Klokkerembedet ved Trinitatis Kirke

I 1921 nedlægges klokkerembedet. Herefter varetages funktionen af kordegnen.

under udarbejdelse

 

Af  Inger Wiene/Jesper Vang Hansen
1656 - 1679 Pedersen, Anders

Død november 1679

1679 - 1696 Sørensen, Mattis

Urmager.

Allerede i 1666 tilknyttes Matthis Sørensen til Trinitatis Kirke. Samtidigt med at han fik opgaven med at holde Vor Frue kirkes ur ved lige, forhandledes om tilsvarende ordning for Trinitatis Kirke. Prokurator Templi måtte accorderer med Matthis Sørensen for maksimalt 50 slettedaler årligt. (ac 3/10 1666)

19/1 1676 blev Matthis Uhrmager valgt til at efterfølge Anders Pedersen (ac 19/1 1676). Den 15/11 1679 overtager han stillingen (ac 15/11 1679). Den 24. november samme år modtager han bestallingsbrevet.

Han søger om at få et nyt halvtagshus ved siden af sin klokkerbolig, der lå ud til kirkegården. Se hans ansøgning.

Han havde til opgave at vedligeholde sejerværkerne (urværkerne) og observatoriets instrumenter.

Allerede i 1683 får han konsistoriet til at love, at hans søn Søren må hjælpe ham i arbejdet og engang overtage klokkerbestallingen. Læs om forhandlingen i konsistoriet den 20. januar 1683

Døde 2. august 1696, begravet 7. august - nedsat uden for den nordre kirkedør.

 

(1683)1696 - 1740 Matthisen, Søren

Født juli 1653- døde 1740. Vikarierede for sin far i klokkerstillingen fra 1683 efter kongelig skrivelse af 1. december, og blev lovet stillingen når hans far døde eller ville træde tilbage.

Søren Matthisen er kendt for forskellige gerninger:

Han var regnebogsforfatter. I 1680 udgav han "Compendium Arithmeticum, eller Veiviser, hvorved man paa korteste og netteste Maade kan ledsages i Regnekunstens rette Brug". Senere i 1721 udkom en supplerende og specielt tilrettelagt regnebog for ungdommen. Søren Matthisens regnebog udkom i adskillige udgaver også efter hans død. Begrebet at regne "efter Søren Matthisens regnebog" holdt sig gennem mere end hundrede år. I Salmonsens Leksikon (1920'erne) nævnes det, at ældre mennesker stadig bruger dette udtryk. I flere udgaver af regnebogen står der at den kunne købes i Rundetaarn.

Et af Søren Matthisens privilegier var at få "tårnskillingerne",  som folk betalte for at komme helt op i Rundetaarn. Rundetaarns popularitet som udsigtstårn var allerede dengang stor - i Holbergs skuespil "Barselsstue" skulle "Claus bruge en eneste Skilling for at komme op på det runde tårn". Astronomerne blev forstyrret af dette renderi og Konsistoriet måtte behandle klagesag om Matthisens gæster, der i følge observator ødelagde inventaret i tårnet. Matthisen klarede frisag ved at henvise til sit kongelige bestallingsbrev, der gav ham ret til indtægten.

Hans evner i regnekunsten var tilsyneladende ikke kun teoretisk, i praksis formåede han at investere penge i givtige forretninger. Han ejede flere huse i kvarteret. Han rev ned, byggede om og forbedrede sine ejendomme, som han solgte og tjente en formue. Hans nidkærhed i retssager fortæller om hans evner til at argumentere til egen fordel. Flere beretninger nævner at han, efter branden i 1728, skulle have brugt flere runestene, som siden 1650'erne havde stået på kirkegården, til fundament i sin nedbrændte ejendom på hjørnet Kannikestræde, Købmagergade og Skindergade. Da Boghandlen Arnold Busck for nogle år siden skulle forstærke fundamentet på hjørnet Kannikestræde og Købmagergade, undersøgte Københavns Bymuseum om der var hold i påstanden. Det lod sig ikke påvise.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Læs arkivassisten Tengnagel Jørgensens artikel om Søren Matthisen i Personalhistorisk Tidsskrift 1921

Søren Matthisens begravelsesprotokoller findes på Stadsarkivet, læs artikel i Personalhistorisk Tidsskrift

Læs Dorrit Mikkelsen artikel på Rundetaarns hjemmeside

Søren Matthisens ansøgning om kompensation for mistet klokkerbolig ved branden 1728

 

 

 

 

 

1740 - 1759 Meller, Wilhelm

Wilhelm Meller blev født o. 1690 og døde i april 1759. Studiosum Wilhelm Meller fik kongelig ekspektancebrev på klokkerstillingen allerede den 3. august 1719. I 1713 havde studiosus Johan Christian Sachmann haft ekspektancebrev herpå, men han døde i 1719.

