Assurancens fordeling mellem kirke og tårn, 1843

Københavns Stadsarkiv, Patronatsarkivet

Trinitatis Kirkes arkiv, Kirkeværgerne 1802/03-1820 [Der er adsk. sager der er yngre!]

Transskriberet af Jesper Vang Hansen, 2005

Da kirken var økonomisk trængt føres forhandlinger med Universitetet om at de skal dække 1/10- af udgifterne for Rundetaarn med dets observatorium.I 1843 blev brandassurancen for Trinitatis kirke bliver revurderet og en ny og højere afgift bliver pålagt kirken. Ny assurancesum sig til 130.700 rdl. mod tidl. 80.000 rd

 

Kirken (Den akademiske værgeprofessor Hohlenberg og D. Borgen borgerlig værge)) argumenterer i indberetning til konsistorium således:

 

l

  

 "Det var kirken alene, som Eiendomsbesidder betragtet, der havde ladet sine bygninger assurere; Rundetaarn var derved bleven taget med, fordi det feilagtigtigen var blevet betragtet som Kirken tilhørende; men dette er netop bleven erkiendt for urigtigt, og adskillelsen desaarsag foretaget; OG DEN NU SKETE FORANDRING BESTAAER DA FORSAAVIDT DERI, AT KIRKEN ER BLEVEN BEFRIET FRA DEN UVEDKOMMENDE [understreget] Byrde, i det Taarnet med dets Tilhørende er gaaet ud af dens Assurance, netop fordi det, som en anden Stiftelses iendom, er erkiendt ikke at være berettiget til at have deel i den; det er dermed overladt til sin Eier, Universitetet, der maa paatage sig Omsorgen for samme…."

 

 

[Der foreslås at Rundetaarn assureres for 8000 rdl af de 130.700 som var ny vurderingssum]

 

[Tilsvarende menes at et passende beløb til dækning af Universitetsbiblioteket skal udredes af Universitetet. Vedr. Biblioteket:] 

 " Af kirkens loft har Universitetet Benyttedes til Bibliotek, uden deraf at svare nogen Leie eller Afgift til Kirken. Skiøndt Universitetet selv bekostede vedligeholdelse af dette Locale, uden at Kirken har noget dermed at giøre, vil det dog næppe betragtes som Universitetets Eiendom, men snarere maa man antage at dette har da Kirken i sin Tid blev overladt til Menigheden, udtrykkeligt eller stiltiende forbeholdt sig brugen deraf, og at dette Forhold saaledes er vedbleven uforandret, da Kirken gienopbyggedes efter Branden 1728 og fremdeles. Men naar det paa Grund heraf ligeledes maa antages, at Kirken ikke har ret til at opsige Biblioteket eller til at fordre nogen Leieafgift, saa synes det saameget mere billigt, at Universitetet efter passende forhold deeltog i Udredelsen af AssurancePræmien, i særdeleshed da Fare for Ildsvaade allersnarest kunde true Kirkebygningen fra Biblioteket, hvor der om Vinteren holdes stadig Ild i to Kakkelovne;…."

 

 

[Fortsættelse: Fortsætter med at spå om Universitetet ville kunne disponere over rummet når den i fremtiden fraflyttede til bedre lokaler. Hvilket Hohlenberg ikke mente at de gjorde.]

  Klik til hovedsiden   ――――――>