Ligbæring har det fra gl Tid været anset for en Forpligtelse for Kommunalbestyrelserne i Købstæderne.at ordne paa en saadan Maade, at Borgere, der ikke ved Slægt og Venner kan faa deres Afdøde bortbaarne, har anden sikker Adgang til at faa dette udført paa sømmelig Maade. Navnlig har man i saa Henseende i ældre Tid faaet Kancelliets Approbation paa Oprettelsen af Ligbærerforeninger ell. Ligbærerlav, hvilke der ved Siden af takstmæssig Betaling sikredes visse Rettigheder, naar Ligene bortbares af andre. Fritagelse for at benytte disse Ligbærerlav var i vidt Omfang meddelt de alm. Haandværkerlav, hvilke det tillodes selv at bortbære deres Afdøde uden at erlægge Betaling til Ligbærerforeningen. Da disse faste Ligbærerforeningers Bestaaen viste sig at hemme Udviklingen af Næringsfriheden i Retning af frivillig Ophævelse af de bestaaende Haandværkerlav, fordi disses Medlemmer ved Lavenes Ophævelse mistede deres Frihed til selv at bortbære deres Afdøde, skred man 1862 og flg. Aar til rundt om i Købstæderne at ophæve Ligbærerforeningerne og Ligbærerlavene og i St. f. ved Kommunernes Foranstaltning at ansætte fa­ste Bærere mod et passende aarligt Vederlag af Kommunekassen foruden takstmæssig Betaling for ethvert Ligs Bortbærelse; andre Steder har man gjort det til en alm. Borgerpligt at deltage i L. paa Omgang, hvad man dog kan frigøre sig for ved straks ved Tilsigelsen at betale en Rekognition; men enkelte Steder er endnu de gl. Ligbærerforeninger bestaaende. —

I Kbhvn blev det ved en Bevilling af 1. Maj 1712 tilstaaet Studenterne som en Ret at bortbære alle de Lig, hvortil de blev begærede; ved en Frd. af 21. Decbr 1714 blev denne Ret nærmere bestemt at tilkomme Studenterne »udi Gollegio regio« ell. Regensen. Denne Ret blev senere bekræftet ved Fundats for Kommunitetet og Regensen af 25. Juni 1777, dog at enhver kunde lade L. udføre ved Naboer og Venner, naar disse ej betaltes ell. trakteredes derfor, ligesom ogsaa Lavene i Kbhvn selv kunde bortbære deres vedk. Døde imod at erlægge en aarlig Kendelse til Studenterne. Den af Regens-alumnerne hidtil personlig udførte Ligbærerforretning ophørte, da det 1792 forordnedes, at den skulde udføres af lønnede Ligbærere, som paa Regensens Vegne antoges af idet teol. Fakultet, saaledes at Ligbærerpengene skulde indflyde i Kommunitetets Kasse, af hvilken igen saavel Lønningerne til Ligbærerne som en Erstatning til Regensianerne — 20 Rbdlr aarlig til hver — skulde udredes. For at sikre Kommu­nitetet Indtægten af Privilegiet blev det endvidere. ved en Pl. af 5. Febr 1793 bestemt, at der, naar et Lig blev bortbaaret af den Afdødes Venner, skulde erlægges en Kendelse af fra 18-30, Rbdlr efter den Afdødes Rang. Dette Privilegium, der ikke blot satte Kommuni­tetet i Stand til at udrede de fornævnte Udgif­ter — til Regensianerne alene 2000 Rbdlr aarlig — men tillige et ikke saa lille Overskud derudover, bortfaldt imidlertid ved en kgl. Res. af 7. Juli 1859, der bl. a. bestemte, at L. for Hovedstadens Vedk, fremtidig skulde besørges fra et Begravelseskontor under Magistratens Bestyrelse. Nu sorterer L. i Kbhvn under Bestyrelseskommissionen for Kbhvns Begravelsesvæsen, Taksterne fastsættes af Kbhvn's Kom­munalbestyrelse efter Indstilling fra Begravelseskommissionen og med Kirkeministeriets Stad­fæstelse.         O. D.