PRÆSTETAVLE

(ikke komplet, er under udarbejdelse!)

v/ Kirsten Sandholt, 2005

Præstetavlen under pulpituret i den søndre side af kirken blev udarbejdet og opsat i 1996.

SOGNEPRÆSTER
Kapellaner
2. Kapellaner
Nederste kapellaner
Kapellaner, nordre sogn
Studenterpræster
Gadepræster
KATEKETER
Andre præster med tilknytning

 

 

 

 

 

   

SOGNEPRÆSTER:

 

1656-1684 Berg, Jens Justesen

Jens Justesen Berg blev født den 28. april 1610 på en gård i Gjøttrup sogn, hvor faderen var bonde. Gården, som Berg senere tog navn efter, hed Øster Bjerre. Han var et begavet barn med stor lyst til at læse. Som 14årig kom han i Thisted skole og efter 6 års forløb videre til Slagelse, hvorfra han blev student i 1633. Han var uhyre flittig og biskop H. P. Resen blev tidligt opmærksom på ham. Universitetsstudierne blev ledsaget af stor kristelig alvor, og i 1640 blev han præst ved Regensen. 1643 blev han magister og i 1656 blev han den første sognepræst ved den nyopførte Trinitatis kirke. Han beskrives som yderst tarvelig og simpel i sin levemåde; alvorlig, streng, samvittighedsfuld og djærv i sit embede. Han blev derfor til anstød for nogen, til trøst for andre. En ”studiosus” Kjeld Olssøn skulle således have ladet en stor mursten falde ned på Bergs hoved efter en prædiken. Under Københavns belejring, da den vilde kongesøn Ulr. Chr. Gyldenløve lå på sit yderste, var det imidlertid Jens Justesen, der blev hans sande sjælesørger og trøster. Berg skænkede penge til kirken og oprettede et testamente hvis årlige renter skulle gives til tre ”finmarkiske” seminarister. Jens Justesen Berg forblev ugift og døde den 11. februar 1684. Han ligger begravet i en muret grav i kirkens gulv. Der findes ikke nogen gravsten over ham.

 

 

1684- 1715 With, Albert Foghsen

Albert Fochsen de With blev født den 29. januar 1640 i Horsens. Faderen var Foch Albertsen de With, købmand og rådmand i Horsens. Han nedstammede fra den berømte hollandske familie de With. Moderen var Lene Clemensdatter, født 1600. Albert Fochsen de With blev student fra Århus 1657, og var udenlands fra 1664-67. I 1671 blev han rektor i Vordingborg ved latinskolen og magister samme år. 1673 blev han sognepræst ved Sverdborg Meenighed i Hammer Herred, Sjælland, og siden Vice-Provst samme sted. I 1684 blev han sognepræst ved Trinitatis Kirke. Han var gift med Barbara Henriksdatter Mule. Sognepræsten havde bopæl på Regensen, og de With skulle efter sigende lægge beslag på over 1/3 af Regensen. Albert Fochsen de With døde den 29. marts 1715 og blev begravet i en muret grav i kirkeskibets gulv. Her blev også hans datter, bispinde Helene Cathrine Thura, nedsat 1760. Året før, den 13. september 1759, var hendes berømte søn, arkitekten Laurids de Thura, blevet bisat her som den tredje kongelige bygmester i Trinitatis kirke. En datter, Elisabeth Mule de With blev gift med Christen Sørensen Lemvig.

På tavlen i kirken står 1684-1703! Men efterfølgeren kom aldrig i embede i Trinitatis!

 

 

1703-1715 Lemvig, Christen Sørensen

Christen Sørensen Lemvig blev født den 14. juli 1672. Han blev student fra Køge 1690 og kandidat 1693. Derefter var han udenlands. I 1698 blev han magister og den 15. december 1703 blev han udnævnt til Vice-pastor med succession i Trinitatis, men kom dog aldrig til at succecedere som sognepræst fordi han den 23 marts 1715 blev kaldet af Kong Frederik den Fjerde til at være kongelig Konfessionarius og første Hof.prædikant.  Den 1. marts 1707 blev han gift med Elisabeth Mule de With, datter af sognepræst With i Trinitatis. Han døde den 15. oktober 1724

 

 

1715-1726 Rodriques, Frederik Christian Carlsen

Frederik Christian Carlsen Rodriques blev født i København i 1668. Faderen, Carlos Rodriques, var født i Madrid og var professor i fransk, spansk og italiensk, samt auktionsdirektør. Moderen hed Magdalene Sybille Pedersdatter. Han blev student i København i 1688, og kandidat i 1690. I 1698 blev han sognepræst i Nakskov- Branderslev. Året efter holdt han bryllup med den 16årige Ida Sophie Hofman, der døde i 1722. Hun var datter af justitsråd, overkrigskommissær Hofman i Norge.  I 1705 skulle han have fulgt med Frederik IV´s yngre bror, Prins Wilhelm, som konfessionarius på en udenlandsrejse, men prinsen døde uventet i København, og Rodriques måtte vende tilbage til Nakskov. Her havde han ofte lejlighed til at prædike på tysk for enkedronningen på Nykøbing slot. Den 11. november 1712 blev han dansk og tysk præst ved Christiansborg Slotskirke, og den 1. april 1715 blev han forflyttet til sognepræst ved Trinitatis. Efter sin første kones død giftede han sig med Louise de Buchwald, datter af etatsråd Johannes de Buchwald. Rodriques døde den 25. april 1726. Ifølge kilderne skulle han være ”lærd og vel øvet i adskillige fremmede Sprog; ved Hoffet ei vel lidt, fordi hans Prædikener ikke vare ”angenemme”; nærig og rig.”

 

 

1726-1731 Anchersen, Mathias

Mathias Anchersen blev født den 16 marts 1682 i Kolding, hvor faderen, Ancher Anchersen var sognepræst. Senere blev faderen biskop i Ribe. Mathias Anchersen dimitterede fra Ribe skole i 1698. Ved universitetet studerede han særligt østerlandske sprog. I 1701 sørgede faderen for at han blev rektor i Fredericia, hvor han fik lejlighed til at udbygge sine kundskaber i hebraisk gennem omgang med de jødiske rabbinere i byen. I 1704 blev det til en disputats, hvor han redegjorde for betydningen af hebraiske ord, der ikke fandtes i datidens ordbøger. 1705 blev han udnævnt til professor i det filosofiske fakultet med ret til at rykke op i det teologiske, når der blev et professorat ledigt. De følgende år besøgte han universiteter i udlandet, Tyskland, Holland og England, hvorefter han atter vendte tilbage til Københavns universitet, stadig i håb om, at der ville blive et professorat ledigt i teologi. I 1720 kaldtes han til sognepræst i Tårnby på Amager, og i 1726 forflyttedes han til Trinitatis. Ved Københavns brand 1728 mistede han næsten alle sine egendele. I 1731 blev han udnævnt til biskop i Ribe, og her blev han til sin død, den 26. februar 1741. Tiden i Ribe var præget af heftige sammenstød med pietisterne. Anchersen selv var ortodoks. Ved sin død efterlod han enke og syv børn i nød og boet i bundløs gæld.

 

1731-1736 Mossin, Hans Hansen

Hans Mossin blev født i 1678 eller 1680 i Randers. Faderen var provst Hans Dinesen Mossin.

Han tog teologisk attestats 1701 og blev 1709 sognepræst i Skuldelev og Selsø og 1727 provst i Horns Herred. I 1731 blev han sognepræst ved Trinitatis kirke, hvorfra han i 1736 forflyttedes til Nicolai kirke. Her fik Hans Mossin, der selv var ortodoks, mod sin vilje, to pietistiske kateketer. Det førte til voldsomme stridigheder, og i sommeren 1737 gik han i rette med de to fra prædikestolen, på trods af, at han som byens øvrige præster i 1734 havde skrevet under på, at de ikke måtte bringe klager over falsk lære frem på prædikestolen. En kommission blev nedsat til at undersøge og dømme i sagen. Ifølge dommen (1738) var der intet væsentligt at udsætte hverken på den lære Mossin stod for, eller den kateketerne stod for. Mossin dømtes alligevel fra sit embede og fik en større bøde for at have forset sig mod konges forbud. Mossin fik dog atter embede i 1740, hvor han blev sognepræst i Køge. Her døde han den 29. september 1755. Han var gift med Anna f. Wissing (f.1690, d. 1759).

 

 

1736-1764 Leth, Christian Langemach

Christian Langemach Leth blev født den 20. august 1701 i Store Heddinge hvor faderen, Magister Jørgen Leth var sognepræst. Navnet Langemach fik han efter moderen, Judithe L. Farfaderen var konfessionarius Hans Leth. Christian Langemach Leth´s far døde da han var 12 år. I 1719 dimitteredes han fra Frederiksborg skole og begyndte samme år på universitetet. I årene 1721–26 var han alumn på Borchs kollegium og var kendt som en fortrinlig latinist og en stor disputator. Han var fra ungdommen af ivrig pietist. Efter nogle år som huslærer hos adskillige familier blev han i 1732 sognepræst i Sandeherreds præstegjæld i Larviks provsti i Norge. Her begyndte en religiøs vækkelse, som bredte sig vidt. I foråret 1736 udnævnte Christian VI ham til sognepræst i Trinitatis kirke og professor i kateketik, således at han sammen med de ordinære teologiske professorer skulle tage del i censuren. Hans position gav ham stor indflydelse, bl.a. når der skulle besættes embeder. Han var fra ungdommen af nær ven med Stiftsprovst Gerner, hvis selvbiografi er en kilde til oplysninger om Leths liv og gerninger. Leth havde et svagt helbred. Han var gift 3 gange: 1) (1733) med Dorothea Sophie f. Mørch, d. 1739; 2) (1740) med Charlotte Margrethe f. Hübsch, d. 1752; 3) (1753) med Christine f. Estenberg. Leth selv døde den 18. august 1764. Han ligger begravet i Trinitatis kirkes krypt sammen med en række familiemedlemmer

 

 

1765-1765 Treschow, Gerhard Hermansen

Gerhard Hermansen Treschow blev født den 5. juli 1703 i Lejse i Norge, hvor faderen Herman Treschow ejede Lesje jernværk. Senere blev faderen generaltoldforvalter i Trondhjem. Moderen Mette Margrethe f. Krenchel døde 1727. Gerhard Treschow blev student i 1720. 1723 kom han på Borchs kollegium som alumn, hvor han var i 5 år. Mens han boede på kollegiet udgav han 1726 under pseudonymet ”Michel Hansen, brændevinsbrænder og øltapper i Kalundborg” et versificeret angreb på Holbergs ”Metamorphosis”, som digteren tog meget unådigt op og anså for under sin værdighed at besvare. 1730 fik han Attestats og året efter blev han kaldt til sognepræst i Birkerød af Dronning Sophie Magdalene. Her blev han i 34 år til han den 29. marts 1765 blev sognepræst ved Trinitatis kirke. Han døde allerede den 20. november samme år. Treschow nød stor anseelse som prædikant og lærd. Han var en heftig modstander af den Klopstockske Odedigtning og gav overhovedet gerne sin mening til kende. Treschow var gift to gange. Første gang den 7. oktober 1734 med Marie Dorscheus, der døde allerede året efter, nemlig den 4. december 1735 i en alder af kun 32 år. Marie D. var datter af stiftsprovst Hans D. Anden gang giftede Treschow sig den 25. maj 1740 med den kun 17-årige Marie Berg, der var datter af vinhandler Hans B, en af Københavns 32 mænd. Gerhard Treschow ligger begravet i Trinitatis kirkes krypt. (Løs kisteplade med inskription findes i krypten.)

 

1766-1771 Rottbøll, Christian Michael Christiansen

Christian Michael Rottbøll blev født den 12. april 1729 på Hørbygaard. Faderen døde 2 måneder før hans fødsel. Han blev student fra Roskilde 1745 og tog attestats i 1747. Derefter var han 4 år huslærer hos en købmand i Nyborg og blev i 1752 Hører ved Nyborg skole. I 1755 drog han til København, hvor han blev alumn på Borchs kollegium og dekan på kommunitetet. 1756-57 var han medredaktør af ”Lærde Tidender”. 1759 blev han professor theologiæ i Sorø og sognepræst samme sted samt Herredsprovst. 1760 forflyttedes han til Århus som sognepræst ved Frue kirke og provst i Ning Herred. Han bistod stiftsprovst Chr. Pontoppidan, og efter hans død i 1765 overtog Rottbøll hans embede ved Domkirken i Århus. Kun tre måneder senere, nemlig den 28. februar 1766 forflyttedes han til København som sognepræst ved Trinitatis kirke. I forbindelse med Christian VII´s salvning fik han den teologiske doktorgrad ved en afhandling om 2. Og 3. Johannes´ brev.  I 1770 blev han biskop i Viborg, hvor han døde den 8. december 1780. Rottbøll beskrives som en kundskabsrig, dygtig og samvittighedsfuld mand i alle sine embeder.  Han fik udgivet 3½ årgang af sine prædikener (1768-71) Han var en flittig prædikant også i sin bispetid og gjorde meget ud af katekisationerne under visitatserne. Han var ven med P.F. Suhm. Rottbøll blev kun lidt over 50 år, og hans stærke fedme fremskyndede ifg. kilderne måske hans tidlige død. I 1760 var han blevet gift med Kirstine Hedvig Brix, som døde 1792 i København.

