Henrik Andersen,  

“En Urtekræmmer i Kjøbenhavn",

København 2002

Klik til hovedsiden   ―――>

Slægtshistorie fra sognet

I søgen efter slægtens rødder fandt Henrik Andersen oplysninger om en urtekræmmer i København fra tiden omkring år 1800. Urtekræmmeren Gregorius Steenholdt boede i Trinitatis sogn, nemlig på hjørnet af landemærket og Aabenraa. I 1805 gik urtekræmmeren fallit og via skifteforretningen skimtes livet som kræmmer. Med Henrik Andersens tilladelse gives hans indledning, afsnit 4 og ordforklaringen.

 

Forord

Ideen til denne bog kom nærmest tilfældigt. Jeg var i gang med at gennemlæse registeret til Hof- og Statsrettens Skifteprotokol for eventuelt at finde et skifte efter Dorte Nielsdatter, men stødte i stedet på navnet Dorthe Beaufein, som var mig bekendt. Hun skulle imidlertid ikke være at finde under afdøde Københavnere, da hun var enke efter skoleholder Mathias Steenholdt, som 8 år forinden var afgået ved døden i Nebsager Sogn i Jylland og jeg kendte selvfølgelig ikke på dette tidspunkt sagens rette sammenhæng.

Af skiftet fremgik, at hun var død hos sin søn urtekræmmer Gregorius Steenholdt, som boede i Aabenraa 1, en gade i København i nærheden af Rundetårn og var hendes og Mathias Steenholdts næstældste barn.

Derefter begyndte interessen at samle sig om familien, som jeg i forvejen kun havde de almindelige data om og jo længere jeg beskæftigede mig med dem, jo mere spændende blev det.

Det viste sig også, at Nationalmuseet havde udgivet en bog “Aabenraa 1” i forbindelse med husets nedrivning i 1958. I den nævnes også Gregorius Steenholdt og en del af hans historie.

Titlen “En Urtekræmmer i Kjøbenhavn” dækker hele  familiens historie og jeg har derfor valgt at opdele de forskellige afsnit i kronologisk orden, idet de sagtens kan læses hver for sig.

I afskriften af de forskellige dokumenter og breve, er bibeholdt den oprindelige stavemåde og udtryksformer.

Historien omfatter  følgende personer:

  1. Mathias Gregers Steenholdt. Degn og Skoleholder i Nebsager S. (udeladt)
  2. Dorthe Samuelsdatter Beaufein. Hans hustru.    (udeladt)
  3. Bodil Steenholdt. Datter gift i Jylland      (udeladt)     
  4. Gregorius Steenholdt. Urtekræmmer i Kjøbenhavn     
  5. Mette Mathiasdatter Steenholdt. Datter. Enke efter Degn på Endelave   (udeladt)
  6. Tøger Steenholdt. Søn. Urtekræmmer i Kjøbenhavn       (udeladt)
  7. samt 4 andre børn, der alle døde som små.     (udeladt)
  8. Efterskrift
  9. Som afslutning på bogen findes anført:Litteraturliste.                                           
  10. Ordliste  
En stor tak til Liselotte Christensen for udført korrekturlæsning og gode råd undervejs.

Frederiksberg, den 4. Maj 2002

Efter udgivelsen af bogen, er der fremkommet nye oplysninger om degn og skoleholder Mathias Steenholdt, hvorefter denne bog er 2. reviderede udgave.

 

Frederiksberg, den 25. Oktober 2003

 

Henrik Andersen

   

 

 
 Gregorius Steenholdt.

 

Barn nr. 3 født ca. ultimo September eller primo Oktober 1753 i Nebsager Sogn og døbt den 5 Oktober 1753 i Nebsager Kirke, som det fremgår af Kirkebogens pag. 9.

 

Daab: Degnen et Barn døbt Gregorius. Test: Jomfru Thorning og hendes Søster. Monsieur Woldum og Hans Duis. Susceptrix: Jomfru Wielbeck paa Scherrildgaard.

 

Gregorius Steenholdt er den person, der er nævnt i Skiftet efter hans afdøde moder Dorthe Samuelsdatter Beaufein.

 

Af den senere citerede korrespondance fremgår det, at han har været i lære som Urtekræmmer i Helsingør og må antagelig været startet omkring 1773, men hvad han har  beskæftiget sig med før dette tidspunkt, vides ikke, og heller ikke hvorfor han og hans yngre broder kommer til Sjælland og slår sig ned som Urtekræmmere.

 

Urtekræmmerlauget i København afslår at optage ham som medlem og han skriver derfor en ansøgning til Kongen og ansøger om  Borgerskab som Urtekræmmer.

 

Til Kongen,

Omendskiøndt ieg udi 7 Aar som Dreng haver udstaaet min Lære ved Urtekræmmer Handlingen i Helsingør, og derefter sammesteds  3½ Aar, som og herudi Staden hos Urtekræmmer Casse 3½ Aar ved Urtekram Handelen som Svend haver tient og af ham om min fuldkommen Capacité i denne Handel kand vorde meddelt Vidnesbyrd, saa kand ieg dog ej blive tilladt som Urtekræmmer i deres Laug at antages eller nedsætte mig, da samme stride imod deres Laugs Artikler, at ingen Urtekræmmer Svend som ikke haver lært her udi Staden saadant maatte tillades, med mindre han her haver lært eller staaet i Forbund, mens da jeg ej allene et Aar længere haver været Svend end for Urtekræmmer Svend her ellers tillades at nedsætte sig som Urtekræmmer, vilde det blive mig alt for tungt i Henseende til mine mange Lære Aar og Svende Aar, hvormed ieg har opofret min bedste Ungdoms Tiid, her paa nye staae i Forbund inden ieg som Urtekræmmer maatte nedsætte mig; Saa er alting paa denne Grund, som en Indføed Undersaat fra Jylland, allerunderdanigst Bønfalder Deres Kongelige Majestæt af sædvanlig Høykongelig Naade og Landsfaderlig Mildhed til at forfremme indfødte Undersaaters sande Vel og Lykke, det ieg allernaadigst maatte bevilges med aaben Boe at handle med alle Slags Urtekram Vahre som eller Urtekræmmere handle med her udi Staden, hvis ieg ikke allernaadigst maatte tillades at komme i deres Laug.

 

Kiøbenhavn den 8de Novbr. 1784. Allerunderdanigst Gregorius Steenholdt.

 

Denne ansøgning videresendes til Oldermanden for udtalelse jvf. nedenstående.

 

Oven vedfølgende Ansøgning fra Gregorius Steenholdt, vilde Oldermanden for Urte og Isenkræmmer Lauget her i Staden Hr. Agent Bertelsen meddele os sin Erklæring.

Kjøbenhavns Raadstue den 1 Decbr. 1784.

 

Underdanigst Erklæring.

 

 I Følge den af mig som Oldermand for Urte- og Isenkræmmer samt Sukker-Bager Compagniet, aflagde Eed er ieg pligtig og forbunden i det mig anfortrede lidet Fag, saavidt ieg formaaer at søge at afværge alt det som strider imod bemeldte allernaadigst forundte Laugs Artikler og Privilegier, hvilket ikke kand skee uden Høye Øvrigheds Understøttelse og Assistance, som ieg herved underdanigst udbeder mig at vilde med det høye Cancellie Collegie, for at afværge at Supplicanten Gregorius Steenholdt ikke erholder Tilladelse at indtages som Kræmmer i Lauget, ej heller at erholde Priviliegium at handle med Urtekræmmer Vahre, da Supplicanten ej haver lært her, som Dreng ved denne Handel, og paa Lauget ikkun tient i tre og et halvt Aar som Svend, skulde det blive enhver hertil kommende Kiøbmandskarl, som havde lært noget af Handlingen i de andre Kiøbsteder og Provinsier, tilladt at nedsætte sig her som Urtekræmmer, vilde ikke alene Urtekræmmernes Antal, som nu ere over 70, blive alt for stort, da de fleste af disse nuværende næppe have daglig Udkomme, formedelst de mange  Priviligerte og da et Antal af over 60 Svende, som alle her have udstaaet deres Lære Aar som Drenge, vilde blive betaget all Haab og Lejlighed at nedsætte sig som Kræmmer, og at ernære sig ved den Handling, hvorpaa de havde anvendt deres Tiid, og da Supplicanten haver lært og tient som Svend i Helsingør, og den Handel vel bæst er kyndig, var det bæst uden andres Fornærmelse at der nedsatte sig som Kiøbmand og Borger, da ieg underdanigst beder og haaber, at Supplicantens Ansøgning ej vorder reflekteret til Bønhørelse.

