Trinitatis Kirkes organister

Organisttavlen skrives og redigeres af Kirsten Sandholt. 

Under opbygning 2007

1660-1684 Radeck, Martin                   

d. 1684 

 

1684-1686 Geist, Christian               

1640-1711 

I flg Acta Consistorii (13/3 1686) fik Christian Geist først bestallingsbrev på organistembedet i 1686 efter Martin Radeck. Allerede på a.c. 12. juni 1686 er der et ønske fra menigheden at kirkens skulle have en egen organist, hvilket Geist tilsyneladende ikke var. Netop i året 1686 blev Trinitatis Kirkes orgel helt færdigt.

 

1686-1701 Radeck, Elias                       

d. 1701 

 

1701-1711 Radeck, Johan Rudolf

1675-1729. 19. juni 1705 Søgte Radeck tillæg til sin løn, da han måtte betale 50 slettedaler til sin forgængers enke. Konsistoriet beviljede ham tillæg på 50 Slettedaler så længe han havde forpligtelsen til at betale enken. I 1708 var han igen i "stor nød" (acta consistorii s. 263). Konsistoriet bevilgede ham  et lån på 100 rd af Trinitatis Kirkes midler, som han skulle afdrage med 20 rd. kvartalet. I 1710 (i flg. acta consistori, side 370) fik han økonomisk hjælp af konsistoriet på 30 rd., da han umuligt kunne leve af de 200 rd. han havde i løn.

 

1711-1720 Richertz, Johann Gottfried

d. 1720 

 

1720-1750 Sparkiære, Peder               

1694-1761 

 

1750-1794 Foltmar, Johan                 

Johan Foltmar blev født ca. 1714 som næstældste søn af oboisten Johan Voltmar og hans hustru Anna Margretlie Elisabeth. Johan Foltmar skal have været en agtet og anset musiker. Han var en af de 4 fagmusikere i Det musikalske Societet, der bedømte musicerende amatørers kvalifikationer, og han var æresmedlem i Det musikalske Selskab. 1. maj 1747 ansøgte Foltmar konsistorium om at måtte blive adjungeret organist Sparkiær ved Trinitatis. I 1751 tituleres Foltmar som organist ved Trinitatis selv om han først blev fastansat som organist 30. april 1752.

24. marts 1751 blev Foltmar viet til Agnethe Marie Schou. De fik 3 børn, og da den yngste skulle døbes den 13. oktober 1755 i Trinitatis kirke, blev det en ganske særlig begivenhed. Dronning Juliane Marie bar barnet, prinsesse Sophia Magdalene holdt huen og kong Frederik V, kronprins Christian og arveprins Frederik var faddere. Barnet fik navnet Juliane Maria Friderica.

Som supplement til organistlønnen, der var på 200 Rdl., havde Foltmar privilegium på at fremstille vineddike, som han annoncerede til salg i Adresseavisen i 1760erne. Han drev endvidere en tid en frugt og planteskole i Follerup. I Adresseavisen averterede han også, at han (i en alder af 79 år) underviste i musik, nemlig orgel, klaver og fløjte. Foltmar var en flittig komponist og fra hans hånd er bevaret arier, murkier, menuetter, sange, en koralbog og kammermusik. En del findes på Det kgl. Bibliotek, mens andet er i privateje.

Johan Foltmar døde 26.april 1794 og enken kort efter, nemlig 30.februar 1795.

Kilder: Foltmars ansøgning fra 1747 i Konsistoriets kopibog

Litteratur: Erling Winkel, Dansk Musik Tidsskrift 1942 – 07; Niels Friis Trinitatis kirkes Orgler og Organister i Historiske meddelelser om København 4. række, 2. bind.

 

 

1794-1826 Johansen, Hans Lorentz   

d.1826 

 

1826-1838  Gerlach, Heinrich Christian

1777- 1838

 

 

