Universitetsbibliotekets bibliotekarer 1657-1861

I alt 19 personer har beklædt embedet som ledende bibliotekar i perioden, hvor biblioteket befandt sig i trinitatiskomplekset.

I den første tid blev bibliotekarembedet tildelt efter tur (såkaldt "Senium Academicum") Før 1765 (1785) bestyrede bibliotekaren adskillige andre ledelsesopgaver, således at man har svært ved at forestille sig, at de kunne have et dagligt virke i biblioteket. Den daglige ledelse af biblioteket før 1785 var nok snarere underbibliotekarens (sub-bibliotekaren eller vice-bibliotekar) opgave sammen med famulus, som en slags inspektør, der havde at gøre med det fysiske opsyn med bøgerne og brugerne.

Da Villum Lange vendte tilbage fra sit Landsdommerembede i Viborg, krævede han i flg hans "senium" at han skulle efterfølge Thomas Bartholin som bibliotekar. Konsistoriet var meget imod det og henviste til en kongelig forordning fra 22/12 1670, der lovede at konsistoriet selv valgte bibliotekar og ikke som tidligere kongen der indstillede bibliotekarer. Læs konsistoriets argumentation mod Villum Lange.

Interessant er at lægge mærke til sammenfald med andre lederroller i Trinitatis kirke. Ole Rømer var således i en årrække "enevældig" da han både var akademisk værge for kirken, observator for tårnet, samtidigt med at han var bibliotekar. Bircherod og Anchersen havde dobbeltroller som bibliotekar og akademisk værge.

Til 1765 var det primært den overordnede økonomiske forvaltning man tog sig af. Først med Abraham Kall synes stillingen også at omfatte jobbet som faglig leder. Ved tyverisagen i 1763 var det ikke Anchersen, der blev stillet til ansvar, men underbibliotekar Otto Hansen Holst og i særdeleshed famulus bibliotecarii L.C.Buch, der måtte stå for skud.

Bibliotekaren havde del i almanakkens forpagtningsafgift. I 1785 fik bibliotekaren ekstra 100 rigsdaler, således at kunne hellige sig opgave i højere grad end tidligere. Desuden fik Underbibliotekar ekstra 100 rigsdaler.

Fra 1796 var det den nyoprettede Bibliotekskommission, med repræsentanter fra hvert fakultet, der havde den overordnede ledelse. Kommissionen virkede som en slags bestyrelse med den ledende bibliotekar som sekretær. Kommissionen blev nedlagt i 1849, hvor biblioteket igen kom til at virke under konsistorium.

1861 flyttede Universitetsbiblioteket til Fiolstræde i en nyopført bygning. En kort beskrivelse af universitetsbibliotekets historie findes på DNLBs hjemmeside

Jesper Vang Hansen, juni 2006 - (under udarbejdelse.