Kjøbenhavn den 13de Decbr. 1784 Lorentz Bertelsen.

 

Oldermandens erklæring får dog ingen indflydelse, hvilket fremgår af nedenstående Laugssamling i Urtekræmmerlauget.

 

Den 4de July 1785 var Sessionen eller de Committerede forsamlede i Anledning af, at Hr. Gregorius Steenholdt under Dato 25 Febr. sidstleden: er forundt et allernaadigst Privilegium, der in Copie blev foreviist: hvorefter hand maa antages i Urtekræmmer Lauget uagtet hand ikke derved har tient som Dreng, dog at hand i øvrigt opfylder Laugets Artikler; vægrer sig imod at lade sig examinere, ligesom andre Laugets Interessentere efter Artikel 6te Post, men det blev besluttet at hand som Kræmmer antages.

 

Det ovenfor omtalte svar, lyder således ifølge Kollegiebrev No. 70 af 1785:

 

Til Ober Præsident, Borgmestre og Raad udi Kiøbenhavn, at Gregorius Steenholt maae som Urte-Kræmmer sammesteds udi Lauget indtages, endskiønt han ikke her har tient som Dreng, med videre.

 

Vi Christian den Syvende, af Guds Naade Konge til Danmark og Norge, de Venders og Gothers, Hertug udi Slesvig, Holsteen, Stormarn, Ditmarsken og Oldenborg.

Vor synderlige Gunst tilforn: Eftersom Gregorius Steenholt af Vores Kongelige Residence Stad Kiøbenhavn for Os allerunderdanigst haver andraget, at han i 7 Aar, som Dreng, har tient ved Urte-Kræmmer Handelen i Vor Kiøbstad Helsingøer, og derefter sammesteds i 3½ Aar og siden her i Staden 3½ Aar været ved bemeldte Handel som Svend, men at han nu ønskede, som Urte-Kræmmer, udi Lauget at kunne indtages, hvilket dog efter Laugs Artiklerne ikke skal kunne skee, siden han ikke som Dreng her haver tient eller staaet i forbund.

Saa giver Vi Eder hermed tilkiende, at Vi, efter fornævnte Gregorius Steenholts derhos allerunderdanigst giorte Ansøgning og Begierring, samt de fra Eder skrevne indhentede Erklæring, allernaadigst have bevilget, at han, som saaledes har tient 14 Aar ved denne Handel, og stedse skal have opført sig til sine Husbonders Fornøyelse, maae som Urte-Kræmmer udi Lauget her i Staden indtages, endskiønt han ikke her har tient som Dreng, dog skal han i øvrigt opfylde Laugs Artiklernes Bydende. Derefter I Eder allerunderdanigst have at rette, og Vedkommende sligt til Efterretning at tilkiendegive; Befalende Eder Gud!.

Skrevet paa Vort Slot Christiansborg udi Vores Kongelige Residence Stad Kiøbenhavn den 25de Februarii 1785.

Efter Hans Kongelige Majestæts allernaadigste Befaling.  Lundorph  P. Aagaard

             Lundorph           P. Aagaard

Gregorius Steenholdt skifter dog mening og lader sig examinere.

 

Den 13de July være nogle af Interessenterne forsamlede hvorda i Overværelse af Hr. Cancellie Raad og Raadmand Hansen paa Høy og Velædle Magistratens Vegne blev examineret Urtekræmmersvend Hr. Gregorius Steenholdt som efter den ham meddelte Kongelig allernaadigst Bevilling antages i Lauget som Kræmmer, og efter at hand til Fornøyelse havde besvaret de til ham af Hr. Oldermanden fremsatte Spørgsmaal, blev han gratuleret, og iøvrigt modtaget at han næste Mandag for Høybemeldte Magistrat vinder sit Borgerskab.

 

Urtekræmmerlaugets indskrivningsprotokol indeholder følgende ordlyd.:

 

Jeg underskrevne Gregorius Steenholdt som udi en Deel Aar haver været ved Handelen, og til sidst conditioneret her i Staden som Urtekræmmer Svend, samt nu efter Kongelig allernaadigst Bevilling af 25de Februar sidstleden, maa antages i Lauget som Kræmmer, Tilstaaer og herved forbinder mig, da ieg d.13de hujus i Overværelse af Hr. Cancellie Raad og Raadmand Hansen paa Høy og Velædle Magistratens Vegne er blevet examineret af Laugets Oldermand og Interessentere, samt derpaa i Dag vundet Borgerskab, og saaledes som Kræmmer i Urtekræmmer Lauget er antaget og indskrevet, at ieg fra Dato  skal svare og betale til Lauget de samme Onera og Rettigheder som andre Compagniets Interessentere, og rette mig efter de Compagniet allernaadigst forundte Laugs Artikler, Privilegier og anden sammes vedkommende Anordninger, ligesom ieg og skal viise nuværende og tilkomne Oldermænd, Bisiddere og Sessionens Committerede den tilbørlige Lydighed, alt saaledes som det en Ærekær Interessent kan anstaae, saafremt ieg ikke vil vente at have min Laugs Rettighed forbrudt.

Kjøbenhavn den 18 July 1785                  Gregorius Steenholdt

 

Københavns Stadsarkivs Borgerskabsprotokol indeholder for mandagen den 1785 følgende notat: Gregorius Steenholt, fød i Jylland, vandt Borgerskab som Urtekræmmer i Lauget, og betalte 39 Rdl. til Lauget ifølge Regnskabsoversigten Juli 1785.

 

Ifølge Københavnske vejvisere er adressen i 1790. Gregorius Steenholdt, Urtekræmmer paa Hjørnet af Lavendelstræde og Hestemøllestræde og i 1794 og 1801 Hjørnet af Landemærket og Aabenraae 251.

 

På sidstnævnte adresse blev der efter store brand i København i 1728 opført et borgerhus, der eksisterede indtil saneringen af gaden Aabenraas sydside i 1958.

 

I 1805 var Gregorius Steenholdt blandt eksekutorerne i boet efter Rasmus Jørgensens Enke, der var død 85 Aar gammel.

 

Et halvt årstid efter havde urtekræmmer Gregorius Steenholdt atter forbindelse med Skiftecommissionen, men denne gang var han selv hovedpersonen. Han havde lige efter julen 1805 måttet tage det tunge skridt at sende et brev til Skifte Myndighederne med anmodning om at få sit bo behandlet, da han ikke kunne betale sine kreditorer.

 

Pro Memoria

Til Den Kongelige Lands Overret samt Hof- og Stadsrettens Skifte Commission.

Formedelst tilstødende uheldige og Sygdoms Tilfælde er ieg geraadet i Gield, og ikke kan betale mine Creditorer, af hvilken Aarsag, ieg af dem maa befrygte Arrest og Overfald, og hvorfore ieg seer mig nødsaget til at opgive mit Boe som Fallit, samt at sikkre min Person for samme. Ieg maae derfor herved ydmygt udbede, at mit Boe maae tages under Skiftebehandling til Deling imellem mine Creditorer forsaavidt det dertil maatte være tilstrækkeligt.