Hans storebror Christian Friis Rottbøll, blev akademisk værge for Trinitatis Kirke i perioden 1777 - 1788

 

 

Læs hans prædiken Trinitatis Søndag 1769

1771-1782 Schönheyder, Johan Christian

Johan Christian Schønheyder blev født den 9.august 1742 i København som søn af kirurg Johan Franciscus Schønheyder og Mette Mossin. Han blev privat dimitteret til universitetet 1756 og tog 1760 teologisk embedseksamen. 1763-65 virkede han som dekan ved kommunitetet. Med flid og en usædvanlig tilegnelesesevne fortsatte han i disse år sine studier inden for især teologi, musik og sprog. Til sidst skal han have mestret 11 sprog og kunnet tale seks foruden sit modersmål. Han tog på en treårig studierejse til Leipzig og Göttingen. 1768 blev han rejsepræst hos Christian VII, 1769 hjælpepræst ved slotskirken i Rendsborg og samme år slotspræst ved Christiansborg. 1771 blev han sognepræst ved Trinitatis kirke, og 1782 stiftsprovst og sognepræst ved Vor Frue kirke i København. 1774 fik han den teologiske doktorgrad på en eksegetisk undersøgelse ”Annalist ad theologiam propheticam”. I 1788 forflyttedes han som biskop til Trondhjem. Som teolog var Schønheyder en typisk repræsentant for den yngre supranaturalisme. I alt væsentligt fastholdt han den overleverede kreds af dogmer, særlig forsoningen. Han byggede på skriften som absolut norm for troslivet, men identificerede ikke bibel og åbenbaring, og var i høj grad optaget af at godtgøre åbenbaringens indre overensstemmelse med fornuftens vidnesbyrd. Af hans litterære arbejder kan fra hans danske tid nævnes ”Undervisninger i Christendommen I-II”,, 1774-78 og ”Indhold af Høimesse-Prædikener holdne i Aaret 1775-81 I-VII”. Vigtig er også hans skarpe anmeldelse (i Alm. Dansk Litteratur-Journal I 1779 466-74) af et skrift af den radikale A. Hennings, hvorved han indledte den såkaldte ”Olavidesfejde” om tænkefrihedens berettigelse og udstrækning. I den forbindelse kan også nævnes, at Schønheyder var den præst, der i 1783 påtog sig at give forfatteren af ”Mine Fritimer”, T. C. Bruun, fornyet undervisning i kristendommen. Schønheyder var personlig human og retskaffen. Han var en slags formynder for digteren Johannes Ewald, som han efter evne forsøgte at hjælpe, men Schønheyders usmidige personlighed vanskeliggjorde i nogen grad dette. Ewalds ”Levnet og Meeninger” er dog dediceret til bl.a. Schønheyder. Schønheyder var gift to gange. Første gang den 21. februar 1772 med Charlotta Reinholdina v. Jessen. Hun døde 28. april 1784. Han giftede sig igen den 9. maj 1785 med Joachime Cathrine Bentzon. Hun døde den 9. februar 1836 i Trondhjem Selv døde Schønheyder den 14. april 1803. Han ligger begravet i Trondhjem.

 

Foto. KBs billedsamling

 

 

Læs hans prædiken Trinitatis Søndag 1776

1782-1807 Holst, Christian

Christian Holst blev født i Trondhjem 14. november 1731. Han var søn af krigsråd og krigskommissær Peter Lorents Holst og Rebecca f. Frost (død 1743). Han dimitterede fra sin fødebys skole til universitetet 1747, tog attestats 1750, men først 11 år efter modtog han gejstlig ansættelse, idet han 1761 blev udnævnt til res. kapellan ved Roskilde Domkirke. Her var han i 21 år. 1782 blev han sognepræst ved Trinitatis kirke. Her døde han den 3. oktober 1807. Holst sad i kraft af embedet som sognepræst i en ledende funktion i Trinitatis sogns plejekommission frem til dens nedlæggelse i 1799. Plejekommissionen havde det overordnede tilsyn med den daglige ledelse af Trinitatis Arbejdshus. Werlauff siger om ham i sine erindringer, at han ikke gjorde sig synderlig vel bekendt hverken i den ene eller den anden retning, mens Fallesen, der efterfulgte ham som sognepræst, i en nekrolog siger, at han i ordets strengeste forstand var en værdig religionslærer, djærv og højagtet. Ifølge Hundrup havde han altid talrige tilhørere, var åben og frimodig i sin færd, kaldte enhver ting ved rette navn og ”hyklede for Ingen”. Han var gift med sit søskendebarn, Inger Marie Holst. Datter af provst Jacob Hersleb, Stod i Trondhjem Stift. Jacob Hersleb var bror til biskop Hersleb. Inger Marie H. døde 1795.

 

 

1808-1824 Fallesen, Lorenz Nicolai

Lorenz Nicolai Fallesen blev født den 20. april 1757 i Binderup, Bjert sogn, Nørre Tyrstrup Herred. Forældrene, Niels F. og Anna Sophie Lauridsdatter, var vist nok bønder. Han dimitterede fra Haderslev skole 1777, blev teologisk kandidat 1784 og samme år residerende kapellan i Tikøb. 1790 blev han præst i Citadellet, 1793 præst i Søborg og Gilleleje. 1797 blev han kapellan ved Vor Frue kirke, samme år som også ungdomsvennen Henrik Georg Clausen blev kapellan ved Vor Frue. 1808 blev han sognepræst ved Trinitatis kirke. Han tog sin afsked i 1824 på grund af svagelighed og døde 11. juli samme år.

Fallesen var en typisk liberal oplysningspræst, der livet igennem arbejdede utrætteligt til gavn for de menigheder han var præst for, men også for kirken som sådan. I bredere forstand har han især haft betydning som udgiver af en lang række teologiske tidsskrifter, ”Magasin” og ”Nyt Magasin for Religionslærere” (12 bd., 1803-08), ”Theologisk Kvartalsskrift” (2 bd. 1809). De mange prædikener og afhandlinger han offentliggjorde fra egen og andres hånd, var helt i tråd med, hvad der var almindeligt i den rationalistiske tid. Vægten blev lagt på første trosartikel og morallæren. Han fremhævede dog ”religiøsitetens” betydning. Som personlig kapellan havde Fallesen i årene 1822-24 Jørgen Thisted, som vakte stor opsigt i hele København. Thisted kunne fylde kirken; dels udtrykte han sig med stor lethed, dels tilfredsstillede hans ortodokse prædiken den trang, der så småt var ved at vågne hos folk. Han havde langt flere tilhører end både Fallesen og J. P. Mynster, som også prædikede i Trinitatis ind til Vor Frue kirke blev genåbnet i 1829. Fallesen var dog ikke nogen dårlig prædikant, og som præst vandt han sig ifølge kilderne sin menigheds agtelse og hengivelse. Fallesen var gift to gange. I 1784 ægtede han Louise f. Povelsen (f.1744, d.1803) Hun var datter af gartner Jørgen Fred. P., Jægerspris. I 1804 giftede han sig igen, denne gang med Sara Hammer (f. 1776, død 1855) Hun var datter af sognepræst Morten H. i Helsinge. En søn af Fallesen, professor Ludvig Sophus Fallensen, ligger begravet ved siden af faderen på kirkens søndre side, hvor en mindetavle over hver af dem sidder i kirkens mur.

 

1824-1830 Øllgaard, Nicolai Esmark

Nicolai Esmark Øllgaard blev født den 5. oktober 1775 som søn af Niels Rasmussen Ø. og Margrethe Hedvig f. Fabricius på Sneumgård i Ribe Stift. Efter forældrenes tidlige død blev N.E. Øllgaard opdraget af en farbror, Terman Øllgaard, og 1792 dimitteret til universitetet af Ole Hieronymus Mynster, og da han var nøjagtig lige gammel med dennes broder, den senere biskop, er der vel tidligt blevet et bekendtskab, men Mynsters breveveksling viser dog ikke noget om, at de stod hinanden nær. 1796 blev han cand. teol. Som ung blev han nær ven med den siden kendte skuespiller og Shakespear-oversætter P. Foersom; begge var stærkt optaget af tidens teaterliv. 1799-1801 studerende Ø i Kiel og Göttingen. Derefter blev han præst ved Frederiks hospital og fødselsstiftelsen i København.1805-07 var han feltpræst i Holsten, 1808 blev han præst ved Kastellet og 1809 lærer i psykologi ved pastoralseminariet. Han havde i høj grad vundet Frederik VIs tillid og blev i 1811 sognepræst i Asminderød og slotspræst ved Fredensborg samt amtsprovst for Fr.borg amt. På grund af svagelighed vendte han 1824 tilbage til København som sognepræst ved Trinitatis kirke; 1830-54 var han biskop i Viborg, men tog afsked på grund af en dyb depression som formørkede hans sidste år. Øllgaard satte sig ikke dybe spor i stiftet, men var en yderst samvittighedsfuld embedsmand som energisk skaffede orden til vej i den forsømte stiftsadministration og ikke mindst i bispearkivet. Som teolog var han ortodoks, blev karakteriseret som en solid prædikant og var til stor støtte for præsterne. Vækkelsen stod ham fjernt, men han anlagde over for den en mild kurs og mente at alle stod sig bedst ved at lade de vakte i fred. Øllgaard var medlem af den jyske stænderforsamling fra 1836, men spillede her ikke nogen stor rolle. 1818 udgav han Foersoms digte i to bind, indledt med en smuk og troværdig biografi, der også kaster et interessant lys over Øllgaards egen livshistorie. Han blev den 12. August 1811 gift med Juliane Marie Charlotte Louise Frederikke Hansen (f. Bie), der var enke efter Christoffer H. Hun døde den 16. feb. 1858. Øllgaard selv døde den 4. marts 1863 i Viborg, hvor han også ligger begravet.

 

1830-1857 Rothe, Valdemar Henrik

Kapellan 1822-1830

Valdemar Henrik Rothe blev født den 6. marts 1777 i Urup ved Horsens. Forældrene var Etatsråd, landsdommer i Jylland, ejer af Urup Moldrupkrog, Caspar Peter Rothe og Edle Cathrine Severine Soelberg. Han blev student fra Århus 1794, teologisk kandidat 1800. Fra 1801-07 var han på studierejse. Den 18. august 1809 blev han sognepræst i Helsinge, og den 11. december 1818 præst ved Vartov. Den 1. november 1822 blev han residerende kapellan ved Trinitatis, og den 13. oktober 1830 sognepræst her. I 1836 blev han doktor theol. på en afhandling om læren om treenighed og forsoning. Rothe var en lærd mand, han havde studeret i Tyskland, var Daubs discipel og spekulativ teolog. Han udgav flere skrifter, men var ingen stor prædikant og samlede ikke mange i kirken. Han var medlem af direktionen for Døvstumme-Instituttet fra 1823-1856. I 1840 blev han ridder af Dannebrog. Den 6. juni 1810 blev han gift med Elise Cathrine Fransisca Weidemann. En søn Peter Conrad Rothe blev sognepræst ved Vor Frue kirke og Stiftsprovst i København. Valdemar Henrik Rothe døde den 20. februar 1857.

 

1858-1878 Nielsen, Christian Vilhelm

2. residerende kapellan 1845-1858.