1649-1661 Bang, Thomas (-1661) teolog, filolog, universitetsprofessor. Den 24. marts 1649 udnævnt til Universitetsbibliotekets bibliotekar med en årdsløn på 120 rigsdaler (k.kopibog s. 79) Ved indvielsen d. 7. juli 1657 af universitetsbiblioteket i salen over Trinitatis Kirke, var det en subbibliotekar ved navn Peder Mehner, der havde ansvaret for programmets afvikling. I de første årtier var det subbibliotekaren, der stod for den daglige drift. Læs om Thomas Bang i Dansk Biografisk Lexicon
1653-1671 Mehrn, Peder Nielsen I acta consistorii kaldes han for Sub-bibliotekar. Magister, adjunkt ved det filosofiske fakultet. Var i 30 år tilknyttet Sorø akademi inden han i 1653 blev underbibliotekar ved universitetsbiblioteket. Han er den første der fungerer som underbibliotekar (eller sub- eller vicebibliotekar). Fra 1657 havde han 2 studenter til hjælp på Biblioteket. (ac 14/7 1657). Peder Nielsen Mehrn var gift med Margrethe v. Øsel (død 1670). I 1663 (ac 21/2) bevilges han fri begravelse i Trinitatis Kirke. Da han døde i 1675 blev der på konsistoriemødet den 25/7 derimod bevilget et lån fra Trinitatis Fattigkasse på 50 slettedaler til hans begravelse. Beløbet skulle senere søges indkrævet i hans tilgodehavende løn. (ac 25/7 1675)	Om Peder Nielsen Mehrn i Biografisk Lexicon
1661-1671 Ostenfeld, Christian (1619-1671)Mediciner og universitetsprofessor. Udnævnt af kansleren (acta C. 30. okt. 1661) Læs mere om Ostenfeld i Dansk Biografisk Lexicon
1671-1680 Bartholin, Thomas (1616- 4/12 1680) Læge, mediciner, universitetsprofessor Læs om ham i Dansk Biografisk Lexicon
Famulus på Biblioteket ?- 1696 Clivius, Henrich Knudsen Famulus. I 1691 fik Henrich Knudsen Clivius, famulus på biblioteket lovet stilllingen som "Designatus qvartus Academiæ Minister" når en plads blev vacant (ledig) (ac 21/11 1691). Den 11. januar 1696 meddelte vicebibliotekaren Bartholin at Famulus var død og at han antog "tertium Academiæ Ministrum" Hans Low til opgaven, sålænge som han "sine begge bestillinger med magelighed kunde forrette". 1696-1703 Low, Hans Famulus. Den 24/3 1703 efterfølger Hans Low den afdøde Jacob Poël. Anders Svendsen efterfølger Hans Low i hans opgaver for kommunitetet og i Ringerstillingen. Peder Johnsen var desuden gamle og svagelig, så hans opgaver skulle slås sammen med stillingen som famulus, som Jacob Gamborg blev indstillet til. 1703- Gamborg, Jacob Famulus. I Ac 31/3 1703 præciseredes hvordan Gamborg skulle aflønnes: Han skulle nyde en trediedel af alt vist og uvist som Johnsen tilkom, og en trediedel af "det lucro" som indkommer af auktionerne, samt det som indkommer som "famulo bibliothec Universitatis og Hopnerianæ er tillagt, saa fremt hand paa begge steder giør tillbørlig opvartning". Da han skulle være tilstede på biblioteket hver onsdag og lørdag, bestemte konsistoriet at der på disse dage ikke kunne afholdes auktioner, da Gamborg ikke kunne være to steder. (ac 14/7 1703)
1681-1690 Borch , Ole (Oluf) (1626 i N. Bork ved Ringkøbing Fjord -13/10 1690) Læge, kemiker, filolog, universitetsprofessor fra 1660 (filologi, kemi og botanik). Oprettede 1689 bolig for studenter med bibliotek og samlinger (Collegium Mediceum) - kaldet "Borchs Kollegium"
1690-1692 Bornemann, Cosmus (1637-3/9 1692) I 1671 efterfulgte han Peder Mehrn som sub-bibliotekar (ac. 18/2 1671). jurist, universitetsprofessor, borgmester, højesteretsassessor På konsistoriets møde den 3. maj 1690 valgtes han til "proto Bibliothecarius" efter Ole Borch, hvis han "skulde falde i tanker at afstaa" embedet. Både justitsråd Bartholin og Worm aftsod embedet, som de i følge senium havde krav på. Den tredie i rækken var således rektor Bornemann, der modtog embede, og overlod vicebibliotekarembedet til Caspar Bartholin.
1693-1698 Bartholin, Rasmus (1625- 4/11 1698) Universitetsprofessor, læge, matematiker, fysiker, Valgt 25/1 1693 som den ældste Senium in Academia Læs om ham i Dansk Biografisk Lexicon