Kiøbenhavn den 25de December 1805.                     G. Steenholdt

Urtekræmmer, boende paa Hiørnet af Aabenraae og Landemærket 251.

 

Ifølge Forseglingsprotokol 1804/05 6B nr. 166 pag 144.

Aar 1805 den 27 Decbr indfandt Skifte Commissionen sig med Fuldmægtig Saxild og Skifteskriveren ved Copist Böetius med Betienten Hofman i Skræder Gieses ejede Huus No. 251 paa Hiørnet af Aabenraae og Landemærket hos der boende Urtekræmmer Gregorius Steenholdt for efter han nyelig indkomne Begiæring udi Skrivelse af 25de d.M. som herved blev fremlagt at tage hans Boe under Behandling som Fallit til Deeling mellem Creditorer; Reqvirenten var herved tilstede og ville anviise hans Boes Effekter til Annotation og videre Skifte Behandling. Saa var og tilstede Svenden Risom og Drengen Peter Buchholt.- Derpaa blev anvist, forefundet og forrettet som følger: -

Boutiquen blev lukket. Døren mod Gangen og Døren mod Gaden, begge indvendige i Boutiquen forseglede og Døren mod Sovekammeret blev indvendig mod Sovekammeret forseglet. -

I Sovekammeret et Speil, 1 Bord, 2 Stole, 1 Fag Kappe Gardiner, 1 Ege Chatol forseglet, 1 Himmelseng med Kattuns Omhæng, 3 Dyner, 2 Puder, 1 Par Lagen, en liden Reol, 1 bundt gl. Bøger.

Kielderen blev lukket, Lemmen mod Gaden indvendig og Døren ved Trappen udvendig forseglet. Et Kammer paa Loftet blev ligeledes udvendig forseglet.

I Stuen til Gaden, en Skrivepult med Skuffe, 3 gl. Stole, 1 Seng med 2 Dyner 2 Puder 2 Lagen.

I Kiøkkenet en Kobber The Kiedel, 1 Messing Kiedel, 1 do Kaffekande, 1 Jern Gryde, 3 gl. Kufferter tomme, 1 Speil i forgyldt Ramme.

Flere Gemmer eller Effekter bleve ikke anviiste og de Nærværende vidste ej mere at opgive. -

Værtens Hustru Madame Giese var tilstede og tilkiendegav at Værelserne er opsagte til næste Fløttetid og at hendes Mand har Husleje til gode for 1½ Aar hvilket med hvad videre han tilkommer blev forbeholden nærmere at opgive.

Svenden Risom anmeldte og at have Løn tilgode som nærmere skal blive anmeldt.

De nærværende bleve paalagte at tilsvare det anførte og paase at Rettens Segl blive uskadte. Nøglerne til Loftet og Kielderen blev indlagte i Boutiquen, men til denne var ingen Nøgler, hvorfor samme ved et Spiger blev hæftet. Imidlertid var Reqvirenten bortgaaet. Nøgler til Chatollets Skuffe blev taget i Rettens Bevaring og saaledes blev Behandlingen sluttet i Boen.

Saxild  Böetius Risom.

 

Urtekræmmer Svenden Risom anmelder følgende krav til Skifteretten:

 

Underdanigst Pro Memoria

Da ieg underskrevne haver tient Urtekræmmer Hr. Gregorius Steenholdt for Urtekræmmer Svend i ½ Aar og at Hr. Steenholdt ikke haver opsagt mig og ieg var accorderet med bemeldte Hr. Steenholdt om 60 Rd Aarlig Løn, så kan ieg tilkomme

 

Løn for 3/4 Aar à 60 Rd Aarlig                                                     45 Rd

og Kost Penge for 1/4 Aar à 6 Rd 4 Mk maanedlig                      26 Rd 4 Mk

som udgiør ialt                                                                       71 Rd 4 Mk

 

Kiøbenhavn d. 27 December 1805. N. Risom No. 286 i Nellikegade.

 

I 1804 var der antaget en lærling Eric Johan Peter Buchholt.

Ieg Gregorius Steenholdt Borger og Urtekræmmer udi den Kongelige Residens Stad Kiøbenhavn, tilstaaer herved, at have antaget udi min Lære ved min Urtekræmmer Handel, og deraf dependerende Forretninger Eric Johan Buchholtz Barnefød her i Staden Kiøbenhavn, som skal lære mig for Dreng udi Syv efter hinanden følgende Aar, og tager sin Begyndelse den 1ste August 1804 til den 1ste August 1811. Naar bemeldte Dreng Eric Johan Peter Buchholt udi dette hans Lære Aar  opfører sig Ærlig, Troe, Flittig og tillige føjeligen, som han bør, nyder han den behørende Op- og Underholdning tilligemed Klæder, saavel Ulden, som Linned og efter udstaaende Lære, en sømmeligen Klædning, med øvrigt Tilbehør, som ieg da finder for godt hannem at meddele. Overalt skal det Forhold sig efter Laugs Articlerne allernaadigste bydende. Dette til Bekræftelse haver vi denne Contract Egenhændig Underskreven udi Kiøbenhavn den 29 Janv. 1805. G. Steenholdt.

 

Som Kautionist underskriver Faderen Christen Ferd. Buchholt.

 

Aar 1806 den 18 Janv. indfandt Skiftekommissionen sig ifølge Registreringsprotokollen 1804-05 nr. 6B pag. 368. Skifte No. 166

Ved Fuldmægtig Bondrup med Betienten Hoffmann i Huuset No. 251 paa Hiørnet af Aabenraae og Landemærket for at foretage Aaben Registrering og Vurdering i Urtekræmmer Gregorius Steenholdts her under Behandling tagne Fallitboe. Herved var tilstede Fallitten selv samt Svenden Risom og Boets Curator Prokurator Top ved Fuldmægtig Bierg. Retten aabnede de forseglede Steder der fandtes ubrudte og hvorefter Boets Effekter bleve Registrerede og ved Vurderingskonen Madam Nøer vurderede saaledes:

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
   

Det her nævnte indbo blev vurderet til 26 Rd og var bortset fra varelageret, der vurderedes til 61 Rd, Urtekræmmer Steenholdts hele rørlige formue, ialt knap 100 Rd.

En tilføjelse til boopgørelsen giver et indblik i de trange forhold, en detailhandler har arbejdet under på denne tid. Efter at Urtekræmmer Steenholdts ejendele er opgjort, er noteret:

Følgende blev anmeldt at være Pantsadt Falitten:

Kvarterets husmødre har således i mangel af rede penge brugt deres smykker og værdigenstande som panter for at få varer. Opgørelsen over denne tuskhandel omfatter sølvknæspænder, salmebogsbind af sølv, lænkeknapper og fingerbøl.

Af rede penge ejede Steenholdt kun 23½ skilling.

 

 

 

Mere blev ikke anviist eller forefundet til Registrering og Vurdering Boet tilhørende undtagen Vahrerne i Boutiqen, Kielderen og Rummet paa Loftet, hvilket de tvende udnævnte og tilstedeværende Urtekræmmere Capitain Prom og Fersløw Registrerer og Vurderer i Overværelse af Fallitten samt Boets Curator og svarer der til at intet under Forretningen bortkommer og Prom og Fersløw tillige, at disse indkommer med deres derover affattede Registrering og Vurderings Forretning til Skifte Retten. Svenden Niels Risom vedtog af Retten Opsigelse paa sin Tieneste her i Boet til førstkommende 1ste Maj. Hand Paastod derhos hans Løn 60 Rdl om Halv Aaret forlods betalt, og af hvilken han har tilgode for ½ Aar til 1ste i d.M: foruden den  følgende Løn 1ste Maj, foruden Kostpenge som han sagde at have anført i hans i Boet allerede anmeldte Regning. Fallitten lovede at svare til det registrerede og vurderede Tøj saavelsom og til de Registrerede Vahrer, samt for øvrigt erklærede, at han ikke ved videre Boet tilhørende end anført og Opgiorte, hvor og at Svenden Risom retlig af hans Løn 30 Rdl eller 60 Rdl aarlig, har det anførte til gode. Drengen derimod sagde han at være engageret hos en anden Kræmmer. I Boets Gemmer er forefundet en Regnskabsbog og nogle Papirer som blev indlagte i Kardus Papier og med Rettens Segl tagen i dens Bevaring.