I flg. kirkebogen blev klokker og kirkeværge Wilhelm Meller begravet d. 29. april 1759. Han boede i Landemærket og døde af brøstsyge. Blev begravet i kirkens murede grav.

 

Se bestallingsbrev fra 1740.

 

 

1759-1773 Højsgaard, Jens

Jens Højsgaard er født juledag 1698 i Aarhus. Han blev student i 1719 i Aarhus, Han blev via universitetsstudier sprogmand og Matematiker. Han var 2. eller 3. pedel på universitet, da han i 1759 blev udnævnt som klokker ved Trinitatis Kirke efter lang og tro tjeneste ved Universitetet. 1. gang gift med Johanne Poulsdatter Calmer, der døde 1761 58 år gammel. i 1764 gifter han sig med Anne Lucie Marcusdatter Pahl, enke efter pastor Frederik Boye. Hun døde af "modersyge og slag"  21. august 1770, 52 år og 19 uger gammel. Hun blev begravet den 24/8. Tredie ægteskab indgår han den 6. maj 1772 med Cæcilie Birgitte Wormstrup.  Boede i Landemærket 3 matr. 91 1770-1773.  Jens Høysgaard døde af "ælde" (75 år) og blev begravet af D. Wandel i kirken 27/4 1773. De afdøde blev hensat i grav nr.3 i kirkens tværgang.

 

Læs om Jens Højsgaard i Dansk Biografisk Leksikon

1773 - 1788 Ritz, Michael Tobiae

 

Michael Ritz er født ca. 1734 og boede i Landemærket 91 (1775) og i Landemærket 95 (1782 - 1787). Ved hans udnævnelse til klokker var han 1. pedel ved Universitetet.

Konsistoriet kalder ham i en forhandling 23/1 1779  for underværge og klokker. I hans periode var der ingen borgerlig værge. Foruden dele af Trinitatis Kirkes regnskab blev det ham pålagt at føre regnskab for Vor Frue Sogns Latinske Skole.

Han var gift med Ingeborg Møller. Den 13/8 1773 døbtes en søn Peter Christian. Ritz kaldtes da for klokker og kirkeværge.

 

 

1788- 1791 Øwre, Mathias

 

Mathias Øwre blev født o. 1728 og var i 1788 "5.te lektiehører" ved Roskilde Latinskole (Ft 1787) da han blev udnævnt til klokker ved Trinitatis Kirke. Født o. 1727, gift med Charlotte Arentze Rasmusdatter, født o. 1743. I 1787 havde han børn i alderen 10, 7 og 5 år.

 

 
1791 - 1807 Ehlers, Frederich

Født o. 1732. Døde 12. september 1807 af brøstsyge, begravet fra Trinitatis Kirke 16. september

 

Klage over klokkerens arbejde 1806

Klokkerens svar på klage

1807 - 1809 Hildebrand, Søren

 

Søren Hildebrand blev født o. 1753. I 1801 (i flg Folketællingen) var han formand for Ligbærerne. Senere bliver han udnævnt til 1. pedel ved Universitet og får i 1806, samtidigt med Klokker Fanøe bliver klokker i Frue Kirke, lovning på først kommende  ledige klokkerstilling. Omkring 1. september bliver han konstitueret som klokker til Trinitatis kirke og søger officielt stillingen umiddelbart efter Ehlers død. I 1801 var han gift med den 27-årige Margrethe Krøllerup og boede på Matr. 108 i Frimands Kvarter.

Hildebrand døde 1½ år efter hans udnævnelse.

 

Acta Consistorii 17/5 1806 og 21/10 1807

1809 - 1819 Fanøe, Johannes

 

Johan(nes) Fanøe blev født o. 1756. Da Nicolai kirke brændt i 1795 var han klokker her. Efter år på ventepenge udnævnes han den 17/6 1806 som klokker ved Vor Frue kirke efter Klokker Breum. Efter Frue Kirkes brand i september 1807 mister han atter sin kirke. Da Hildebrand død i 1809 klokker i Tk fra 1809 var han selvskrevet til at overtage klokkerstillingen i Trinitatis Kirke,

I flg. folketællingen i 1801 var Fanøe gift med Ellen Maria (f. o. 1759)  og boede matr. 155 i Frimands Kvarter.

 

 

1819 - 1846 Pedersen, Carsten

Carsten Pedersen blev født o. 1766, uddannet skolelærer.

Bestallingsbrev 1819

 

Trinitatis kirkes Arkiv.: Provst Herman Frederik Petersen, hans hustru Augusta Eleonora Grundtvig og deres slægt, ved H. F. Øllgaard udgivet af  Birthe Børgesen, Eget forlag Lyngby 1974.:

Her fortælles udførligt om klokker ved Trinitatis kirke, Carsten P. Petersen, 1766-1846.