1699-1701 Jacobæus, Holger (1650-1701) mediciner, universitetsprofessor, justitsråd, højesteretsassessor Valgt på konsistoriemødet den 17/6 1699. gift 1681 med Anna Margrethe Bartholin, d. 1698 og gift 1699 med Anna Bartholin, f. Tistorph, enke efter Th. Bartholin (1659-1690) Læs om ham i Dansk Biografisk Lexicon
1701-1710 Rømer, Ole (1644-1710) Astronom, universitetsprofessor, borgmester, politimester, højesteretsassesor Foruden den ledende bibliotekar, var han observator i Rundetaarn 1685-1710 og Akademisk værge for Trinitatis Kirke 1694-1708. Læs om ham i Dansk Biografisk Lexicon
1682 (?)-1695-1712-Bartholin, Caspar Vicebibliotekar (1655-11/6 1738) Etatsråd, 1722 konferencråd, 1719 Generalprokurør, læge. I flg. acta consistorii 25/2 1682 blev Caspar Bartholin, sammen med Mathias Jakobsen, tilknyttet biblioteket til at efterse bogbestanden. Valgt til vice-bibliotekar efter Cosmus Bornemann i 1690 (ac 3/5 1690). Takkede nej til bibliotekarembedet 17/6 1699 (efter Ole Worm havde afslået) og 9/4 og 19/11 1712. Han ønskede at bleve på posten som vicebibliotekar. Det er ikke muligt at se hvilken rolle Caspar Bartholin spillede på biblioteket. Han havde mange andre offentlige hverv at tage sig af. Caspar Bartholin var akademisk værge for Trinitatis Kirke 1686-1694. Læs mere om Caspar Bartholin i Biografisk Lexicon
1710-1712 Vinding, Poul (-1712) filolog, universitetsprofessor, højesteretsassessor Gift 1682 med Margrethe Sophie Bøgvad Læs om ham i Dansk Biografisk Lexicon
1712 Mule, Hans Mikkelsen (- nov. 1712) historiker, universitetsprofessor. I flg. acta consistorii 9. april 1712 var det etatsråd Caspar Bartholin, der stod for tur til at blive bibliotekar, men han sagde nej til opgaven og overlod det til den næst følgende som var assessor Hans Mule. Mule døde ½ år efter tiltrædelsen af embedet. Hans Mule var meget aktiv i sundhedskommissionen oprettet i 1711 i forbindelse med pesten i København.
1712-1720 Bircherod, Johannes (Hans) (1663 - 20/12 1720) Historiker, universitetsprofessor. Johannes Bircherod var desuden akademisk værge for Trinitatis Kirke (sd). Han var rektor for universitetet 1711-13. Gift 1. 1696 med Catrine Margrethe Hansdatter, 2. 1714 med Ellen Marie Lemvigh. Han fik ingen børn. Han er omtalt i Dansk biografisk Lexicon under navnet Hans Bircherod
1720-1728 Bartholin, Hans (-1739) Teolog, universitetsprofessor, assessor Læs om ham i Dansk Biografisk Lexicon
1721-1728 Magnusson, Arni Underbibliotekar (1663 på Island- 71 1730). I følge Acta Consistorii 19. juli 1721 udnævnes han til "biblioteca academica administrati", da Bartholin p.gr.a. andre forretninger, ikke havde tid til at tage sig af driften. Magnusson var derefter den egentlige leder af biblioteket, samtidigt med at han arkivsekretær i gehejmearkivet (fra 1697). Arni Magnusson var ansvarlig for biblioteket, da det brændte i 1728 Gift 1709 med Mette Fischer Læs om Arni Magnusson i Dansk Biografisk Lexicon
1733-1765 Anchersen, Hans Peder (F. 1700 i S. Bork ved Ringkøbing Fjord- 22/4 1765) Filolog, historiker, universitetsprofessor. I 1736 blev han Professor og Assessor i Konsistoriet, samme år Dr. Juris, 1737 Professor eloqventiæ. Han var to gange rector magnificusog ni Gange dekan. 1752 blev han virkelig Justitsraad. Anchersen var nær ven med Holberg i hvis embedsbolig han boede en overgang. Som daglig bibliotekar virkede i den sidste periode en af Hans Grams stedsønner Otto Hansen Holst. Famulus bibliotecari var C.L.Buch. Et indblik i bibliotekets drift ses i tyverisagen fra 1763, hvor brugen af biblioteket nøje beskrives. Han var den første der udgav sin professordisputats på dansk. Anchersen var desuden Procurator Templi (Akademisk værge) or Trinitatis Kirke 1748-1765. Han blev 1737 gift med Catharine Wiel, Enke efter Raadmand Herman Høyer. Læs mere om Anchersen i Biografisk Lexicon