Herved beroet det. Bendrup   Risom   Prom   Fersløw

 

Lærlingens Fader Christen Buchholt tilsender Hof- og Stadsretten et Pro Memoria.

Da Urtekræmmer G. Steenholdt har opgivet sit Boe under Skifte Rettens Behandling  og siden min Søn Erich Johan Peter Buchholt efter sluttet Lære Contract af 29 Janv. 1805 skulle lære i 7 Aar, hvoraf Copie heraf medfølger, og imidlertid, da Urtekræmmer Hr. Steenholdt skal give de fornødne Klæder, samt Ulden og Linnet, har jeg dog maattet forsyne ham med det fornødne til Livets Conversation: Skiorter, en Faderklædning, 1 par Skoe, 1 par Bauxer og Vest ialt 24 Rd. Hvilket jeg underdanigst beder De Høie Skifte Commissaire ved Kiøbenhavns Hof og Stads Rets Commission, at samme af bemeldte Steenholdts opgivne Boe maatte blive mig forlods udbetalt, som saaledes indstilles. Kostpenge tillige de forrige anvendte Ting, forlanges ikke.

Kiøbenhavn d. 18 Janv. 1806.

C.F. Buchholt i Petersens Kloster. No. 47 i Vimmelskaftet.

I 1792 flytter Gregorius Steenholdt til Aabenraae 251 og aabner sin Urtekrambod der. 

 
 
 
 
 
 
 
Udsnit af Geddes kort over Rosenborg Kvarter 1757  

mellem Urtekræmmer Steenholdt og Skræddermester Giese, blev der den 23 Juli 1792 indgaaet følgende Lejekontrakt.

Jeg Christian Heinrich Giese, tilstaaer hermed: at have bortlejet, udi mit  tilhørende Huus paa Hiørnet af Aabenraae og Landemærket No. 251. til Urtekræmmer Herr Gregorius Steenholdt, en Bod paa Hiørnet, tilligemed 2de ved samme værende Stuer, hvoraf den ene vender til Landemærket og den anden til Aabenraae, samt 2de Kiøkkener, en Kielder under Boden og et Pakkammer paa Loftet, som saaledes hermed overlades bemeldte Herr Urtekræmmer Gregorius Steenholdt til Leje og Beboelse, som tager sin Begyndelse fra dette Aars Michaeli rette Flyttetiid og saaledes fremdeles vedbliver denne Leje Contract, indtil Opsigelse fra en af Siderne efter Loven Skeer.

Hvorimod ieg Urtekræmmer Gregorius Steenholdt herved forbinder mig, for bemeldte til Leje og Beboelsen overladte Bod med tilhørende 2de Stuer og øvrige Beqvemmeligheder, at betale til Hr. Christian Henrich Giese, for hvert halve Aar og saaledes bliver boende, den Sum 50 Rd, sige Halvtredsindstyve Rigsdaler, som erlægges til hvert halve Aars, rette Flyttetid, foruden Skorstensfejer og Renovationspenge, som til bemeldte Tiid af mig erlægges.

Ligeledes forbinder ieg Gregorius Steenholdt mig endvidere, at lade ved mine Folk Gaden forsvarlig feje, saavidt som Distancen, i Liigning med Naboerne mig kan tilkomme samt Forstuen, saavel til Gaden som Gaarden ligeledes ved Fejning at renholde og i lige Maade, naar Touren falder mig til, og det er min Uge at lade Locumet renholde, da tillige at lade, ikke allene bemeldte Locum, men endog Gaarden i bemeldte Tiid behørig renholde. Endelig følger det af sig selv at ieg Gregorius Steenholdt forbinder mig til, naar jeg i Tiden af bemeldte Bod og Værelser skulle udflytte, da at aflevere samme udi i den Stand, som ieg ved Indflytningen modtager samme, og ubeskadt i alle Maader.

At saaledes skal vorde holdet og efterkommet, er denne Leje Contract in duplo forfattet, hvoraf Huus Ejeren Christian Henrich Giese beholder Originalen paa det stemplede Papir og Lejeren Gregorius Steenholdt en lignende Gienpart heraf.

Til Bekræftelse under Vores Hænders Underskrift.

Kiøbenhavn den 23 Juli 1792.                  C.H.Giese     G.Steenholdt

Skræddermester Giese fremsætter følgende krav til Skifteretten på husleje:

 

 

 

 

Hvilken Summa ieg herved ydmygt udbeder, af den Høie Skifte Kommission, af Steenholdts Boes første ved Midler mig betalt.           C.H.Giese

Skræddermester boende paa Hiørnet af Aabenraae og Landemærket No. 251.

Ánno 1806 den 14 Februari bleve Urtekræmmer Gregorius Steenholdts Fallitboes Regnskabsbog og Papirer reviderede i Overværelse af Boets Kurator Hr. Prokurator Top ved Fuldmægtig Bierg, og fandtes da samme at bestaae i følgende:

1. En Regnskabsbog hvori følgende fandtes aabenstaaende som skyldige til Boet:

a) Bud Brock 1 Rd.

b) Madame Føns 3 Rd 1 Mk 14 Sk.

c) Morssing Contant til Rest 3 Rd 2 Mk.; og

d) Schriver Contant 4 Rd.

2. En Leiekontrakt imellem Fallitten og Christian Henrich Giese, hvor efter af de til den første lejede Værelser skulle betales i aarlig Leje 100 Rd.

 3. Een af Fallittens Fader Mathias Steenholdt, Sognedegn til Nebsagger og Bierre Menigheder udstæd Forskrivelse for laante 100 Rd, som ved hans Død Forlods af hans Boe skal udbetales, dateret 6 Febr. 1783.  Paategnet om Foreviisning i afdøde Hustrues Boe den 14 Juli 1802.

4. En Tilstaaelse fra Fallittens Moder Dorthe Baufein af 2 January 1802, for at have af ham bekommet, af hvad han skylder hende, 200 Rd, foruden hvad haver tilgode for Kost og  Logie for hende.

5. Een Lærekontrakt imellem Fallitten og Drengen Erich Johan Peter Buchholt, dateret 29 Januar 1805. Denne er til Drengens Fader, forrige Silke og Klæde Kræmmer Buchholt, imod Kvittering udleveret.

6. Et Aktiebrev i det Englidalske Blyants og Isenfarve Værk No. 178 af 22 Dec. 1786.

De øvrige Papirer bestod i Breve, Regninger og meere som fandtes uden Nytte eller Indtægt for Boet. Saaledes at være forefunden og rigtig anført vedgaaes.

 

Efter Tilsigelse var vi underskrevne Urtekræmmere Prom og Ferslew i Urtekræmmer G. Steenholts Boe for at Registrere og Vurdere Boes Vahre som følger:

 

 

 

 

 

I de næste par måneder bliver der afholdt en hel del møder i Skifteretten.

 

Anno 1806 den 28 Maj blev foretaget Session i efterfølgende Boe No. 166. Behandlings Protokol 6B pag. 129.