Christian Vilhelm Nielsen blev født den 18. september 1808 i København. Forældrene var Hans Vilhelm Nielsen, sekretær i højesteret, og Soph. Charl. Seeger. Han blev student fra Borgerdydskolen i København 1828, og teologisk kandidat den 22. oktober 1833. Den 23. maj 1835 blev han prædikant ved Harboes Fruekloster. Denne institution er beskrevet nærmere i Nationalmuseets store værk om Danmarks kirker i bindet om Forsvundne kirker i København. Den 20. april 1837 blev han kateket ved Helligåndskirken, og den 8. december 1845 2. residerende kapellan ved Trinitatis kirke. Den 29. august 1858, det år sognet deltes i Søndre og Nordre sogn, blev han sognepræst. Den 4. november 1837 var han blevet gift med forfatteren Augusta Nielsen. Hendes far, provst Nicolai Clausen Schack, havde i øvrigt været kateket ved Trinitatis kirke. En af hendes brødre blev siden kendt som forfatteren Hans Egede Schack, der med sin roman Phantasterne gav liberalismen dens første litterære udtryk. En søster Marie Rovsing blev formand for Dansk Kvindesamfund. I 1840’erne og 1850’erne var Trinitatis præstegård et kulturelt mødested med Augusta Nielsen som midtpunkt. Her kom bl.a. H.C. Andersen, Jonas Collin, Adam Oehlenschläger, Fr. Paludan-Müller, J.L. og Johanne Luise Heiberg samt August Bournonville. Præstekonen var også kendt for at tage sig af de dårligst stillede, hun søgte bl.a. at skaffe penge og symaskiner til fattige enker. I 1868 udgav hun ”Haandbog for Husmødre af Bondestanden”, der fik mange anmelderroser. I 1869 udgav hun ”Enken og den Faderløse”, en moraliserende fortælling, hvis pointe var, at når “et ungt Menneske ret fra Begyndelsen holder sig til sin Daabspagt og tidlig og silde i barnlig Tro beder sit Fadervor, da vil Herren nok hjælpe det at stride den gode Strid”. Augusta Nielsen tænkte den anvendt som konfirmationsgave til piger, der skulle ud at tjene, og derved ville blive langt mere udsat for “Fristelser” end piger fra højere samfundsklasser.  Christian Vilhelm Nielsen døde 30 marts 1878.

 

1858-1883 Nielsen, Jens

Jens Nielsen blev født den 2. oktober 1811 i Viborg. Forældrene var handelsmand Niels Nielsen og Christine Stantenmacher. Nielsen blev student fra Viborg 1832 og kandidat 1839. Samme år blev han insp. ved gratistskolen. Den 11. marts 1848 blev han ordineret kateket ved Trinitatis kirke, og da Nordre sogn blev oprettet i 1858, blev Jens Nielsen sognepræst der. Jens Nielsen skal have gjort et stort pionerarbejde i forbindelse med det nye sogn, og han huskes også for at have været særdeles virksom i koleraåret 1853, hvor det store fattige kvarter i Trinitatis sogn var hårdt ramt.  Han tog sin afsked 1883 og blev samme år ridder af Dannebrog. Jens Nielsen var gift med Jacobine Haraldine Ludovica; han døde 24. juni 1894.

 

1878-1895 Schepelern, Georg Sophus Frederik

Residerende kapellan i Nordre sogn 1869-1873. Residerende kapellan i Søndre sign 1873-1878.

Georg Sophus Frederik Schepelern blev født den 26. februar 1839. Forældrene var lærer, senere toldforvalter Frederik Anton S. og Juliane Frederikke Christiane Elisabeth Heilmann. 1857 blev han student og læste først jura. I 1859 blev han forlovet med biskop Laubs datter og blev inspireret til at læse teologi. 1864 blev han kandidat og derefter hjælpepræst i Kirke Helsinge og Alsted. 1869 var han feltpræst i lejren ved Hald og samme år blev han residerende kapellan for Trinitatis Nordre sogn (nuværende St. Pauls). 1873 kom han til Søndre sogn, og 1878 blev han sognepræst ved kirken. Mens han var præst ved Trinitatis igangsatte han et omfattende menighedsarbejde, en organiseret syge- og fattigpleje, der var Danmarks første egentlige menighedspleje, og han søgte efter bymissionens principper at forene forkyndelsen med karitativt arbejde, også for på den måde at styrke kirkens stilling under tidens antikirkelige strømninger. Herved kom han i konflikt med Vilh. Beck og de missionske uden for København, som helt forkastede byernes kirkeligt-sociale arbejde. Schepelern sad i mange år i bestyrelsen for Københavns Indre mission, og han var en ivrig deltager og taler ved de tværkirkelige Bethesda-møder. 1895 blev han provst og sognepræst ved Holmens kirke. Han var medlem af den komite´, som 1885 udgav ”Forslag til Salmebog for Kirke og Hjem”; fra 1897 var han lærer i kateketisk ved pastoralseminariet, fra 1895 overdirektør for de Massmann´ske søndagsskoler. Schepelern har udgivet et par prædikensamlinger og flere lejlighedstaler. Han var en solid prædikant og samlede mange tilhørere. Som så mange andre ængstedes han i 1890erne over romerkirkens fremstød og ville i en række skrifter – især ”Romerkirkens Hovedvildfarelser I-XI”, 1889-92, påvise dens brist og fare for dansk kirkeliv. Sammen med F. L. Mynster udgav han 1886-87 andet bind af biskop Otto Laubs brevveksling. Schepelern døde den 16. april 1900.

 

1895-1901 Jensen, Lorenz Ferdinand

Kapellan 1878 - 1895.

Lorentz Ferdinand Jensen blev født den 16. november 1845 i Trinitatis sogn. Forældrene var urtekræmmer Jens Ancher Ferd. J. og Caroline Petrine Gensen. Han blev student fra Borgerdydskolen i 1864 og kandidat i 1870. I 1873 blev han kateket ved St. Johannes kirke i København. I august 1878 blev han residerende kapellan ved Trinitatis kirke efter at Schepelern var blevet udnævnt til sognepræst. L. F. Jensen var en myreflittig mand, han var grundtvigsk, men arbejdede godt sammen med Schepelern og Københavns Indre Mission. Ved sit 25 års jubilæum skal han have sagt, at han havde haft sine bedste venner og sine lykkeligste timer blandt de små i Trinitatis sogn. Han samlede da også en trofast menighed, deltog i gademissionen og underviste på skoler. I 1895 oprettede han Trinitatis sogns menighedskreds, hvor grundtvigske præster talte. Han var medstifter af Kirkelig ungdomsforening, hvor han gjorde et godt arbejde. Han skrev ikke meget, men brugte i stedet kræfterne på mennesker i sognet. Da hans kræfter begyndte at svigte, søgte han til Søllerød. Hans flytning fra sognet betød at en del udensogns bidragydere til menighedsplejen trak sig tilbage, også selv om han selv fortsat besøgte sin gamle menighed og forsøgte at støtte dens arbejde. L. F. Jensen var den 30. maj 1882 blevet gift med Gudrun Eline Margrethe Møller, og de blev de sidste præstepar, der beboede den gamle præstegård i St. Kannikestræde før den blev revet ned.  L.F. Jensen døde den 12. maj 1925.

 

1901-1916 Petersen, Peter Nielsen

Peter Nielsen Petersen blev født den 11. oktober 1846 i Jejsing ved Tønder. Forældrene var gårdejer og sognefoged Peter Nielsen Petersen og Anna Nielsen. Peter Nielsen Petersen blev student i 1866 fra Ribe og kandidat i 1872. Derefter blev han manuduktør til teologisk embedseksamen til 1877, hvor han den 17. september samme år blev sognepræst i Alslev-H. I 1878 blev han gift med Anna Susanne Cathrine Fog. Den 5. marts 1886 blev han sognepræst i Ågerup, og den 27. december 1901 blev han sognepræst ved Trinitatis kirke. Peter Nielsen Petersen var en meget lærd teolog, og var ikke mindst kyndig på Det nye testamente, bl.a. hjalp han Skat Rørdam med oversættelsen af NT. Til sin død var han en meget påskønnet lærer på Niels Daels menighedsskole i Liselund. I 1930 blev rejst en mindesten over ham i Liselund, og på stenen er der en opslået bibel med citat fra Johannes-evangeliet. Peter Nielsen Petersen er blevet beskrevet som et sjældent menneske og en ejendommelig præsteskikkelse, præget af barnligt sind og from enfold, og af rig, varm menneskelighed. Han var påvirket af Brorsons salmer og var optaget af Grundtvig og Kierkegaard. Han skrev flittigt i Dansk kirketidende og var også medlem af bestyrelsen for Kirkeligt samfund af 98. Fra 1880-86 var han formand for Jernbanekonventet og det sydvestjyske Konvent, i 1890 var han formand for det frie Broderkonvent på Sjælland, og i 1901 blev han medlem af bestyrelsen for Sjællands stiftsbibliotek. Han var også formand for Teologisk samfund. Af udgivelser findes der nogle foredrag af P.N. Petersen. Om sit arbejde i sognet skriver P. N. Petersen i Trinitatis Menighedsplejers Festskrift i anledning af 25-års jubilæet, at meget af menighedsplejens arbejde udførtes af forskellige medhjælpere, men at det var sognepræsten, der stod for uddeling af penge til de fattige, og på skift med de andre præster for afholdelsen af ”Sognefolkemøder” i vinterhalvåret. Han nævner også, at der var månedlige sammenkomster i hans hjem, også i vinterhalvåret, og at hans kone holdt ugentlige møder derhjemme for kvindelige konfirmander og andre unge piger, som ønskede at være med. Præsteboligen i St. Kannikestræde var blevet nedlagt, for at gøre plads til den nye fløj af Regensen, og den nye præstebolig i Landemærket var endnu ikke opført, så Petersen boede Nørre Voldgade 38,3. P.N. Petersen døde den 18. august 1916.

 

Carl Fuglsangs foto af billede på Liselund, 2005

1917-1921 Geismar, Eduard Osvald

Eduard Osvald Geismar blev født den 12. februar 1871 i Randers. Forældrene var fabrikant Christian Frederik Geismar og Anna Margrethe Bøggild. Han blev student 1888 fra Øster Borgerdydskolen i København, og kandidat 1894. Fra 1897-99 var han på studierejse, og den 29. december 1899 blev han sognepræst i Veggerslev. Den 24. september 1908 blev han sognepræst ved Sct. Mortens kirke i Randers, og den 5. maj 1917 blev han sognepræst ved Trinitatis kirke. Med Geismar fortsattes de lærde traditioner ved Trinitatis kirke, men Geismar var ikke grundtvigsk som sine to forgængere. Med sin forkyndelse blev han i særlig grad akademikernes præst, men han arbejdede også samvittighedsfuldt i sognet og i den Indre bys kristeligt- sociale arbejde, som han var formand for, ligesom han var næstformand i Teltmissionens bestyrelse. I 1921 blev han doktor teol. og professor i teologi i Etik. Mens han var professor, blev hans værk om Søren Kierkegaard, Livsudvikling og forfattervirksomhed, udgivet. Geismar havde livet igennem beskæftiget sig med Kierkegaard, og hans tolkning af ham lå tæt op ad den tyske idealisme i modsætning til Tidehvervs tolkning, hvor evangeliet var et nej til idealismen i alle dens former. Om sig selv har Geismar skrevet, at grundtemaet i hans liv har været spørgsmålet om, hvordan de samme ordninger kan være Guds skabervilje og menneskets syndige vilje. Geismar anså de etiske problemer i samtiden for at være vigtigere end de dogmatiske. Foruden udgivelsen om Søren Kiekegaard, udgav Geismar en række skrifter om forskellige emner, en sproglig analyse af Genesis, religionsfilosofi, etik, om religiøse brydninger, artikler, foredrag o.a. E. O. Geismar døde den 14. maj 1939.

 

1921-1936 Christensen, Anders

Anders Christensen blev født den 18 marts 1880 i Dallerup. Forældrene var gårdejer Anders Christensen og Dorthe Marie Sørensen. Anders Christensen blev student fra Aarhus 1898 og kandidat i 1904. Samme år blev han sekretær for KFUM i Randers. I 1911 blev han sekretær for samme i Aarhus, og i 1913 sekretær for KFUMs missionskomite´ i København. Efter en kort periode som sekretær for Kirkelig forening for Indre Mission i København blev han den 9. juni 1916 hjælpepræst ved Sct. Andreas kirke. Den 20. november 1918 blev han ordineret kateket ved Trinitatis kirke, og den 25. maj 1921 blev han sognepræst her. Anders Christensen var gift med Astrid Ohrt. Anders Christensen var mere en praktisk arbejdede præst frem for en lærd teolog. Han betegnes som flittig, mild, og en mand med mange gode ideer. Han sad i bestyrelsen for Københavns Indre Mission og KFUK i København, og i 1933 blev han formand for Københavns Indre Mission, ligesom han var formand for Indre Missions præstekonvent i København og sekretær i Almindelig dansk præstekonvent. Han har udgivet enkelte prædikener og foredrag om ydre mission i Københavns Indre Missions søndagsblad 1916-21. De sidste år hæmmedes han af sygdom, og han døde 10. februar 1936 kun 56 år gammel. I gården i Store Kannikestræde 8 findes en mindeplade over ham.