1765-1780 Kall, Abraham (1743- 5/12 1821) Cand. Theol., historiker, universitetsprofessor. Kun 22 år gammel blev han leder af universitetsbiblioteket, hvilket skyldes flere forhold. Der var et udtalt ønske om fornyelse af bibliotekets indretninger, hvilket blev meget aktuel efter afsløring af et omfattende tyveri. Abrahams far J.C.Kall var en af konsistoriet ledende personligheder, og havde sandsynligvis haft et afgørende ord ved udvælgelse af en ny leder. Abraham havde en viden om moderne biblioteksdrift, erhvervet på hans fire års rejser rundt i Europa. Biblioteket blev nyindrettet i 1777, med læsesal og katalogværelse. Nyt katalogsystemer blev indført. Abraham Kall var optaget af sociale og humane opgaver, han var med til oprettelse af Københavns Kreditkasse i 1797. Gift 1774 med Anna Sophie Rosenstand-Goiske (død 1821). Læs om ham i Dansk Biografisk Lexicon.
1780-1803 Elert, Niels (Nicolai) (f. 1740 i Lomborg ved Ribe -2/1 1803) Filolog, universitetsprofessor. Startede som famulus ved universitetsbiblioteket i 1776 og overtog ledelsen efter Kall i 1780. I 1781 udnævnt til professor ekstraordinarius. I 1785 fik Elert ekstra 100 rigsdaler som honorar fra almanakafgiften. Redigerede Videnskabernes Selskabs store ordbog (bind B-H). Testamenterede sin formue til indkøb af litteratur inden for den klassiske og østerlandske sprogvidenskab. Han var ugift. Læs om ham i Dansk Biografisk Lexicon
1780-1813 Schiellerup, Underbibliothekar. Han blev fritaget for bibliotekstjenste d 22/12 1812 som 70-årig pgra sin svaghed. Han beholdt sin gage og tillæg, da han i 32 år har udvist troskab, iver og redelighed, "som kongen allernaadigst tilstaar sine i activ Tieneste staaende Embedsmænd". (Acta c. 6/1 1813) i 1785 blev underbibliotekaren tillagt ekstra 100 rigsdaler i honorar, således at hans løn fordobledes til 200 rigsdaler.
1803-1829 Nyerup, Rasmus (f. 1759 i Nyrup, Fyn - 28/6 1829) Litteraturhistoriker, universitetsprofessor. Fra 1778 medhjælper ved Kgl. Bibliotek. 1796 ekstraordinær professor ved Universitetet i litteraturhistorie. 1796 blev han adjungerende bibliotekar ved Universitetsbiblioteket. Fra 1803 chef for biblioteket. Fra 1802 Regensprovst med bolig på Regensen. Inspirerede til oprettelse af et museum for oldsager. Han bliver formand for den nyoprettet Oldsagskommissionen, der blev stiftet den 22. maj 1807. Efter opfordring blev der sendt oldsager til formanden, som efterhånden fik opstilling i apsis-buen i bibliotekssalen. Dette blev starten på Nationalmuseet. I 1832 flyttede til nye lokaler på Christiansborg. Gift 1788 med Elisabeth Margrethe Clausen Læs om Rasmus Nyerup i Dansk Biografisk Lexicon
1829-1832 Rask, Rasmus Kristian Nielsen (22/11 1787 i Brændekilde ved Odense - 14/11 1832) Sprogmand, universitetsprofessor. Kort efter sin studentereksamen blev har i 1808 volontør ved Universitetsbiblioteket, Underbibliotekar i 1814, titulær professor 1818 og ekstraordinær professor (ulønnet) i 1825. Formand for Nordisk Oldskriftsselskab. Betydelig sprogforsker med mange vigtige sprogvidenskabelige udgivelser. Kæmpede mod sjælelig og legemlig svaghed - ugift. Læs mere i Dansk Biografisk Lexicon
1832-1848 Madvig, Johan Nicolai (7/8 1804 i Svaneke -12/12 1886) Klassisk filolog, universitetsprofessor og politiker. I 1829 udnævnt til Professor ekstraordirius. Fra 1832 bibliotekar. I 1848 udnævnt til undervisningsinspektør og blev samme år valgt på Bornholm som medlem af den grundlovsgivende forsamling. Medlem af folketinget 1848-1853 og af Landstinget 1853-74. Gift 1829 med Elisabeth H.J. Bjerring læs mere om Madvig i Dansk Biografisk Lexicon
1848-1880 Thorsen, Peder Goth (1811-1883) Historiker, runolog . Cand Theol. og tilknyttet universitetsbiblioteket fra 1833. Fra 1848 ledende bibliotekar til 1880, "uden dog at formå at fremme bibliotekets udvikling" skriver Marius Kristensen (højskolemand) i Dansk Biografisk Leksikon. I hans tid flyttede biblioteket til nye bygninger i Fiolstræde. Gift 1848 med Anna Caroline Debell. Nekrolog i Illustreret Tidende Læs mere i Dansk Biografisk Lexicon

Klik til hovedsiden ――――――>