Urtekræmmer Gregorius Steenholdts Boe. Prokurator Top mødte og fremlagde hans Regning over Boet af 26 April sidstleden med Bilage hvorefter han har at tilsvare 76 Rd 2 Mk 2½ Sk som han nu afleverede. Skrædermester Giese mødte og paastod sig Boets Beholdning udbetalt i Afdrag paa den ham efter anmeldt Regning tilgodekommende Husleje 80 Rd 5 Mk 6 Sk og paastod Boet saaledes sluttet uden Skifte Akts Udstedelse. Boet blev udsat i 8 Dage.

Den nævnte regning af 26 april som prokurator Top fremlagde, har følgende ordlyd:

Regning

Til Urtekræmmer Gregorius Steenholdts Fallit Boe.

Dette Boe er den 27de December f.A. taget under Annotation og Forsegling samt paafølgende 18de Januari aabnet samt Effecter og Vahre Registreret og Vurderet, hvilke Forretninger i Udskrift følger No. 1.

Ved den sidste Forretning er i Penge forefunden som ieg har imodtagen 1 Mk 7½ Sk.

Ligesaa var de i Boet forefundne Urte Kram Vahre af Urtekræmmerne Prom og Ferslew efter Udnævnelse Registrerede og Vurderede; hvilken dens Forretning følger i No. 2.

De efter bemeldte Forretningen Registrerede Effekter og Vahre ere, undtagen af Panter No. 3 - 4 og 7 ved Auction den 29 Januari sidstleden bortsolgt og efter Auctions Directeurens Qvittering No. 3 udbragt til 128 Rd 3 Mk 13 Sk.

Derimod ere de tilbageholdte 3de Numre indløste og derfor betalt til mig 1 Rd 3 Mk 11 Sk.

I Boet er tillige forefunden nogle Papirer hvorover Revisions Forretningen af 14de Februari sidstleden med Bilag følger No. 4. derefter anføres:

1. Som udestaaende

a. Bud Brock                                           1 Rd

b. Madame Føns                                    3 Rd 1 Mk 14 Sk

c. Mersing Contant                                3 Rd 2 Mk

d. Schriver Contant                                4 Rd

2. En Leje Contract imellem Fallitten og Christen Henrich Giese hvorefter betales i Leje Aarlig 100 Rd. Er til Oplysning under Boets Behandling.

3. Matthias Steenholdt, Degn hans Forskrivning til Fallitten han Søn af 6 Feb. 1783 som ved hans Død forlods skulle udbetales for 100 Rd. Men Forskrivningen er forældet og Udstæderen for længst død.

4. 5. 6. Er uden Indtægt for Boet.

Summa Indtægt                                                                       130 Rd 2 Mk 15½ Sk.

 

Udgift

For Udskriften af Forseglings og

Registrerings Forretningen                                                      1 Rd 5 Mk 13 Sk

For Effekternes Vurdering betalt efter Qvittering No. 5                1 Rd 3 Mk

For Vahrernes Vurdering ligesaa efter Qvittering No. 1              12 Rd

For Placaters Trøkning over Effekter og Vahre

betalt efter Qvitteret Regning No. 7                                             4 Rd

For Auctionens Bekiendtgiørelse i Adresse-

og Berlings Aviser betalt efter Qvittering No. 8 og 9.                    1 Rd 1 Mk 5 Sk

Auctions Salarium af det solgtes Beløb a 4 pct. samt fattiges

Penge, til Skat Kammer Fondet for Placaten m.v. betalt              

efter Auctions Directeurens qvitterede Regning                       7 Rd  5 Mk 6 Sk

For Beløbet at andfordre og tilsvare                                             5 Rd  14 Sk

Ved Tilrettelsen og Auctionen medgaaet                                      2 Rd

Stempel Papirer til Opsigelsen af Boets Værelser No. 10                  4 Sk

For Forkyndelsen betalt                                                             2 Mk

For Boets Papirer at Revidere

betalt efter Qvittering No. 11                                                     2 Rd

For min Umage med Boet indstilles om mig kan tilstaaes           16 Rd

                                      Summa Udgift                               54 Rd   0 Mk 13 Sk

Fra Indtægten                                130 - 2 - 15½

drages Udgifterne                            54 - 0 - 13

Bliver Beholdningen ieg tilsvarer    72 - 2 - 2½

Kiøbenhavn 26 April ydmygst Top.

 

I Boet er anmeldt følgende Gield:

1. N. Risom efter Pro Memoria af 27de December f.A.

for 3/4 Aars Løn og Kostpenge                                               71 Rd  4 Mk

2. C.F. Buchholt for hans Søn Erich Johan Peder Buchholts

Udredning efter Pro Memoria af 18de Januarii                         24 Rd

3. Skrædder Giese efter hans Hustrus Anmeldelse ved

Forseglingsforretningen HuusLeje for 1½ Aar hvorover er

forbeholden nærmere Anmeldelse.

4. Huseier Giese efter Regning for for HuusLeje m.v.        80 Rd    5 Mk   6 Sk  

 

Anno 1806 den 4 Juny blev foretaget Session i efterfølgende Boe 6B No. 166. pag. 135.

Urtekræmmer Gregorius Steenholdts Boe. Tjener Niels Jørgensen mødte for Niels Risom og næst at tilkiendegive at han af denne der opholder sig i Helsingiør, er bleven befuldmægtiget til at imodtage de af bemeldte Risom fordrede 71 Rd 4 Mk hvorom han til Beviis foreviste Risoms skriftlige Anmodning dateret Helsingør den 31 Maj d.A. exciperede imod Skrædder Gieses udlagte Paastand om forlods Betaling af Boets hele Beholdning hvortil han ansaae Giese uberettiget saasom i Auctions Beløbet efter Prokurator Tops Regning, som er Boets betydeligste Indtægts Post tillige er indbefattet   Beløbet for de under Behandling tagne Urtekram Vahre, hvilke efter den derover holdte Registrerings Forretning er vurderede for 61 Rd og hvilke altsaa formodentlig maa være udbragte til noget mere, men Auctions Beløbet for disse Urtekram Vare fornævnte Comparenter af Giese ikke som hernævnt kunde tilkomme nogen stillende Pante Ret eller Ret til nogen udelukkende Betaling fremfor Niels Risom, hvis Fordring er for Løn og Kostpenge og saaledes efter Loven formentlig ligesaa prioriteret som Gieses Fordring, hvorfor Comparenten og nu paastod at Niels Risom nyde Udlæg pro qvota lige med Giese, hvilken Paastand han indlod til Afgiørelse ved Decision eller Repartition.

Christian Buchholt mødte for hands Søn Erich Johan Peter Buchholt og paastod ligeledes for den hands Søn anmeldte Fordring at nyde Udtag pro qvota med de øvrige 2de Creditorer og indlod Boet til Slutning.

Skrædder Giese mødte og i Anledning af Jørgensens Paastand anmeldte at de bortsolgte Urtekram Vahre ligesaae som Effekterne befandtes i de Lejligheder som Comparenten havde bortlejet til Fallitten, hvorfor han formente  at Plakaten af 7 October 1771 hjemler  ham Ret til forlods Betaling i Boet fremfor de øvrige Creditorer, han maatte derfor vedblive sin indlagte Paastand hvis Afgiørelse han indlod til Skifte Commissionens Decision. Falitten mødte og tilkjendegav at han intet havde at erindre  imod  Skrædder Gieses Fordring, derimod maatte han anmelde at Risom formentlig kun kan tilkomme Løn for ½ Aar med 30 Rd og af Kostpenge ikkun fra den Tid Falitten opgav sit Boe og indtil Risom erholdt anden Tjeneste hvilket skeede en Maaned efter, og for denne Maaned formente Comparenten at han kunne tilstaae 6 Rd 4 Sk, som tilligemed bemeldte 30 Rd udgjør 36 Rd 4 Sk, hvorimod han formente, at det øvrige af den anmeldte Fordring ikke bør komme Boet til Last.