 

1936-1956 Pedersen, Christian Peder

Christian Peder Pedersen blev født den 20. maj 1886 i Torslev, Hjørring amt. Forældrene var gårdejer Jens Christian Pedersen og Maren Christensen. C. P. Pedersen var som ældste søn egentlig udset til at arve gården, men han ønskede kun at blive præst. Da forældrene døde tidligt, fik han råd til at læse. Han blev student fra Frederiksborg i 1908 og kandidat i 1913, hvorefter han straks blev hjælpepræst i Holbæk. Samme år som han blev kandidat, den 13. juli, blev han gift med Kristine Marie Nørholm, f. 1883 på Læsø. Den 17. april 1914 blev han sognepræst i Kettrup-G og den 18. februar 1922 blev han sognepræst i Stenderup. Den 11. juni 1927 blev han sognepræst ved Domkirken i Haderslev, hvorefter han den 30. maj 1936 blev sognepræst ved Trinitatis kirke. Om begrundelsen for at flytte fra Haderslev, hvor der var stor velvilje, og hvor han var glad for at være, skal han selv have sagt, at det var for at skaffe økonomisk mulighed for at hans 7 børn kunne få en højere uddannelse. I det socialt belastede Trinitatis sogn var velviljen over for kirken i 1930erne ikke stor, hvilket C. P. Pedersen havde svært ved at komme overens med. Han var dog en glimrende prædikant, og han holdt sine gennemarbejde prædikener fri af manuskriptet. På den måde fik han samlet, hvad han selv kaldte en ”sporvognsmeninghed”, bestående af mennesker fra andre sogne, som værdsatte hans prædikener, som han fremførte med klang af sit jyske mål. C. P. Pedersen beskrives som en samvittighedsfuld og pligtopfyldende mand. Under krigen hjalp han jøderne med at skjule tora-rullerne i Trinitatis kirke. Han var fra 1925-33 bestyrelses medlem af kirkeligt landsforbund, ligesom han også i en periode var i bestyrelsen for Sct Lukas stiftelsen. Ved kirkens 300 års jubilæum i 1856, det år hvor han gik af, fik han dannebrogsorden. C. P. Pedersen døde den 26. november 1973.

 

1956-1976 Kemp, Svend Carl Hartvig

Svend Carl Hartvig Kemp, der underskrev sig S. C. Kemp, blev født den 2. december 1906 i Endingen am Kaiserstuhl nær Freiburg  i Baden, søn af garveritekniker Niels Daniel Kemp, senere direktør for FDBs garveri i Roskilde,  og frue Helene Kemp, født Hartvig Møller. Hans farfar var stiftsprovst Axel Kemp i Nykøbing Falster, men ingen af dennes mange sønner blev præster. Der var en atmosfære af munter og liberal kristendom i hjemmet i Valby, men det var konfirmandundervisningen og prædikenerne ved den unge hjælpepræst Viktor Østfeldt i Jesuskirken, der inspirerede ham til at ville være præst. I gymnasietiden og de første studenterår fik fællesskabet om kultur og kristendom med andre studenter (især ingeniørstuderende) i Frederiksberg KFUM afgørende betydning for ham. Hele denne baggrund gav ham forståelse for pietismen, men også indsigt til at undgå snæverhed og puritanisme.  Teoretisk teolog blev han dog aldrig, selvom han i studietiden blev meget optaget af det gamle Testamente og det hebræiske sprog. Det var det praktiske liv, der mest engagerede ham. I 1933 blev han hjælpepræst i Tyrsted og Uth, og da han i 1935 var blevet gift med Birgitte Gøtzsche, datter af biskop Johannes Gøtzsche i Viborg, blev han sognepræst i Vindum sogn og det unge ægtepar flyttede ind i Brandstrup Præstegaard nær Rødkærsbro, hvor han fik sine to ældste sønner. Her lærte han at være præst for kristne af forskellig observans: grupper af Indre Mission, stærkt bibeltroende fra Evangelisk luthersk Missionsforening og grundtvigske familier. Han oplevede den skarpe modsætning mellem den pietistiske Oxford-bevægelse og de unge præstekolleger i nabosognene, der var præget af den Kierkegaard-inspirerede Tidehvervs-bevægelse. Midt under krigen 1940-45 besluttede han sig for at søge til København og blev kapellan ved Kingos kirken på det ydre Nørrebro og blev leder af den hemmelige forsyningstjeneste for frihedskæmperne. Som præst var han meget energisk med husbesøg og nye initiativer, bl.a. foredrag om ”Kristendom og kønsmoral”, der udkom som bog i 1945. I 1946 påtog han sig midlertidigt at være fængselspræst for ca. 800 landssvigere i Horserød-lejren, og i 1948 blev han sognepræst ved Enghave kirke, hvor det lykkedes ham at forsone en splittet menighed og samle den om opførelsen af en ny kirke. Inden den blev færdig blev han imidlertid sognepræst ved Trinitatis kirke fra 1956-76. I disse år lykkedes det ham at få oprettet en heltidsstilling for en studenterpræst. Desuden fik han indført korte gudstjenester hver lørdag kl. 12.15 og en forenklet form for eftermiddagsgudstjeneste om søndagen. Han arbejdede i mange år for at få et menighedshus på kirkepladsen, som da også blev opført efter hans afgang; han fik i 1960 indrettet huset i Gothersgade 141 til plejehjem for 25 beboere. Han endte selv sine dage i dette hjem i 1992 som den sidste beboer, da kommunen havde tvunget det til  lukning. Fra 1958 blev hans gudstjenester udsendt i radioen en gang om året; og påskedag i 1971 blev den første gudstjeneste på TV fra Trinitatis kirke udsendt. Desuden skrev han i perioder prædikener for Kristeligt Dagblad og Berlingske Tidende. Fra 1969-71 var han medlem af Præsteforeningens bestyrelse. Han forberedte altid meget omhyggeligt sine prædikener og skrev dem fuldt ud, næsten hele sit liv. Det var en engageret, enkel og sober forkyndelse, uden moralisme og uden tom begrebsgymnastik.

 

1977-1998 Dinesen, Palle

f. 20.7.1933 i Næstved. Forældre: Rektor cand. theol. et mag. Eiler Dinesen og Gerda Dinesen f. Lange. Student fra Rønne Statsskole  1951, cand.theol. fra Aarhus Universitet 1957.

3.1.1958 gift med Ruth Jensenius, f. 24.2.1935, sygeplejerske 1957 (Bispebjerg Hospital), cand.phil. 1974, lic.phil. 1986 (tysk) fra Københavns Universitet, ansættelser ved samme og ved Odense Universitet, omfattende videnskabelig produktion.

2 børn, Grete Elisabeth, f.11.5.1967, og Karen Marie, f.13.3.1970. 

Efter embedseksamen aftjente Palle Dinesen sin værnepligt som værnepligtig teolog (uordineret præst) ved Søværnet på uddannelsesstedet Margretheholm.

1958-1966 ansat i Det Danske Missionsselskabs hjemmearbejde, de sidste tre år som landssekretær.

1960-61 orlov til studieophold ved universitetet i Heidelberg.

24. december 1965 ansat i det nyoprettede embede som studenterpræst ved uddannelsesinstitutionerne i København, tilknyttet Trinitatis Kirke som kaldskapellan. Trinitatis Kirke med sognepræst S.C.Kemp og et aktivt menighedsråd betød fast grund under arbejdet, idet menighedsrådet stillede en lejlighed til rådighed i menighedsplejens hus i St.Kannikestræde 8 midt i ”latinerkvarteret”. Herfra fandt opsøgende, rådgivende og socialiserende arbejde sted, mens storslået rådighedstilladelse til kirkens faciliteter betød, at den vordende ”studentermenighed” fik kirkelig og gudstjenestelig forankring.  

Som første danske studenterpræst havde stillingen mediernes bevågenhed, hvilket medførte en del PR-arbejde, både i aviser, radio og fjernsyn. Også engagementet i at skabe klarhed over og undertiden modarbejde (retssag mod Scientologerne) de hastigt voksende nyreligiøse bevægelser, der i særlig grad talte til de unge studerende, gav en del medieomtale. Samtidig skabte det en enestående mulighed for at formulere grundlaget for arbejdet og udbrede kendskabet til det.

Palle Dinesen betragtede gudstjenesten som hjertet i arbejdet som studenterpræst. Da stillingen var oprettet i tæt samarbejde mellem Danske Studerendes Fællesråd og Københavns Studenterråd og i samråd med Universitetets sociale- og psykologiske rådgivningscenter, Studenterrådgivningen, måtte Universitetet i bred forstand blive hans arbejdsplads. Han færdedes som studerende og opsøgende på Universitetet, med forskellige prædikesteder bl.a. i en årrække på H.C.Ørsted Instituttet for medicin- og  naturfagsstuderende. Der blev afholdt særlige ”studentergudstjenester” med vekslende prædikanter i Trinitatis Kirke på hverdagsaftner, og gudstjenester som studenterne havde ansvar for hverdagsformiddage. I Enghave kirke, der ligger tæt ved store kollegiekomplekser, blev der jævnligt afholdt gudstjenester med særligt henblik på kollegianerne. Under og efter studenteroprøret i begyndelsen af 1970erne blev flere forskellige former for alternative gudstjenester afprøvet, undertiden langt fra kirkerummet. Studenteroprøret satte også sit  præg på studentermenighedens hverdag. 

Det sociale - og sjælesørgeriske arbejde for den udsatte ungdomsgruppe, som studenterne udgør, optog naturligt nok en stor del af præstens tid. De store kollegier var grobund for ensomhedsfølelse, der førte til flere selvmord blandt de unge. Men også almindelige problemer med kæresten, forældrene og studiet fyldte meget. Her kom samarbejdet med Studenterrådgivningen ved professor Lise Østergaard ind. Den løst formerede ”studentermenighed” blev et kreativt mødested med studiekredse, lejrophold, herunder en række økumeniske ungdomslejre i Øm ved Ry, og efterhånden fælles udlandsrejser (to gange til DDR, to gange til Assissi), der styrkede sammenholdet og ansvarligheden.

Som første og indtil videre eneste studenterpræst i Danmark var det naturligt at søge udenlandske kollegers erfaringer og opbakning, både i England og i Tyskland, hvor studenterpræsterne var meget synlige i det kirkelige landskab. European Student Pastors Conference tilbød et kollegialt fællesskab, der kom til at betyde meget for den danske studenterpræstelige identitet. Måske især under studenteroprøret, der antog aggressive former i Tyskland, og hvis første begyndelse i Paris 1968 fulgtes sammen med kolleger på et konferencested i Tyskland. 

Det var glædeligt at være med til forberedelse og oprettelse af nye studenterpræsteembeder både på Danmarks Tekniske Højskole (Jens Brøndum) og i Århus (Viggo Lissner og Frederik Hjerrild).

Sognepræst 1. april 1977 til 1. november 1998, indtil Johannes Værge tiltrådte som studenterpræst ansvarlig også for dette embede. 

Som sognepræst lagde Palle Dinesen hovedvægten på forkyndelsen, med stor omsorg for gudstjenestelivet ved hverdags- og helligdagsgudstjenester, børnehavegudstjenester, gudstjenester på plejehjemmet og med udstrakt undervisningsaktivitet både i og uden for sognet. Han underviste sygeplejeelever på Herlev Sygehus, underviste på Dansk Bibelskole, ind til denne tekstnære bibelundervisning efter færdiggørelsen af sognehuset overførtes hertil. Han medvirkede ved flere radio- og fjernsynsgudstjenester og fjernsynsserien I lyst og nød (TV 2, 1996).

Sjælesorg i alle aspekter videreførtes fra studenterpræsteembedet og voksede kraftigt med årene. Dels som en naturlig følge af de kirkelige handlinger, dåb, vielser og begravelser, dels som følge af et udstrakt engagement i byens kulturliv.

Spejderne kom med Gretes og Karens engagement i KFUK-spejdernes 1.division til at indtage en stor plads i Palle Dinesens hjerte. Han deltog i adskillelige lejre, både lokalt (Pilebo, Ganløse) og i lands- og korpslejre sammen med både pigerne og drengene. Han rykkede også ud, når der skulle skaffes penge eller lokaler til arbejdet. Han var formand for både KFUK-spejdernes og KFUM-spejdernes lokale råd.

Det specielle arbejde ved Trinitatis Kirke som citykirke omfattede en række kulturelle begivenheder. Ud over de mange koncerter ved kirkens organist Inge Bønnerup og – fra  1997 – kantor Per Enevold, fandt danske og udenlandske navne vej til kirken, herunder mindehøjtideligheden for Ole Sarvig 1982, præsentation af Jørgen Gustava Brandts Salmer, 1986, under overværelse af Hendes Majestæt Dronning Margrethe, og gudstjenester med ærkebiskop Helder Camara, Brasilien, 1985, Günter Wallraff, vesttysk forfatter, 1986.