1838-1880 Berggreen, Andreas Peter

A.P. Berggreen blev født 1801 i København. Forældrene var kamfabrikant Carl Peter Berggreen og Johanne Dorothea Lynge. Berggreen boede fra 1810 hos sin meget musikinteresserede morfar, distriktslæge Andreas Lynge i Hillerød. Her fik han musikundervisning, især i fløjtespil. Han blev student 1819 og læste derefter jura. Fra 1824 koncentrerede han sig dog udelukkende om musikken, og han modtog privatundervisning, der kvalificerede ham til ansættelser. Fra 1838 til sin død var han organist ved Trinitatis kirke. Fra 1843 var han desuden sanglærer ved Metropolitanskolen, og Regensens sangkor ledede han frem til 1869. Berggreens store interesse var folkesangen. I årene 1834-76 udgav han en række flerstemmige Sange til Skolebrug. På det kirkemusikalske område blev det også til udgivelser. Han komponerede en lang række salmemelodier og udgav i 1853 Melodier til Salmebog for Kirke- og Husandagt. I 1873 udgav han et tillæg dertil, hvis senere udgaver Chr. Barnekow overtog. I den periode hvor Berggreen komponerede disse salmemelodier, havde orglet i Trinitatis det ikke godt. I 1861 måtte Berggreen helt opgive at bruge det, og kort før jul lejede man for 100 Rdl. om året et mindre orgel, der blev opstillet i kirken, indtil en orgelbygger havde færdiggjort et orgel, der kunne erstatte det gamle. Det nye orgel, der dog havde bibeholdt Kastens gamle facade, stod færdigt 1871.

Helt enestående var Berggreens arbejde med indsamling af melodier lige fra ældre dansk stof til det sidste inden for klubviser og selskabssange. Berggreens anseelse var ganske stor mens han levede. Derefter kom hans arbejde til at stå noget i skyggen af Laub og hans generation, men i dag træder de positive sider ved Berggreens arbejde atter frem uden at Laub-generationen skygger for det. Berggreen var gift med Dorothea Frederikke Wettergreen. Han døde 8. november 1880

 

 

1881-1909 Matthison-Hansen, Johan Gottfred

1832-1909

Johan Gottfred Matthison-Hansen blev født 1. november 1832. Han var ældste søn af Domorganisten ved Roskilde Domkirke, Hans Matthison-Hansen (1807-1890) og dennes første kone, Petrea Christiane Stenersen (1805-1881). Han skulle have vist musikalske anlæg så tidligt, at han kunne synge melodier længe før han kunne tale. I de tidlige barneår blev han undervist i klaverspil af faderen, og fra sit 10. til sit 13. år blev han undervist af organist W. Barth. Som 17årig blev han student fra Roskilde Katedralskole, hvorefter han valgte juraen som studium. Han flyttede ind på Regensen, og i 1855 droppede han jurastudiet til fordel for musikken. Allerede året efter gav han koncert i Malmø. Den 1. februar 1859 blev han ansat som organist ved ”Frederiks tyske Kirke”  (Christianskirken) på Christianshavn. Derfra forflyttedes han i 1871 til Johanneskirken, og derfra igen i 1881 til Trinitatis kirke. Her blev han til sin død den 14. oktober 1909. Hans gode ven, Louis Hornbech, der havde været kantor i Johanneskirken fra 1874, blev i 1887 kantor ved Trinitatis.

I 1867 blev Matthisson-Hansen lærer ved Københavns Musikkonservatorium, først i orgelspil, og fra 1884 også i klaverspil. Fra 1900-1905 var han meddirektør ved konservatoriet.

Matthison-Hansen foretog flere rejser, bl.a. gav han koncert i Hanover 1877, i Thiomas-Kirken i Leipzig 1878, og i Weimar 1884 hvor vennen Fr. Liszt var blandt tilhørerne. Også i Danmark besøgte han forskellige byer i årene 1874-77, hvor han gav hen ved 100 koncerter.

Matthisson-Hansen var ifg. kilderne ikke blot ”virtuos, en fuldkommen teknikker og fantasifuld kolorist, men han var ved sit instrument en højkultiveret kunstner, der med fintmærkende sans og smag forenede ægte begejstring og stor åndfuldhed.”

Fra 1883 og i ca. 20 år gennemførte han i Trinitatis kirke de såkaldte Orgelforedrag, koncerter, hvor en mængde ny orgellitteratur lød for første gang i Danmark. Også en del af hans egne kompositioner fik deres førsteopførelse her. Programmer for disse orgelforedrag, samt en artikel om Matthisson-Hansen af Claus Røllum-Larsen, findes i det danske Orgelselskabs Skriftserie nr.1, 2007.

 

1910-1947 Henrichsen, Edgar

1879-1955

 

 
1947-1971 Viderø, Finn

f. 1906

 

 
1972- 2006 Bønnerup, Inge

f. 1940

 

 
2007-  Vestergaard, Søren Christian  
  Klik til hovedsiden   ――――――>