I Henseende til Christian Buchholt anmeldte Fordring erindrer Falitten at han i den Tid bemeldte Christian Buchholt Søn har nævnt i Løn, har han forsynet ham med Klæder og alle Fornødenheder og benægtede han at have Løn Dreng. Havde af Moderen imodtaget de i hendes indgivne Pro Memoria af 18 Jan d.A. ommeldte Skjorter og øvrige Poster og paa Grund af foranførte paastod han Boet for den anmeldte Fordring frifunden.

Niels Jørgensen maatte i Anledning af de uventede Indsigelser hvilke af Falitten er anført imod Risoms Fordring, begiærer Boet udsat i 8 Dage for ved Skrivelse at berette ham det fornødne og derefter indkomme med Tilsvar. Boet blev udsat i 8 Dage.

G.Steenholdt  G.H.Giese  C.Buchholt  Carstens  Niels Jørgensen.

 

Anno 1806 den 11 Juni blev foretaget Session i efterfølgende Boe 6B No. 166.  pag. 145.

Urtekræmmer Gregorius Steenholdts Boe.

Tjener Niels Jørgensen mødte for hans Svoger N.D.Risom og fremlagde en notariel Fuldmagt fra denne dateret Helsingør den 9 d.M. og iøvrigt henholdt han sig til hans sidste Session indlagte Paastand for bemeldte han Svoger.

Husværten Giese og Fallitten var mødte og som ligeledes henholdte den til deres ved sidste Session tilførte. Skifte Commissionen optog det omventilerede til Eftersyn og Decision, efter at Mad. Buchholt var mødt og i Henhold til sit forrige ligeledes havde indladt det ventilerede til Decision.

G.Steenholdt  C.H.Giese  Niels Jørgensen  C.F.Buchholt

 

Fuldmagten fra Niels Risom har følgende ordlyd:

Formedelst min Fraværelse kan ieg ej møde efter Indkaldelse i Kiøbenhavns Skifte Commission Onsdagen den 11 Juny betreffende min Tilgodehavende Løn i Hr. Gregorius Steenholdts Fallitboe, efter min indgivne Regning stor 71 Rd 4 Mk. Skriver halv fiersinds tyve og een Rigsdaler og fiire Mark. Saa skal jeg bede dem udbetalt til Hr. N. Jørgensen som paa mine Vegne imodtager ovenmeldte Summa, og skal denne min Fuldmagt være hans ligesaa gieldende som jeg selv var til stede, hvilket herved under min Haand og Signete tilstaaes.

Helsingøer d. 9 Juny 1806                            underskrevet:   N.Risom

 

Anno 1806 15 Juli  6B No. 166 Pag. 178. Her blev der afsagt Decision, vide Decisions Protokol. Som ingen mødte blev Boet udsat til næste Tirsdag kl. 11. Carstens.

 

Skifte Commissionen havde besluttet, at boets beholdning på 76 Rd 2 Mk 2½ Sk skulle tilfalde husværten, skræddermester Giese. Der ville således ikke blive tale om hel eller delvis betaling af hverken svenden Risom eller lærlingen Buchholt krav.

 

Anno 1806 22 Juli  6B No. 166 Pag. 179. Hvor da i Anledning af aflagte følgende Decision. Efter Tilsigelse mødte Skræddermester C.H.Giese som accepterede den aflagte Decision. Videre var mødt Mad. Buchholt, som paahørte den aflagte Decision. Da ellers ingen mødte blev Boet udsat i 8 Dage.

B. Buchholt  C.H.Giese

 

Anno 1806 den 29 Juli 6B Pag. 181. blev foretaget Session i efterfølgende Boe No. 166.

Urtekræmmer Gregorius Steenholdts Boe.

For Svenden Niels Risom mødte hans Broder Johan Risom og blev underrettet om den afsagte Decision i hvilken Henseende han forbeholdt det fundne. Boet blev til videre udsat.

J. Risom

Anno 1806 den 6 August 6B Pag. 183 blev der afholdt det sidste møde i Skifte Commissionen i Gregorius Steenholdts Boe.

Husværten Skrædder Giese mødte og begiærede sig Boets Beholdning i Afdrag paa hans Husleje Fordring udbetalt. Skifte Commissionen, som intet fandt at erindre mod Gieses Begjæring at erindre indholdt af Boets Beholdning 76 Rd 2 Mk 2½ Sk. Salær til Hans Majestæts Sportler 2 Rd og i Forhøjelses Afgift til Skatkammerfondet 1 Mk 8 Sk, hvoraf der bliver igjen 74 Rd  10½ Sk, hvilket Skifte Commission udbetalte til Skrædder Giese imod hans skadesløse Qvittering for samme ved Navns Underskrift her i Protocollen og hvorved Boet saaledes er sluttet. Modtaget C.H.Giese

Selve sagsbehandlingen indeholder kun de juridiske aspekter, så den egentlige årsag til hans fallit kendes ikke. Har han været en dårlig købmand eller var der for mange urtekræmmere i København, så indtjeningen har været for ringe. Eller har det været nedgangstider som følge af Englandskrigene, der som bekendt startede i 1801. Alt dette kan der kun gisnes om.

En overgang var han registreret i Fattigvæsnets Protokol, hvoraf det fremgår, at han har fået udbetalt almisse samt at han modtog 10 Rd årlig fra Urtekræmmerlauget.

Den 12 Juni 1815 dør Gregorius Steenholdt på Frederiks Hospital af Brystsyge, 65 år gammel og bliver begravet den 18 Juni 1815 på Trinitatis Kirkegård.

Skifte Commissionen bliver igen inddraget og ifølge Forseglingsprotokol nr. 66 på pag 131 er følgende anført:

Anno 1815 den 13 Juni indfandt Skiftecommissionen sig med Fuldmægtig Saxild og Skifteskriveren ved Examineret jur. Beengaard med Betienten Taagerup i Huset No. 247 i Aabenraae for at foretage Skifte efter forrige Urtekræmmer Gregorius Steenholdt, som ifølge Inspecteur Hansens Anmeldelse af Gaars Dato, der herved blev fremlagt, er død f.d. paa Frederiks Hospital. Efter denne Anmeldelse fordrer Hospitalet 14 Rd 3 Mk 1 Sk. Herved var tilstede den afdødes Søster Norups Enke, som tilkiendegav at den Døde ikke har været givt eller efterlader Livsarvinger, men han havde flere Søskende, som hun ei veed om de er i Live. Hun anviste derpaa, hvad den Døde havde efterladt og dette blev til sand Værdi vurderet saaledes:

 >

Flere Ting blev ikke anviste - og Mad. Norup vidste ei mere at opgive, ei heller vidste hun om den Døde har været Interessent i en Ligkasse, men derom ville hun erkyndige sig. Hun ville besørge den Dødes Begravelse hvorimod hun for denne og Husleien vil begiære sig Effekterne udlagt. Herved Beroende.

Saxild  Beengaard  M.Norup

Behandlingsprotokol Nr. 66 fortsat fra Forseglingsprotokol. pag. 106.

Anno 1815 den 27 Juni blev foretaget Session i efterfølgende Boe nr. 66.

Afgangen forrige Urtekræmmer Gregorius Steenholdts Boe, hvorda den afdødes Broder Urtekræmmer Steenholdt mødte for Madammen Norup, og tilkiendegav at den afdødes Begravelse haver kostet 68 Rdl. N:V: og at han er skyldig Husleie 3 Rd 2 Mk 14 Sk N:V: for hvilke Fordringer han begierte sig Boets registrerede Effekter udlagt, dernæst fremlagde han Husværten Joh. Gottfr. Drabes Samtykke til Boets Extradition.

For Frederiks Hospital mødte Kvartermester Schaarup og samtykkede i Boets Extradition.