Embedet indeholdt meget administrativt arbejde, foruden det gængse sognearbejde, solidarisk støttet af menighedsrådet under formændene Inger Reimer Jensen og Karsten Kynde, var sognepræsten født formand for Trinitatis sogns Menighedspleje, med administration af to beboelsesejendomme, ejendommen i St.Kannikestræde, to børnehaver, besøg hos sognets mest udsatte beboere og julehjælp, disse sidste hovedsagelig udført af ulønnet sognemedhjælper Astrid Sørensen. Der var på denne tid endnu en del slumlejligheder i sognet. Sognepræsten var desuden formand for sognets kongeligt protektionerede plejehjem, der 1965 var blevet flyttet fra ejendommen i St.Kannikestræde til Dronning Caroline Amalie Stiftelsen i Gothersgade, hvor det i 1992 nedlagdes, fordi Københavns Kommune fratog en række private plejehjem kommunalt tilskud. Nedlæggelsen foregik under stor offentlig bevågenhed med demonstrationer (bl.a. støttet af ældreoprøret kaldet C-Holdet) og pressepolemik  1979 bad Palle Dinesen pensioneret afdelingssygeplejerske ved Finseninstitutet, Elisabeth Laursen, om hjælp, og hun fungerede som værdsat ulønnet sekretær under resten af hans ansættelsesperiode.

Sognepræsten og kirkeværgen, Hans Frølich Nilsson, udgjorde menighedsrådets såkaldte byggeudvalg med ansvar for kontraktaftaler med arkitekter (Inger og Johannes Exner) og byggefirmaer, samt byggetilsyn: Under  kirkens restaurering 1981-82,  hvorunder kirken var lukket ét år. Den blev genindviet 23.5.1982  ved en festgudstjeneste.  Under opførelsen af sognehuset 1982-83, der kunne finde sted efter vanskelige forhandlinger med Københavns Kommune ang. placering og udnyttelse af grunden. Sognehuset indviedes 2.9.1983. I Palle Dinesens tid som sognepræst blev desuden Rundetårn, Bibliotekssalen og Kirkepladsen restaureret.

Med sognepræsten som initiativtager blev der nedsat et lille udvalg som udarbejdede planerne for ”Projekt Gadepræst”, hvis formål var at  nå Citys unge med evangeliet. Ideen var, at præsten skulle færdes i de unges eget miljø uden for de traditionelle kirkelige cirkler og kirkerum. Arbejdet blev finacieret ved indsamlede midler og støtte fra  diverse fonde. Ellen Margrethe Gylling blev 1993 ansat som den første gadepræst og indsat af sognepræsten ved en søndagsgudstjeneste.

Orlov i tre måneder til studier ved Hebrew University, Jerusalem, sept.-nov.1987

Sognepræsten var aktiv i en række kirkelige og folkelige råd og bestyrelser:

Medlem af:

Det økumenisk Fællesråd, Det mellemkirkelige Råd, Kirkefondets repræsentantskab, Det danske Missionsselskabs repræsentantskab, Indre bys Lokalråd.

Bestyrelser:

Det danske Bibelselskabs bestyrelse fra 1972-2003  de sidste mange år som næstformand.

Det danske Selskab

Formand for Ældrepædagogisk Center

I en række år redaktør af Københavns Stifts årbog og sekretær for stiftets præstekurser . 

Publikationer:     

”Die Epiklese im Rahmen altkirchlicher Liturgien.“ Studia Theologica XV,1.1962.- „Fra sammendbrud til ny religiøsitet.“ Synspunkt nr.13, 1972, DMS-forlag.-  ”Hedonistisk livsopfattelse – en overvejelse af Christian Kampmanns Andre måder” KRITIK . Fremad nr. 38. 1976. -

(RD-nov.2005)

 

1998-          Sandholt, Metha Kirsten

Studenterpræst 1989-98

M. Kirsten Sandholt er født den 7. september 1951 i Skads sogn ved Esbjerg. Forældrene er gårdejer Knud Sandholt og Else Pagh Sandholt. Efter realeksamen tog hun til England, vendte tilbage til Esbjerg og blev student fra Esbjerg statsskole 1972. Samme år påbegyndte hun teologistudiet ved Københavns Universitet. Hun blev teologisk kandidat 1981 og sognepræst i Avedøre, Helsingør Stift 1982. Den 1. april 1989 blev hun studenterpræst ved Trinitatis kirke og 1. december 1998 sognepræst samme sted. Kirsten Sandholt var i studenterpræsteårene næstformand for studenterpræsteforeningen 1990-93, og formand 1993-97. Mens hun var studenterpræst var området i vækst. Det udmøntede sig i en akademisk medarbejder stilling for studentermenigheden betalt af landskirkeskatten, lige som der blev oprettet yderligere studenterpræstestillinger ved Københavns Universitet. Hun foretog en række studierejser med de studerende til Nordengland, Tjekkiet, Finland/ Rusland, Italien og Sydengland. Kirsten Sandholt var også aktiv i det internationale studenterpræstearbejde og deltog her i konferencer i England, Norge og Estland. I 1995 skrev hun prædikenvejledninger i Præsteforeningens blad. I studenterpræstetiden holdt hun flere radiotransmitterede gudstjenester, ligesom hun skrev artikler, holdt foredrag og deltog i den offentlige debat i medierne.

Som sognepræst har hun skrevet en lille bog om Trinitatis kirke, og skrevet et bidrag i bogen ”Lad livet leve”. Mest intenst har hun dog beskæftiget sig med kirkes historie. Hun har oprettet et historisk arkiv ved kirken og været initiativtager til at få sognets historie nærmere beskrevet. I studietiden blev hun gift og fik to børn med Christian Juul Busch, der i dag er hospitalspræst ved Rigshospitalet. M. Kirsten Sandholt er den første kvindelige præst, der blev ansat ved Trinitatis kirke.

 

KAPELLANER:

 

1660- 1665 Halland, Bent Olufsen

Bent Olufsen Halland var, før han blev præst ved Trinitatis, præst ved Kirken uden for Københavns Nørreport. Denne kirke var blevet indviet 1628 og kirkegården omkring den var helt fra 150-tallet blevet benyttet som fattig- og pestkirkegård, ligesom henrettede forbrydere blev begravet her. Fra 1650 gik det tilbage for forstadsbebyggelsen mellem Nørreport og søerne. I 1654 var Halland blevet præst ved kirken. Da København i 1658 forberedte sig på belejring, blev forstæderne stukket i brand for at hindre fjenden i at søge dækning i bygningerne, og Kirken uden for Nørreport brændte ned til grunden. Kirken blev ikke genopført, og Halland blev den 16. oktober 1660 præst ved Trinitatis tillige med sognepræst ved Hvidovre kirke

 

 

1665- 1697 Holm, Poul Andersen

Poul Andersen Holm blev præst ved Trinitatis den 7. juni 1665. Han døde 1696 eller 97 og efterfølgeren ægtede hans hustru, Anna Mogensdatter (eller Anna Margrethe Poulsdatter Holm). Af Ramsings bog ”Københavns ejendomme 1377-1728 oversigter over skøder og adkomster, Kbh. 1996” fremgår at ”Hr. Poul Andersen Holm, medtjener til Trinitatis kirke” ejede en række ejendomme i Tornebuskgade, Rosenborggade og Gothersgade.

 

 

1697-1706 Danchel, Folkmar Poulsen

Folkmar Poulsen Danchel blev født den 24. december 1672 i Kjøbelev præstegård på Lolland. Forældrene var sognepræst Poul D. og dennes anden kone, Anna Cathrine v. Støcken. Han blev student 1691 fra Nykøbing skole på Falster. Da kapellan Holm ved Trinitatis kirke døde 1696, giftede Danchel sig samme år med Holms enke, og overtog hans embede. 1698 fik han magistergraden. 1705 forflyttedes han til det øverste kapellani ved Frue kirke og blev provst i Sokkelund Herred. 1711 blev han sognepræst i Tårnby på Amager, og i 1720 blev han sognepræst ved Helligåndskirken, hvor han blev til han døde i juli 1726. Hans kone overlevede ham i 12 år. Ikke én linie foreligger trykt fra Folkmar Danchels hånd, så vi må nøjes med ordene om ham fra den pietistiske lærer ved Vaisenhuset, Edv. Schwartzkopf, der siger, at han var ”en englemand så vel af ansigt som væsen, hvis lige ikke var i byen på den tid”. Hans prædikener var ”nervøse (kraftfulde), nette og åndrige” og hans poesi ”ugemen”. Han var meget eksemplarisk i sit levned og forstod sig både på kobberstiker- og drejerkunsten.

I hast udnævnt til sognepræst i Tårnby på et konsistoriemøde den 1. oktober 1711( acta consistorii 1. oct. 1711). Pesten havde taget livet af forgængeren og mange af sognets indbyggere.

 

1707-1719 Blicher, Didrik Jensen

Didrik Jensen Blicher blev født den 16. august 1677 I Bælum sogn, Viborg Stift, hvor faderen Jens Ove Poulsen (eller Nielsen) Blicher (eller Horsens), var sognepræst. Moderen var Maren Pedersdatter Tornsen Blücher ”Blicher”.  Didrik Blicher blev student 1693 fra Ålborg, og kandidat 1697.  I 1706 blev han magister, og den 25. januar 1707 blev han kapellan ved Trinitatis kirke. Den 14. februar året efter blev han gift med Marie Sybille Høppener (Høfner), som senere blev gift med P.L. Hunderup (se nedenfor). Didrik Blicher døde den 24. (eller 29.) november 1719, 42 år gammel. Wiberg beskriver ham på følgende måde: ”Bekendt for lærdom, gode gaver og skikkelighed.”

 

 

1720-1726 Hunderup, Peder Lauritsen

Peder Lauritsen Hunderup blev født den 23. juli 1687 i København. Han blev student 1704, kandidat 1709 og magister 1710. I 1714 blev han provst på Regensen, og den 19. januar 1720 residerende kapellan ved Trinitatis. I oktober 1728 blev han sognepræst ved Nicolai kirke. Han blev gift med sin forgænger, Didrik Jensen Blicher´s enke, Maria Sybille Høppener (Høppner, Høfner). Hun var født omkring 1682, og døde først den 11. maj 1769. Hunderup selv døde den 1. august 1733. Om Hunderup skriver Kirkerupdegnen Frederik Fæderhof i sine dagbogsoptegnelser fra 1728-63: ”Den gode magister Hunderup er nu død, han lod sig og forføre for et halvt år siden til at prædike imod pietisterne eller rettere pietet, thi ellers havde han ikke kunnet begå sig for andre, og han var noget i frygt for selv at holdes for pietist, hvis han det ikke gjorde…”

 

 

1726-1730 Dorscheus, Christian Johansen

Christian Johansen Dorscheus blev født i 1698. Faderen, Johannes Pedersen Dorcheus, var på det tidspunkt sognepræst ved Vor Frue Kirke i København. Moderen hed Dorothea Anchersdatter. Flere af C. J. Dorscheus brødre blev præster, og en søster blev gift med G.H. Treschow, der senere, efter hendes tidlige død, blev sognepræst ved Trinitatis. C.J. Dorcheus blev student i København 1716, kandidat 1720, og magister 1722. Han blev gift med Drude Margrethe Hermansdatter Høyer, hvis far var rådmand i København. De fik en søn. Anden gang han blev gift var med A. T. Borch i Vordingborg kirke. Embedet i Trinitatis gav kun ringe indkomst, og i Københavns diplomatarium finder vi en skrivelse af 24. oktober 1727, hvor kongen giver tilladelse til, at der hver fredag og søndag må samles ind i kirken til Dorscheus. Han døde 1730.

 

 

1730-1735 Holst, Peder Nicolai Hansen

Peder Nicolai Holst blev født den 21. januar 1699 i København. Faderen var Hans Pedersen Holst, grynmåler på den kongelige proviantgård. Moderen var Anne Chthrine Sylvers. Faderen døde da Peder Nicolai Holst var 16 år, og moderen giftede sig derefter med Hans Gram. Da han var 20 år døde også moderen, og P.N. Holst boede derefter i sin stedfaders hus. Han blev student 1717 fra Fr.borg, fik attestats 1723. 1730 blev han 1. kapellan ved Trinitatis kirke. Allerede inden han fik embede var han involveret i byens pietistiske kredse og havde deltaget i de gudelige forsamlinger hos madam Wulf, vajsenhuspræsten Enevold Ewalds svigermor. I 1733 erklærede Holst i en prædiken, at han ville forlade det ”Sodoma”, som især skriftestolens fordærvelse var. Holst fik en reprimande for sin ”besynderlige” prædiken, men fik lov at beholde embedet og fik tilladelse til at give syndsforladelse ”med Vilkår” og bortvise folk fra nadveren, hvis de ikke ansås for bodfærdige nok. Han bad sig derefter fritaget for at forrette kirkelige handlinger mod selv at holde en kapellan til denne del af arbejdet. Også det fik han lov til, men i 1734 afgjorde en kommission efter at Holst nu kritiserede hele kirken, at han skulle fradømmes sit embede. Dommen blev stadfæstet i begyndelsen af 1735 og Holst blev landsforvis efter offentligt at have fået kjole og krave afført i Vor Frue kirke. Han slog sig derefter ned i Büdingen ved Frankfurt am M., et eldorado for datidens separatister. Senere fik han efter ansøgning tilladelse til at vende tilbage til Danmark. Han slog sig derefter ned i Ribe, hvor han ernærede sig som skoleholder.  Her døde han den 11. september 1774. Han var ugift hele sit liv og ligger begravet i Ribe.