Veiviseren 1833: Bopæl St.Kjøbmagergade 27 "straaes for runde Taarn"-

I 1845 fik Petersen lov til at ansætte formanden for Ligbærerne Borregaard, som assistent (acta c. 8/10 1845). Borregaard havde begået undersløb og blev afsat som formand for ligbærerne (acta c. 7/1 1846. Som klokker assistent konstitueredes i stedet pedel Ørum, der kort efter blev Vor Frue kirkes klokker. Efter Ørum valgtes 10/1 1846) lærer ved Trinitatis Kirkeskole cand phil. Bunkenflod, der assisterer Pedersen til han død omkring 1. november 1846 og indtil Meyer overtog klokkergerningen..

 

1847- 1874 Meyer, Daniel

Født ca. 1783

Ved udnævnelsen til klokker i 1847 var han lærer ved Vor Frue Kirkeskole, cand theol og Dannebrogsmand (kons. kopibog 1847, no. 743). Hans bestallingsbrev mm fra marts 1847 findes i kons. kopibog, no. 793-795

Skolelærer ved Frue Kirkeskole, cand theol. og Dannebrogsmand Daniel Meyer valgtes til klokker i 1847 (acta c. 25/2 1847). Bestallingsbrev 23 Marts 1847 (Consistoriets copibog 1847,nr 795)

I FT-1850, Klædebo Kvarter, Frederiksborggade 138 & 139, 1ste sal til høire, 721: Daniel Meÿer, 67 , Gift, , klokker ved Trinitatis kirke, Kjøbenhavn
Jensine Henriette Dÿrhauge, 56 , Gift, , hans kone, Kjøbenhavn
Sidse Möller, 61 , Ugift, , tjenestepige, Helsingör

Acta con. 30. nov 1859 får han tilladelse til at lade cand. pharm. Carl Andreas Borgen besørge klokkertjenesten for ham fra 1. januar. Konsistoriet tillader substitutionen, men ikke at han konstitueres med eget ansvar.

I flg. Kraks Vejviser 1866 har Meyer en tilforordnet cand.theol. Erlandsen

Veiviseren 1860 bor Meyer i Frederiksborggade 5, 1. sal. Kontor i Skindergade 2

Veiviseren 1870: cand Theol, DM D. Meyer

I 1869 konstitueres fuldmægtig C. Mauritzen som klokker ved Trinitatis Kirke (Magistratsskrivelse TKs arkiv pk 23 -Stadsarkivet). Ansvaret påhviler stadig klokker Meyer og han skal ikke tage sig af klokkeropgaverne i kirken. der skulle varetages af Gjelstrup, der tidligere har arbejdet for klokker Crone i St. Johannes Kirken. Gjelstrups arbejde blev ordnet på samme måde som Mauritzen, ligeledes under Meyers ansvar.

27/4 1872 forhenv grosserer Frederik Christoph Johansen konstitueres af magistraten som klokker

I Veiviseren 1875  er klokkerembedet vakant

 

 

 

1875 - 1911 Kragelund, Christian Andersen

Forhenværende overlærer. Udnævnt af Magistraten den 6. april 1875. kammerherre/kammerråd. Søgte sin afsked i 1910.

 

 

1911 - 1930 Ankjær, Peter Anton

Født 8. marts 1877. Ansat ved kirken som assistent april 1902. Han var klokker Kragelund assistent fra sommeren 1907 og udførte klokkeropgaverne fuldt ud fra 1910. Blev udnævnt som klokker 30/9 1911. Fra 1921 ændres titlen til Kordegn.

Krak 1930

 

 

-1963 Villadsen, Knud Bugge

K. Bugge Villadsen var aktiv i FDF. Fik uden eksamen men ved sine teologiske studier præstestillingen i Tanderup på Vestfyn (Trinitatis Kirkeblad, Høst 1963 - hvorfra billedet er hentet)

 

1963-1965 Nielsen, N.A.

N.A. Nielsen var kordegn ved Sjælør Kirke før han kom til Trinitatis Kirke. Født 6. juli 1925. Havde kordegnekontor i St. Kannikestræde 8, 2. sal. I 1965 bliver han præst ved Sjælør kirke

 

 

1965-1989 Bjerremose, Richard

Richard Bjerremose var uddannet fra diakonhøjskolen i Århus. Fra 1946 kordegn på Vesterbro ( Gethesemane og Sct. Matthæus kirker) Gift 1946 med Rosa Carla f. Kristensen. Stillingen var vacant godt et halvt år, hvor Bjerremose passede kontoret som "konsulent"

Bjerremose fortsatte efter 1989 med at føre regnskab for kirkens menighedsplejen

 

 

1990 -    Rasmussen, Jørgen

Jørgen Rasmussen er født i 1943. Havde tidligere været kordegn ved Kristkirken og St. Andreas. Fra 1990 førtes tillige Helligånds kirkes sogns kirkebøger fra Trinitatis Kirkes kontor

_____________________________________________

 
  Klik til hovedsiden   ――――――>