Thi blev Boets registrerede og til sand Værdi for 10 Rdl 2 Mk N:V: vurderede Effekter udlagt, og extraderet til Madame Norup ved Urtekræmmer Steenholdt, imod hans Qvittering herfor med hans Underskrift i Protokollen, og som ellers intet i Boet er at behandle, blev den Forretning hermed sluttet.

Steenholdt  Taagerup  Drabe.

Som bilag til Behandlingsprotokol fandtes 2 bilag.

1. Meddelelse fra Frederiks Hospital.

For den Kongelige Lands-Overret samt Hof- og Stadsrets Skifte Commission anmeldes herved, at  Gregorius Steenholdt, forhen Urtekræmmer, indtaget fra Aabenraae No. 247 1ste Sal er død her paa Hospitalet idag den 12te Juni.

Som Fattig og Uformuende har han været til fri Cuur og Pleie under No. 811 fra den 13de May til bemeldte 12 Juni begge Dage inclusive, i 31 Dage, hvorfor Stiftelsen i Følge det Kongelige Reskript af 6 Oktober 1786 kan tilkomme, om han dertil har efterladt Formue,

à Dag 107 1/7 Skilling ................. 14 Rd 3 Mk 1 Sk

Frederiks Hospital 12te Juni 1815.

2. Pro Memoria fra Huus Vært J. Drabe.

Paa forlangende Attesteres herved af mig Underskrevne, at jeg haver antaget Mad. Norups for Gyldig for hvad jeg haver tilgode paa Huus Leien i Afdøde forhen værende Urtekræmmer Hr. G. Steenholdts Stervbo og at jeg paa ingen Maade haver noget imod at Stervboet vorder hende extraderet.

Kiøbenhavn 27de Juni 1815. Johann Gottffr. Drabe. Huus Vært

 

 

 

Efterskrift

 

Denne skiftebehandling bragte os frem til slutningen på historien, som da også kaster lidt lys på livet i Danmark, som det levedes for ca. 200-250 år siden. Da ingen af de involverede personer har, så vidt vides, ikke efterladt nogen beretninger om deres liv, er en stor del af historien selvfølgelig baseret på de dokumenter, der findes i bøger og på arkiver. Skoler, huse, gravsteder og andre minder er for længst borte, kun et billede, Urtekræmmer Steenholdts hus er bevaret fra tiden omkring historien.

Det er C:W.Eckersbergs maleri af Vor Frue Taarns Brand under bombardementet natten mellem den 4. og 5. september 1807, især kendt gennem G.L.Lahdes stik. Huset ses helt til højre i billedet med tre etager og sit gebrokne røde tag. Vinduerne har småsprossede ruder og er fuldt oplyst. Mærkværdigvis har man ikke lukket skodderne for i stuetagen, til trods for at de dog må have kunnet yde nogen beskyttelse mod de engelske bomber, som regnede ned over byen.

 

 
 
Litteraturliste:

 

Aarhus Bispearkiv 5 Reversal Fol. 116 (Landsarkivet for Nørrejylland).

Visitatsprotokol Aarhus Bispearkiv (Landsarkivet for Nørrejylland)

Aarhus Stifts Degne af V. Hostrup Schultz (Landsarkivet for Nørrejylland).

Scherrildgaards Godsarkiv (Landsarkivet for Nørrejylland).

Jydske Registre div. nr. (Rigsarkivet)

Nygaards Samlinger (Rigsarkivet)

Sankt Petri Kirkes Kirkebog Fødte 1795-1807 Sogn nr. 11 Bind. 7.

Sankt Petri Kirkes Kirkebog Døde 1797-1813 Sogn nr. 11 Bind 16b.

Sankt Petri Kirkes Kirkebog Viede 19795-1814 Sogn nr. 11 Bind 13.

Trinitatis Kirkes Kirkebog Begravede 1782-1813 Sogn nr. 12 Bind 12b.

Nebsager Sogns Kirkebog Sogn. nr.  Mikrokort. (Landsarkivet for Sjælland m.v.)

Folketælling for 1787+1801 for København div.bind (Landsarkivet for Sjælland m.v.)

Hof- og Stadsretten i København. Forsegl. - og Reg. Protokol 1802-03. Protokol  3.

Hof- og Stadsretten i København. Behandlings Protokol 1802-03. Protokol. 3.

Hof- og Stadsretten i København. Forseglings Protokol 1816-17. Protokol  5B.

Hof- og Stadsretten i København. Behandlings Protokol 1816-17. Protokol. 5B.

Hof- og Stadsretten i København. Skiftedokumenter 1802-03. 3. No. 16.

Hof- og Stadsretten i København. Skiftedokumenter 1804-05. 6B No. 166.

Hof- og Stadsretten i København. Skiftedokumenter 1816-17. 5. No. 440.

Vejvisere for København (Landsarkivet for Sjælland m.v.)

Københavns Fattigkommissions Protokoller (Københavns Stadsarkiv)

Nationalmuseet: Poul Strømstad. Aabenraa 1. Udgivet af Nye Danske af 1864.

Urtekræmmerlaugets Arkiv (Københavns Stadsarkiv)(Landsarkivet for Sjælland m.v.)

Hans de Hofman: Samlinger af publique og private Stiftelser 1755-80. Bind II.

Københavns Universitets Matrikel  over Eksamen Artium 1736.

H. Friis Pedersen: Studenter ved Københavns Universitet.

Michaelis Sogns Kirkebog i Fredericia. (Fredericia Lokalarkiv).

Trinitatis  Sogns Kirkebog i Fredericia. (Fredericia Lokalarkiv).

H. Pontoppidan Thyssen: Dansk Præste- og Sognehistorie Hæfte 13 Hedensted Provsti.

Fhv. skoleinspektør Herluf Jensen i Hornsyld. Diverse notater vedr. Hornsyld Skole.

 

 
                                                                     Ordliste

 

Afdeelte: Forskellige.

Aftægt: Det forhold, at en besidder af en landejendom som vederlag (eller del deraf) for ejendomsafståelsen påtog sig at underholde en tidligere ejer eller fæster og hans evt. kone, så længe vedkommende levede. Underholdet fastsattes ofte ved en tinglæst kontrakt.

Allun: Anvendes ved tekstilfarvning og garvning og som blodstillende middel f. eks .ved barbering.

Anis: Krydderi i brændevin og likører samt som middel mod lus.

Annotation: Optegnelse.

Arve Legimationsforhør: Godtgøre en vist forholds  rigtighed.

Aurum: Guld, antagelig som guldtråd.

Ballance: Lod til vægt.

Berlin Blaae: Farvestof af dyb blå farve, anvendes bl.a. som blækfarvestof.

Blyant: Grafit

Blaasten: Kobbervitriol til skadedyrsbekæmpelse, bejdsning af korn.

Bropenge: Afgift for vedligeholdelse af bro betalt til den, der vedligeholdt broen.

Brun Rødt: Anvendes til farve (engelskrødt) eller til polering.

Brunsten: Anvendes til porcelænsmaling og til farvning af stengods.

Brynde Krukke: Brynde = brænde. Antagelig brændte lerkrukker.

Cancelli, Det danske: En art regeringskontor, der ekspederede forskellige sager. Blev ophævet i 1848 og sagerne overgik til en række forskellige kollegier f.eks. Rentekollegiet m.v.

Capacité: Evne til at kunne udføre noget; Evne, der gør én egnet. Dygtighed.

Cavere: Kautionere.

Communicere: Delagtiggøre, lade tilflyde.

Comparent: Person der møder for en ret eller øvrighed for at afgive forklaring.

Condition: Ansættelse, Stilling.

Conditioneret: Have tjeneste, have en stilling.

Consumtions Forordning: En 1850-51 ophævet indenlandsk nærings- og forbrugsafgift, samt forskellige andre indirekte skatter, bl.a. afgift ved vielse.

Conversation: Evne til at omgås folk på rette måde.