 

 

1735-1766 Olrog, Jens Pedersen

Nederste kapellan 1733-1735 

Jens Pedersen Olrog blev født i København den 28. april 1698. Faderen, brygger P. Clausen Olrog, var en af byens 32 mænd. Moderen hed Anna Seyersdatter Hald. Olrog blev student 1717, teologisk kandidat 1720, og magister 1726. Han var gift med Anna Svendsdatter eller Thomasdatter Behr. Den 29. januar 1729 blev han sognepræst i Torslunde og Ishøj, og den 28. december 1733 blev han 2. residerende kapellan ved Trinitatis kirke. Han blev kaldet til Trinitatis af professorerne ved Universitetet, fordi kapellan Peder Nicolai Holst efter ansøgning havde fået tilladelse til at tage en kapellan, som han skulle aflønne med 500 rigsdaler om året af sin indkomst. I 1735 rykkede Olrog op som Øverste kapellan ved Trinitatis, hvor han blev til sin død. If. Wibergs ”Almindelig dansk Præstehistorie” fik han fire sønner og seks døtre. En af sønnerne var Peder Olrog, der mens Jens Olrog levede, var uordineret prædikant ved det Harboeske Fruekloster i København. Han holdt nogle ”Hellige Taler” i klostret, men også i Trinitatis kirke. Talerne blev udgivet på tryk i 1769, samme år som han blev sognepræst i Store Magleby på Amager. Jens Pedersen Olrog døde den 4. september 1766.

 

 

1766-1781 Myhre, Hans Hansen

Hans Hansen Myhre blev født den 25. august 1734. Faderen var tolder i Molde, Hans Myhre, og moderen hed Anna Margrethe Munthe. Myhre blev student fra København 1754 og kandidat i 1757. 11. oktober 1766 blev han residerende kapellan ved Trinitatis kirke, og den 24. august året efter blev han gift med Mette Kölichen. Hans Myhre døde den 28. april 1781 og blev begravet i Trinitatis kirkes krypt. Tilbage af hans grav er i dag en kisteplade af tin, som er ophængt i krypten. I flg. Vejviseren 1772-77 bor han i Landemærket no. 90.

 

 

1781-1785 Drejer, Andreas Lorentsen

Andreas Lorentsen Drejer blev født på Fyn, hvor faderen, Lorents Andreas Dreyer, var sognepræst. Han blev døbt den 4. august 1752. I 1768 blev han student fra Odense og i 1776 kandidat. Den 4. juli 1781 blev han residerende kapellan ved Trinitatis kirke, og den 11. juni 1783 giftede han sig med Johanne Marie Hassing. Den 10. juni 1785 blev han sognepræst i Faxe. Han døde den 20. maj 1788.

 

 

1785-1791 Bruun, Lambert Daniel

Lambert Daniel Bruun blev født den 8. oktober 1755 på Bonderupgård på Sjælland, hvor faderen, Jens Bartholomæussen B., var forpagter. Han blev konfirmeret 1769 i Stenmagle og derefter sat i Slagelse lærde skole. Han blev student 1775 og teologisk kandidat 1781. (Stemmer ikke med oplysninger i Wiberg) Den 24. september 1784 blev han præst i Buddum og Udbye, og den 27. juli 1785 kom han til Trinitatis kirke. Han ejede en lille gård i St. Kannikestræde, men efter seks års forløb søgte Bruun til Tårnby for at komme på landet. Den 23. Maj 1791 kom han så til Tårnby på Amager. Den 24. september 1834 kunne han fejre, at han havde været præst i 50 år, og han udnævntes i den anledning til Konsistorialråd. Bruun var gift 3 gange. Første gang med Regize Elisabeth Sophie Wilgaard fra Slagelse. Hun døde 1787 og blev den 21. august begravet fra Trinitatis kirke. Han giftede sig igen i maj 1788 med Dorthea Marie Mossin. Hun var datter af Isenkræmmer Berthel Mossin og døde i maj 1798. Oktober samme år giftede han sig for tredje gang med Anna Margrethe Mackeprang, som døde 1831 i Tårnby. Selv døde Lambert Daniel Bruun den 24. februar 1839, også i Tårnby. Han fik i alt 16 børn. Der findes i dag et legat der bærer navnet ”Konsistorialråd Lambert Daniels Bruuns Familielegat”.

 

1791-1822 Paludan, Jørgen Lomborg

Johan Lønborg ? Paludan blev født den 11. september 1757 som søn af sognepræsten i Thorslunde og Ishøj, Jens Hansen Paludan og hans anden kone Mette Christence Hansdatter Lønborg. Han blev student fra Roskilde 1776, og kandidat i 1782. Fra september 1788 var han residerende kapellan i Taarnby, og samme måned blev han gift med Anna Paludan. den 15. juli 1791 blev han øverste kapellan ved Trinitatis kirke. Johan Lønborg Paludan var en fremtrædende skikkelse i Fattigvæsnet og i forbindelse med Trinitatis Arbejdshus. Han gik af den 19. juli 1822, og døde den 28. september 1840.

 

 

1822-1830 Rothe, Valdemar Henrik

Se under sognepræster.

 

 

1831-1845 Gad, Peter Christian Stenersen

Peter Christian Stenersen Gad blev født den 27. april 1797 i Pedersker hvor faderen, Elieser Gad, var sognepræst. Moderen var Søster Christiane (Bruun) Stenersen. Året efter Peter Christian blev født, blev faderen sognepræst i Rø, hvor præstegården nedbrændte efter lynnedslag den 23. august 1800. Peter Christian Stenersen Gad blev student fra Frederiksborg lærde skole i 1813. I 1817 blev han cand. teol. og i 1821 adjunkt ved sin gamle skole. 1825 residerende kapellan ved Frue kirke i Ålborg og sognepræst i S. Tranders. 1828, 2.residerende kapellan ved Vor Frue kirke i København, og 1831 residerende kapellan ved Trinitatis kirke. I 1822 var Gad blevet gift med Sophie Georgia Clausen, datter af den senere stiftsprovst H. G. Clausen. Gad var meget påvirket af både sin svigerfar og sin svoger professor H. N. Clausen, og var som dem kritisk over for kirkeritualet. Gad forandrede således formuleringen for præstens ønske for kommunikanterne efter altergangen i reformert retning, hvilket han i 1831 fik en alvorlig irettesættelse for af biskop Müller. Sagen affødte en heftig strid med J.C. Lindberg. I det hele taget var Gad en skarp modstander af den grundtvigske retning.

Politisk og kulturelt var Gad en særdeles aktiv mand. Han var medlem af Komiteen for Københavns forskønnelse og af bestyrelsen for Samfundet til den danske litteraturs fremme. Politisk tilhørte han det liberale parti, og han talte ofte i Selskabet for trykkefrihedens rette brug hvis formand han var i tre år. Stor betydning fik Gad for Københavns skolevæsen, som han engagerede sig meget i. I 1844 blev mange af hans reformforslag på skoleområdet gennemført, hvilket fik stor betydning for eftertiden.

1840 fik han den teologiske doktorgrad på en afhandling om Luthers opfattelse af liturgien. I 1845 blev han biskop over Lolland-Falsters stift, hvilket vakte stor opsigt og gav ham tilnavnet ”Badutspringeren”, fordi han sprang fra at være kapellan til at være biskop. I 1848 blev han forflyttet til bispeembedet i Odense. Som biskop havde han det vanskeligt med de grundtvigske præster og blev kort før sin død indblandet i en sag mod præsterne V. Birkedal og K.F. Viborg. Gad var ikke nogen dybtgående ånd, men handlekraftig, praktisk og en dygtig administrator. Han døde den 12. oktober 1851, kun 54 år gammel, og blev begravet i Odense. En af hans sønner Gottlieb Ernst Clausen Gad grundlagde G.E.C. Gads boghandel. Et barnebarn blev senere kapellan i Trinitatis kirke.

 

1845-1858  Hammerich, Peter Frederik Adolph

Peter Frederik Adolph Hammerich blev født den 9. august 1809 i København. Forældrene var grosserer Johannes Hammerich og Meta Magdalene f. Adolph. Begge forældre var født i Sønderjylland, og faderen var et fremtrædende medlem af Brødremenigheden i København. 1825 blev han student fra Borgerdydskolen på Christianshavn. I sin skoletid hørte han jævnligt Grundtvig prædike, og han sluttede sig som teologisk student til kredsen af unge grundtvigianere. 1830 tog han teologisk attestats, og i 1834 blev han magister på en afhandling om Ansgars discipel Rimbert. Derefter tog han på en længere udenlandsrejse i Skandinavien og Europa. I efteråret 1835 vendte han hjem, og i 1836 blev han gift med Julie Augusta f. Scheuermann. De blev viet af Grundtvig i dennes hjem. 1839 blev han sognepræst i Starup-Nebel ved Kolding. Hans prædikener var varme og livlige, og det lykkedes ham at samle en trofast kreds omkring kirken. En usund præstegård og en anstrengende gerning førte dog til at han søgte sin afsked i 1843. Han kom tilbage til København, og i december 1845 blev han residerende kapellan ved Trinitatis kirke. Her tog de historiske studier meget af hans tid, han holdt foredrag i skandinavisk selskab og udgav en skildring af ”Danmark i Valdemarernes Tid” på opfordring af Trykkefrihedsselskabet. Så brød Treårskrigen ud, og Hammerich meldte sig som feltpræst ved hæren i Sønderjylland, han avancerede til feltprovst og deltog bl.a. i slaget ved Isted. Han kom derefter tilbage til Trinitatis. I 1846 foreslog han, at der blev udarbejdet en ny salmebog, og han blev valgt til den komite, som forestod det arbejde, der førte til den autoriserede Konventssalmebog 1855. Hammerich skrev selv salmer, men bearbejdede også andres salmer. Også i den nyeste salmebog fra 2003 er han repræsenteret. Vinteren 1852-53 stiftede Hammerich en Luthersk Forening, der holdt møder hver søndag aften i Opfostringshusets kirke. Uenighed fik ham dog til at trække sig. Han var medstifter af de skandinaviske kirkemøder og i det hele taget en ivrig fortaler for det skandinaviske. 1854-61 var han valgt til rigsdagen for Vejle-kredsen, men i rigsdagen følte han sig aldrig hjemme. Selv under de mest spændende politiske forhold gav han sig tid til de historiske studier, og som en fortsættelse af Valdemartidens historie udgav han ”Danmark under de nordiske Riges Forening” 1849-54, og ”Danmark under Adelsvælden” 1854-59.  Sammen med F. Fenger havde han i 1848 udkastet planen til Selskabet for Danmarks Kirkehistorie, og i 1859 blev han så professor i kirkehistorie. Her blev hans hovedværk ”Den kristne Kirkes Historie” 1868-71. Der ud over udgav han en række monografier om kirkehistoriske personligheder fra nordisk middelalder. Sin hengivenhed over for Grundtvig bevarede han livet igennem, men han var en selvstændig discipel, der ikke altid var enig med de grundtvigske. Det sidste år af hans liv blev helbredet meget dårligt, men han nåede kort før sin død at skrive en selvbiografi. Han døde den 9. februar 1877.

 

Læs hans beretning om kolera-epidemien i Trinitatis Sogn, 1853.

Læs hans beretning om at være præst i Trinitatis Sogn

1858- 1873 Levinsen, Carsten

Carsten Levinsen blev født den 5. april 1812 i Holbæk ved Randers. Faderen, Henrik L. var skolelærer og sognedegn. Moderen hed Ane Kirstine Sørensen. I 1827 kom han i bogtrykkerlære i Randers og blev svend i 1832. Samme år kom han, understøttet af Borgmester Neckelmann, i Randers lærde skole og blev student 1836. 1842 blev han teologisk kandidat og derefter lærer i København. 1849 blev han præst ved Frederiks Hospital og Fødselsstiftelsen. 1858 blev han residerende kapellan for Trinitatis Søndre sogn. Som præst samlede han ikke nogen større menighed. Under pseudonymet ”Immanuel” udgav han 1844 ”Julen og Juletræet” og 1856 ”Mads Hansens mærkelige Levnedsløb”. 1845 oversatte han Tholucks ”Andagtstimer” og 1846-47 udgav han et udvalg af hans prædikener i oversættelse. Han bearbejdede evangelierne, apostlenes gerninger og Johannes breve til Dr. Kalkars ”Pragtbibel”. 1847 vandt han en præmie som Trykkefrihedsselskabet havde udsat for en populær fremstilling af den kristne kirkes historie. Samtidig bearbejdede han Georg Webers lærebog i verdenshistorien til brug for danske skoler. Størst betydning fik hans verbalkonkordans til Det nye testamenter 1856 og til udvalgte steder af Det gamle Testamente 1858. Han var gift med sin kusine Elise Hansine Levinsen, som han giftede sig med i 1847. Han døde den 9. august 1873.          

1873-1878 Schepelern, Georg Sophus Frederik

Se under sognepræster

 

 

1878 - 1895 Jensen, Lorentz Ferdinand

Se under sognepræster

 

 

1895 - 1907 Gad, Peter Christian Stenersen

Peter Christian Stenersen Gad blev født den 10. juni 1859 i Sorø, hvor faderen, Christian Sophus Gad, på det tidspunkt var lektor ved Sorø Akademi. Faderen blev senere præst forskellige steder, bl.a. stiftsprovst i Ålborg. Også moderen, Hansine Marie Christiane Zöylner var af præsteslægt. Farfaderen, som bar samme navn som Peter Christian Stenersen Gad, havde også været kapellan i Trinitatis kirke, før han blev biskop i Viborg. P.C. S. Gad blev student fra Ålborg 1876 og cand. theol. i 1882. I 1885 blev han kapellan i Stauby og Hornum, 1889 hjælpepræst i Horsens, og 3 år senere residerende kapellan samme sted. 1895 blev han residerende kapellan i Trinitatis kirke. Den residerende kapellan havde på det tidspunkt bolig i Larslejstræde 19. Mens han var kapellan ved Trinitatis var han medlem af KFUM´s bestyrelse i København. Fra 1907 til 1929 var han sognepræst i Kundby på Sjælland. Mens han var her, var han i årene 1913-19 medlem af bestyrelsen for Santahl-missionen. Da han gik af som sognepræst, flyttede han til København og blev kateket ved Sct. Jacobs kirke. Han døde den 22. november 1934.

 

 

1907-1918 Nielsen, Vilhelm Marcus Philip Jørgen

Vilhelm Marcus Philip Jørgen Nielsen blev født den 20. november 1874 i København som søn af Linierer Vilhelm Emil Nielsen og Rasmine Caroline Adamsen. Han blev student fra Metropolitanskolen 1893, og kandidat i januar 1899. Han var som elev i latinskolens øverste klasse knyttet til søndagsskolearbejdet, og som student og kandidat deltog han sammen med missionær Wright i forskelligt missionerende arbejde i Nazarethkirkens distrikt og i St. Jacobs sogn. Han blev ordineret i december 1899 til at være hjælpepræst i Flade-G, og i 1902 blev han residerende kapellan i Nykøbing-L-E. Maj 1907 blev han residerende kapellan ved Trinitatis kirke. Her blev han formand for Trinitatis menighedshus og Trinitatis Blå Kors. For Blå Kors tog han på foredragsrejse til Færøerne i efteråret 1908. Vilhelm Nielsen tilhørte ikke nogen bestemt kirkelig retning, men havde i det væsentlige samme arbejdssyn som Københavns kirkefond. En anden kilde siger: Nielsen var en varm og selvstændig IMs præst. Den 20.september 1918 blev han sognepræst i Zions kirke i Esbjerg, og den 26. oktober 1925 blev han sognepræst ved Rønne kirke, hvorfra han tog sin afsked den 10. juli 1935. Han døde den 23. oktober 1937. Nielsen blev den 30. oktober 1902 gift med Johanne Marie Rasmussen, der var købmandsdatter fra Kolding. På hendes moders side var der mange præster i slægten.

Læs hans indberetning til magistraten i 1917 omhandlende arbejdsforholdene for præst og kapellan

 

1918- 1939 Reeh, Carl Christian Frederik Oscar

Carl Christian Frederik Oscar Reeh blev født den 14. april 1874 i Binderup. Forældrene var lærer Fritz Ferd. Theophil Reeh og Jensine Henriksen. Han blev student 1895 og kandidat 1903, hvorefter han blev lærer ved Opfostringshuset. Den 4. oktober 1907 blev han hjælpepræst i Vejle-H, og den 26. april 1911 residerende kapellan i Rønne. Den 27. december 1918 blev han residerende kapellan ved Trinitatis kirke. Fra 1929 var han desuden præst ved Sundholm. Den 4. juni 1909 giftede han sig med Charlotte Emilie Voss Schrader. Fra 1921-29 sad han i bestyrelsen for Landsforeningen af residerende kapellaner. Han rejste i Finland og Ukraine og skrev talrige artikler om kirkelivet der. Desuden oversatte han i 1927 A. Lehtonen: Finlands fromhedsliv. Reeh døde den 25. februar 1939 og i protokollen for Trinitatis menighedspleje står der i referatet af mødet kort efter Reehs død, at han ”har deltaget i Menighedsplejearbejdet og omfattet dette med Kærlighed og Omhu. Hans død er et smerteligt Tab for Menigheden og Menighedsplejens bestyrelse, som vil komme til at savne ham dybt.”

 

1939- 1965 Zwicky, Georg Carlo

Georg Carlo Zwicky blev født den 15. august 1900 i København. Forældrene var maler ved DSB, Frederik Georg Zwicky, og Anna Marie Petersen. Han blev student i 1918 og kandidat 1925. Den 16. juli 1925 blev han hjælpepræst ved Anna kirke i København; den 14.april 1926 sognepræst i Hornstrup; den 28. november 1931 kaldskapellan ved Anna kirke i København; den 19. juli 1939 residerende kapellan ved Trinitatis kirke. Den 20. september 1928 blev han gift med Anna Bjerth- Jensen. Zwicky var formand for Nørrebros KFUM i årene 1933-39. Fra 1934-17 var han formand for Den danske komite for nordiske studenter- og gymnasiastmøder på bibelsk grund. Fra 1934 var han teologisk manuduktør. Her fik mange stud. teoler hjælp til at lære det hebraiske sprog, hvilket bl.a. Johannes Møllehave har beskrevet i bogen ”Så forskellige sind”. I en nekrolog i Trinitatis kirkeblad hedder det bl.a. om Zwicky: ”I sogn og menighed var pastor Zwicky meget afholdt, han ejede troens besindighed og styrke, og så havde han sin egen stoute og djærve måde at komme mennesker i møde på.” Zwicky døde året efter at han havde haft 25 års jubilæum ved kirken. Han blev ramt af en hjerneblødning, og døde den 22. maj 1965. Den 26. maj blev han bisat ved professor Skydsgaard fra Trinitatis kirke

 

1965- 1988 Plum-Lykkesfeldt, Kaj

Kaj Plum Lykkesfeldt blev født den 17. september 1922 i Hjørring. Forældrene var repræsentant Kristian Ejnar Olesen og Eva Lilly Olesen f. Nielsen. Lykkesfeldt blev student 1940 fra Hjørring og kandidat 1951. Han blev hjælpepræst i Vangede den 14. februar 1952, og residerende kapellan ved Brorsons kirke den 28. marts 1957. Den 21. oktober 1965 kom han til Trinitatis kirke som residerende kapellan. Her blev han til han blev pensioneret, og kapellanembedet blev nedlagt i 1988. Lykkesfeldt var i bestyrelsen for Det Rolfske Legat, confessor for de økumeniske Mindre-søstre af Frans af Asissi-ordenen og medlem af bestyrelsen for Sct. Lazarus-ordenen af Jerusalem. Han var levende interesseret i Københavns og Trinitatis kirkes historie historie. Sit kontor havde Lykkesfeldt i forbindelse med plejehjemmet og menighedslokalerne i Gothersgade, og han havde en nær kontakt med beboere ved besøg og andagt. Han havde et lyst og venligt sind, samt en glæde ved at mødes og tale med andre mennesker. Han stod også for sognets ældremøder, og efter sin afgang fortsatte han nogle år frivilligt med onsdagsandagter i kirken, ligesom han fortsat deltog i sognets ældremøder. Kaj Plum Lykkesfeldt interesserede sig mere og mere for den katolske kirke og i 1997 konverterede han. Lykkesfeldt var gift to gange, i 1955 blev han gift med Edith Bagger Rasmussen, og i 1983 blev han gift med Grethe Mette Heinze. Som pensionist fortsatte han med at bo i sognet, og han færdes dagligt i sognets gader selv om gudstjenestelivet nu udfolder sig i den katolske kirke.

 

Nederste kapellaner:

 

 

1733-1735 Olrog, Jens Pedersen

Se under Øverste kapellaner.

 

 

1735-1744 Brøndlund, Lauritz Jensen

Laurits Jensen Brøndlund blev født den 6.september 1700. Faderen Jens Pedersen Brøndlund, var sognepræst i Brønderslev (Øster) i Ålborg stift. Moderen hed Maria Hansdatter eller Jensdatter Kjerulf. Forældrene fik 4 sønner, og alle blev præster. Laurits Jensen Brøndlund blev student fra Ålborg allerede som 12årig, og i 1716 blev han kandidat i en alder af kun16 år. 1726 blev han magister. Brøndlund var dekan i 6 år på Kommunitetet. Den14. marts 1737 blev han gift med Anna Marie Møller, ægteskabet var barnløst. Den 25. juni 1744 blev Brøndlund sognepræst ved Frue kirke i Odense. I Wibergs Almindelig dansk Præstehistorie står om ham: ”lagde sig efter astronomiske videnskaber og skrev i 4 år almanakkerne.” Brøndlund døde den 18. februar 1750.

 

 

1744 – 1750 Horsens, Anders Christian

Anders Christian Horsens blev if. Wiberg, Personalhistoriske, statistiske og genealogiske bidrag til en Almindelig Dansk Præstehistorie, udnævnt til nederste kapellan den 20. oktober 1744. Han giftede sig i Helliggeist kirke i november 1745 med Ester Johanne Pedersdatter, og Wiberg skriver om ham: ”Gjorde sig selv ulykkelig ved det, at han giftede sig med en Kvinde, som stod hans Hus for, der havde ellers sin egen Ægtemand, som var Rytter, hvilket Ingen vidste, siden han var fraværendes. Omsider kom han og forlangte sin hustru igen, men, efterdi Hr. H. havde hende saa kjær, at han ej kunne afstaa hende, blev sligt angivet for Øvrigheden, der dømte ham fra Embede og præstelig dragt, hvorpaa han offentligt i Vor Frue Kirke blev afført sine præstelige Klæder i Biskoppens og Andres Nærværelse, og han blev bragt i Spindehuset.” (Lkm. Kbh. 190)

 

 

1750-1759 Boye, Frederik

Frederik Boye blev født den 13. december 1715 i København, hvor faderen, Christian Boye, var guldsmed. Moderen hed Elise Marie Stuhr. Familien flyttede, og i 1736 blev Friderich Boye student fra Nykøbing Falster. I 1741 fik han teologisk attestats. Fire år senere blev han lærer ved Vajsenhuset. Den 4. september 1750 blev han udnævnt til kapellan og kateket i Trinitatis. Boye udgav efter herrnhutisk model sin såkaldte ”Lille Skatkiste”. Titlen var: ”Nogle faa udvalgte og med Blod besprængte Blomster, opsamlede under Jesu Kors og meddeelte i Besynderlighed dem, som i Sandhed elske vore Herres Jesu herlige Aabenbarelse”. Bogen bestod af et bibelord og et salmevers til hver dag i året. Bogen udkom i utallige oplag, først udgivet af Brødremenigheden i Christiansfeld, siden af både grundtvigianere og af Indre Mission. Sidste oplag kom i 1917. Helt glemt er Boye heller ikke i vor tid, idet én af hans salmer slap gennem nåleøjet og kom med i Den danske Salmebog fra 2003. Det drejer sig om nr. 429

Boye døde i 1759. Ifølge kirkebogen døde han af hovedpine. Boyes enke, Anne Lucie Marcusdatter f. Prahl, var 41 år da Boye døde. Den 10. april 1764 blev hun gift igen, denne gang med Jens Pedersen Høysgaard, (1698-1773), klokker ved Trinitatis kirke.

 

1759- 1765 Juul, Jens Pedersen

Jens Pedersen Juul blev født i 1725 og døbt den 21. juli. Faderen var Peder Juul, kapellan i Assens og Kjærum. Moderen hed Birthe eller Birgitte Jacobsdatter Fugl. Jens Pedersen jJuul blev student 1746 fra Odense, og kandidat 1749. Han blev gift med Anna Margrethe Lange. 1759 blev han kapellan og kateket ved Trinitatis kirke, og den 7. juni 1765 blev han sognepræst i Bredstrup i Ribe stift. Her døde han i september 1779.