Copulations Penge: Afgift, der (som en slags skat) betaltes ved indgåeæse af ægteskab.

Decision: Dom, kendelse især afsagt af Skifteretten.

Delinkventpenge: Udgifterne ved at underholde eller straffe en fange skulle principielt betales af den skyldige selv eller hans bo. Hvad der ikke blev dækket på denne måde, skulle pålignes befolkningen.

Dependerende: Afhængig.

Digel: Kar af ildfast ler.

Dimitteret: Sende bort, afskedige.

Dragkiste: Skuffemøbel på lave ben.

Engelsk Blyhvidt: Hvidt stof fremstillet ved opløsning af bly, brugt til salver og især til farvestof.

Excipere: Gøre indsigelse, modsætte sig.

Extraderet: Udleveret. Extradition: Udlevering.

Extraskriver: Et embede iflg. reskript 5 dec 1800 §2.

Faderklædning: Klædedragt, der blev leveret af en person, der trådte i faderens sted.

Farenbusk: Farvestof.

Fattiges Penge: Afgift til fattigkassen f.eks. ved tinglæsning af dokumenter.

Forløvspenge: Afgift, der indtil 18/2 1861 svaredes af arvinger, der førte en dem tilfalden arv bort bort fra den jurisdiktion, hvori den var falden.

Frøn: Gammelt træ, ormstukket eller råddent.

Fyr Svamp: Anvendes til tønder.

Galæbler: Anvendes i blækpulver.

Gummi Arabicum: Anvendes udrørt i vand som klæbemiddel og i visse farver.

Gurkemeje: Stærkt gult farvestof, anvendes som krydderi i karry

Herredsfoged: En til herredstinget knyttet embedsmand, der udnævntes af lensmanden, under enevælden af kongen.

Issen farve: Jerngrå farve,; jernfarve; finstødt grafit (blyant) anvendt til ovnsværte.

Item: Ligeledes.

Kattun: Bomuldsstof.

Kiol: Gammel stavemåde for kjole.

Kongegul: Chromgul malerfarve.

Kopist: Skriver i ministerierne eller indehavere af lignende underordnede stillinger  i regerings-kollegierne, i Hof- og Stadsretten og flere andre steder.

Kornskatpenge: En forældet i 1663 indført skat på hartkorn lignet naturalie afgift, der skulle dække statens forbrug af korn; senere som en bestemt penge afgift eller almindelig skat.

Kurator: Person, der på kreditorernes vegne foretager afviklingen af et konkursbo; også den der i et dødsbo fungerer som skifterettens medhjælper.

Kønrøg: Anvendes i oliefarver, tusch og sort skosværte.

Lakmos: Blåt farvestof.

Landgilde: En fæsters årlige afgift, korn eller naturalier til ejeren.

Lavværge: Den værge, som en enke efter sit eget ønske kunne antage sig, eller som efter omstændighederne blev hende beskikket af øvrigheden. For lavværger var det karakteristisk, at han optrådte sammen med den lavværgede, mens værger ellers optrådte på en andens vegne.

Mandant: En som giver et hverv.

Mark: 1/6 Rigsdaler, 1873 omregnet til 33 1/3 øre.

Mastix: Harpiks anvendes bl. a. til fernis.

Munke Krukke: Tykbuget lerdunk især til øl eller brændevin.

Mønne: Mønje maling til jern.

Oxhoved: Fustage til vin. f.eks. 1 Oxhoved Bordeauxvin = ca. 236 potter ca. 225 liter.

Pantalons: Benklæder, hvor buksebenet og sokkerne er syet i et stykke.

Papir Stoele: Stol med flettet sæde af papir.

Paradis Korn: Krydderi benyttes som tilsætning til spiritouse og eddike.

Pibehytte: Løst låg til et pibehoved ofte fremstillet af stål eller messingtråd.

Pimpsten:Stærkt blæret lava, der (i pulveriseret tilstand) anvendes som pudse-, slibe- og rensemiddel.

Plakater: Bekendtgørelser fra Cancelliet eller kommunale myndigheder.

Pommerantzer:  En art citrusfrugt

Proclama: Indkaldelse af arvinger eller kreditorer

Prokurator: Tidligere anvendt betegnelse for sagfører.

Pro Memoria: Ansøgning.

Pro qvota: Forholdsvis; enhver for sin andel.

Puder: Antagelig pulveriseret krydderi i alm. kanel.

Raisonnabel: Fornuftig, rimelig.

Repartition: Ligelig eller forholdsmæssig fordeling.

Reskript: Skriftlige befalinger fra kongen til enkelt eller flere bestemte myndigheder.

Rigsdaler: Rigsdaler Rigsmønt, den officielle betegnelse fra 1854, omregnedes ved den skandinaviske møntunion 1873 til 2 kroner.

Rigsdaler N:V: Rigsbankmøntfoden forordning af 1813  og værdien reduceret til 5/48 af sølvværdien.

Rigsdaler S:V: Courantdaler indtil forordningen af 1813.

Salaris, in: Salær.

Salarium: Salær

Salvo Titulo: Med udeladelse (eller mulig fejlagtig angivelse) af titel.

Samfrænder: Især om fælles slægtninge (på faderens og moderens side) der tidligere medvirkede ved dødsboskifte.

Session: Retsmøde i f.eks. skifteretten.

Sidstleden: Sidst, f.eks. sidste år eller sidste måned.

Signete: Segl.

Skatkammer Fondet: Afgift til Rentekammeret.

Skedevand: Salpetersyre.

Skifteakt: Det samme som skiftebrev eller skiftedokument.

Skiftebehandling: Arvedeling i dødsboer.

Skifteforvalter: Leder af skiftebehandlingen.

Skifteprotokol: Var oprindelig kun kopibøger over de udsendte skiftebreve og ofte mangelfuldt ført. Ved forordningen af 12 feb. 1790 blev pligten til at føre dem indskærpet og udvidet og ved forordningen af 12 sep. 1792 blev det påbudt, at alle dødsfald  skulle anmeldes til skifteretten og protokolleres.

Skilling: Laveste møntenhed. 1 Rigsdaler = 96 Skilling eller 6 Mark. 1 Mark = 16 Skilling. Den omregnedes 1873 til 2 øre.

Smak: Se Sumak

Sold: Si eller sigte.

Spiger: Stort ofte håndsmedet søm.

Specerier: Krydderier.

Spon: Spaaner, her anvendt for brune sæbespåner.

Sportel Casse: Især om pengeafgift, der betales for en bestemt udført embedsforretning, og som tidligere udgjorde (en del af) vedkommende embedsmands løn, men nu indgår direkte i statskassen.

Stervboe: Dødsbo. 

Stokkemand: En tidligere betegnelse for retsvidne eller tingvidne.

Sumak: En billig sort (af ringere kvalitet); smaksort antagelig til garvning

Supplicant: Ansøger

Susceptrix: Gudmoder.

Sølverglød: Blyoxyd. Anvendes til fremstilling af bl.a. fernis, kit, blyhvidt og mønje.

Tingvidne: Skulle bevidne hvad der foregik på tinge.

Trefod: Trebenet stol, taburet o.lign.

Trippelse: Pudse- og polermiddel eller smørelse.

Tugthuuspenge: En visse gårde pålignet skat til fordel for tugthusene.

Udtag: Fjerne fra; udskille.

Umbra: En art af brunsten, som især anvendes af malere og lakerere.

Victril: Vitriol, et svovlsur salt.

Vinsten: Anvendes til fremstilling af bejdse og uldfarve.

Visitatsprotokol: Bispens bemærkninger om resultatet af tilsyn med præsters, degnes og læreres vandel og embedsførelse, overhøre skolebørnene og kontrollere menighedens fremskridt i kristendom.

Zitgul: samme som Sitgult eller Skytgult. Farvestof.