 

 

1765-1767 Bertelsen, Jens

Jens Bertelsen (Berthelin) blev født i Odense den 30.august 1721. Han blev student fra Køge 1742 og kandidat 1747. Den 12. marts 1751 blev han udnævnt til residerende kapellan i Aunslev og Bogense på Fyn. Den 16. august 1765 blev han nederste kapellan ved Trinitatis kirke. Han døde den 4. marts 1767.

 

 

2. residerende kapellan:

 

 

1845-1858 Nielsen, Christian Vilhelm

Se under sognepræster

 

 

Residerende kapellan (nordre sogn)

Trinitatis Nordre sogn oprettet 2. maj 1858, fra 18. februar 1877: Sct. Pauls sogn

 

 

1858- 1869 Jessen, Peter

Peter Jessen blev født den 4. oktober 1818 i København. Forældrene var Peter Krogh Bonsach Jessen, Inspektør over de offentlige bygninger og Magd. Dorth. Willerup. Han blev student i 1836 og kandidat i 1846. Fra 1845 var han lærer ved Søetatens drengeskole, og den 29. august 1858 blev han residerende kapellan ved Trinitatis Nordre sogn. Den 12. august 1859 blev han gift med Marie Elisabeth Frederikke Haureberg. Han døde den 26. december

 

 

1869-1873 Schepelern, Georg Sophus Frederik

Se under sognepræster

 

 

1874-1883 Møller, Christian Vilhelm Victor

Christian Vilhelm Victor Møller blev født den 29. maj 1845 i København. Faderen var sognepræst i Stenmagle-S. Christian Møller blev student fra Ålborg 1863 og kandidat i 1868. Den 9. august 1869 blev han hjælpepræst I Ringsted-B og kaldskapellan samme sted den 29. januar 1871. Den 10. januar 1874 blev han residerende kapellan ved Trinitatis Nordre sogn (som i 1877 blev til Sct. Pauls sogn), og den 27. august 1883 blev han sognepræst ved Sct. Pauls kirke. Christian Møller var pioner i børnegudstjenestearbejdet og indførte regelmæssig søndagsskole, først i Indre Missions sal på Østergade, senere i Bethesda. Unge teologer som Henry Ussing, E. With og F.E. Torm hjalp ham. Der kom omkring 400 børn til søndagsskolen, hvor der altid holdtes en forenklet gudstjeneste. Han var en engageret mand og havde stor interesse for religionsundervisning, der førte til, at han blev medlem af eksamenskommissionen for lærer- og lærerindeeksamen 1883, og af Roskilde konvents udvalg om religionsundervisning i de højere skoler. Han arbejdede også på at få indført salmebogstillæget af 1873, som Martensen dog var imod. Møller var medindbyder til det første Bethesdamøde, hvor han selv var taler. Hans folkekirkelige indstilling var meget bred, og hans rolige temperament gjorde, at han havde let ved at samarbejde til alle sider. Efterhånden kom han dog til at høre mest hjemme i det grundtvigske, bl.a. var han næstformand i Kirkeligt Samfund af 1898. De 17 år som præst i København var et slid og i sin afskedsprædiken fra Sct. Pauls sagde han, at han ikke ville optage pladsen for friskere og yngre kræfter i ”den store missionsgerning blandt de bølgende folkemasser”, han vedgik, at han ”ikke havde evnet at kunne fylde kirken ved almindelige gudstjenester” og kun havde haft ”kontakt med en lille del af sognets befolkning”.

Den 10. juli 1891 blev han sognepræst i Gamborg, provst i Slagelse herred 1904, og sognepræst ved Sct. Peders Kirke i Slagelse den 27. februar 1896. Den 8. november 1905 blev han biskop i Ålborg, og her fra tog han sin afsked den 30. oktober 1915. Christian Møller udgav prædikener, afhandlinger, taler, digte, fortællinger, ofte af opbyggelig natur, bibelhistorie på næsten ethvert niveau, salmer og udgivelsen ”Sædemanden”

Christian Møller var gift med Henriette Marie Groth, han døde den 12. januar 1925

   

Studenterpræster

(kaldskapellan)

 

 

1965-1977 Dinesen, Palle

Se under sognepræster

 

 

1978-1988 Værge, Johannes

(kaldskapellan med funktion som studenterpræst). Født 12. juli 1946 i Give som søn af cand. theol. (siden sognepræst og seminarielektor) Gudmund Værge og lærer Eva Ravnholt Værge. Opvokset på Nordfyn og i Jelling, student fra Vejle Gymnasium 1965. Cand. theol. fra Århus Universitet 1974 (med speciale i NT). Formand for Det teologiske Studenterråd 1969-70. I studietiden undervisning på Marselisborg Gymnasium og på det teologiske fakultet samt skribent-, radio- og foredragsvirksomhed navnlig med den såkaldte nyreligiøsitet som emne. Gift med kunsthåndværker, siden afspændingspædagog og terapeut Lisbeth Jønsson Værge.

Fra april 1975 præst ved Christianskirken, Fredericia, i en nyoprettet stilling i nyt boligkvarter. Af studenterrepræsentanterne i Trinitatis menighedsråd opfordret til at søge studenterpræstestillingen, som var blevet ledig efter Palle Dinesen; stillingen tiltrådt april 1978. Samtidig tiltrådte cand. theol. Elisabeth Sørensen i en deltidsstilling som studentermenighedssekretær, finansieret ved bidrag fra DMS (nu: Danmission), Kirkefondet og kirkelige fonde. I forbindelse med disse stillingsbesættelser blev de hidtidige studenterhybler på loftet af Trinitatis Menighedsplejes ejendom i Store Kannikestræde 8 – oven over studenterpræstens lejlighed – ombygget til to kontorer og et mødelokale for studentermenigheden. I 1984 afløstes Elisabeth Sørensen (som snart efter blev præst ved De Gamles By) af Johan Kijne. En væsentlig arbejdsindsats gik i disse år med at samle økonomiske midler til sekretærstillingen og til arbejdsudgifter i det hele taget. – Johannes Værge fik tilkendt sig et lille kontor på Københavns Universitet Amager, hvor der var en ugentlig træffetid. Der oprettedes snart et studentermenighedsråd efter hjemmestrikkede regler. Da der i 1980’erne kom nye studenterpræstestillinger i Odense, Roskilde og Ålborg til supplement af de tre hidtidige (København, Århus, Lundtofte) oprettedes en studenterpræsteforening med Johannes Værge som formand.

  Fra Palle Dinesens tid videreførtes arbejdsformen med studentergudstjenester – som regel velbesøgte – hver anden tirsdag aften i semestrene; på halvårlige planlægningsmøder valgtes et tema for semesteret, ved gudstjenesterne belyst af studenterpræst og prædikanter udefra (ofte lægpersoner) med efterfølgende sammenkomst. De første år var der gudstjeneste- og mødearrangementer på H. C. Ørsted-instituttet med Elisabeth Sørensen som hovedansvarlig. Et antal studiekredse og ugentlige studenter-bårne gudstjenester – de første år onsdag, siden fredag middag med efterfølgende frokostspisning i studenterlokalet – var ligeledes faste programpunkter. I 1980’erne afløstes en del af studiekredsarbejdet af café-arrangementer o.lign., bl.a. på universitetet på Amager. For studenterpræsten var sjælesorgssamtaler en dominerende arbejdsgren; kontakter skabtes bl.a. ved hans deltagelse i rusmodtagelsen på flere af universitetets fag.

Fra årene ved Trinitatis foreligger Johannes Værges ”Virkelighedsbilleder. Essays og prædikener”, Gads Forlag 1986. Fra 1983 har han været teologisk freelance-medarbejder ved Weekendavisen.

Han var medlem af den nytestamentlige oversættergruppe bag den bibeloversættelse, der autoriseredes i 1992.

1. oktober 1988 tiltrådte Johannes Værge stillingen som sognepræst ved Vor Frue Kirke, Københavns Domkirke. Fra domkirketiden foreligger følgende udgivelser: ”Kvinden. Manden. Barnet. Bibelske menneskebilleder” (sammen med Sten Kaalø), Anis 1990; brugsbogen ”Når døden bliver virkelig”, Rosinante 1991, 2. udg. 2000; ”Johannesevangeliet fortolket” i Bibelselskabets kommentarserie 1996; ”Lysvæld. 17 prædikener”, Anis 1998. Han bidrog med nye morgen- og aftenbønner i Den Danske Salmebog 2002.

 

1988- 1998 Sandholt, Metha Kirsten

Se under sognepræster

 

 

1999 -        Stefan Lamhauge Hansen

 

   
GADEPRÆSTER

 

 
1993 - 2005 Ellen Margrethe Gylling

Født 1960 i Jylland.  1988 Studieophold ved The Christian Study Centre, Rawalpindi, Pakistan.1989 Studieophold ved Makumira Lutheran Pastoral Seminary, Tanzania.1991 Cand.theol. et art. fra Københavns Universitet.1992 Præst ved Islev kirke, Rødovre.1993 Ansat i en pionerstilling som gadepræst for unge ved Trinitatis kirke, Kbh.K.
2005 Ansat som præst ved Mødested Amager og som sognepræst ved Nathanaels kirke.





 

2005 - Ea Andersen

Ea Andersen er født den 21. juli 1976 i på Helsingør sygehus. Forældrene, lærer Eli Andersen og pædagog Lisbet Andersen, flyttede umiddelbart efter fødslen til Tisvildeleje, hvor Ea Andersen voksede op. Skoleårene tilbragte hun først på privatskolen Gribskov skole og siden på Frederiksborg gymnasium i Hillerød. Inden Ea Andersen påbegyndte det teologiske studium i 1997, var hun et halvt år på Krogerup højskole i Nordsjælland.

I gennem studietiden var Ea Andersen aktiv i Islamisk-Kristent Studiecenter og i Teologisk Fakultets Kunstforening, som hun var med til at starte i det tidligere forår 1998.

Ea Andersens tilknytning til Trinitatis Kirke begyndte, da hun i efteråret 2004 var hjælpelærer ved Trinitatis’ kirkeskole for tredjeklasserne ved Zahlesskolerne.

Hun blev kandidat i januar 2005 og deltog i pastoralseminariets undervisning samme forår med afslutning i juni. Den 9. august 2005 blev Ea Andersen ordineret, og den 17. blev hun indsat i stillingen som gadepræst for unge. Til gadepræstestillingen er der som noget nyt knyttet ansvaret for Natkirken i Trinitatis. Natkirken har ved Ea Andersens tiltræden undergået en forandring og fået karakter af Ungdomsnatkirke.      

 

 

   
   
Tilknyttede præster, der ikke er med på præstetavlen i kirken:

 

 
   

KATEKETER

 

 

1800 -1808 Meldal, Carsten Nicolai

Carsten Nicolai Meldal blev født i 1767 i Bergens Stift. Faderen var Sven Augustinussen Meldal, moderen hed Marie Djurhuus. Meldal blev student fra Bergen 1786, kandidat i 1797. Han var på et tidspunkt lærer ved Garnisonens Arbejdshus i København. Fra april 1798 var han prædikant ved Harbroes Fruekloster. Den 8. februar 1800 tiltrådte han som ordineret kateket ved Trinitatis kirke. Han forrettede tjeneste som kapellan ved kirken. Fra 31. december 1806 var han tillige præst ved Tugt- og forbedringshuset på Christianshavn. Den 23. september 1808 blev han sognepræst i Kallehave i Præstø Amt på Sjælland. Meldal var gift to gange. Det år han kom til Trinitatis blev han gift med Ambrosia Paludan Hoelfeldt. Hun døde i 1815, og året efter giftede han sig med Birgitte Sophie Frederikke Nyholm

 
 

1809 -1826 Gude, Niels Henrik

Niels Henrik Gude blev født 8. september 1784 i København. Faderen var købmand, hof- og proviantforv. Niels Gude. Moderen hed Cathrine Marie Walbohm. Gude blev student år 1800 og kandidat i 1803. I 1805 blev han overlærer ved Gratistskolen, og den 6. januar 1809 blev han kateket ved Trinitatis. I 1812 blev han præst ved Almindelig hospital, i 1817 fik han rang som sognepræsterne i København.  Den 11. august 1826 blev han residerende kapellan på Christianshavn, og 1828 tillige præst ved Tugt- og forbedringshuset på Christianshavn. Den 2. juni 1830 blev han sognepræst ved Michaelis kirke i Fredericia. Gude var gift to gange. Første gang med Marie Elisabeth Thombsen, anden gang med Johanne Charlotte Boeck. Gude døde den 6. juli 1840

 
 

1826 - 1835 Timm, Herman Andreas

Herman Andreas Timm blev født 28. oktober 1800 i København. Faderen var smedemester Peter Johannes Timm, moderen hed Anna Margrethe Helmerschow. Timm blev student 1820 og tog teologisk embedseksamen 1826, hvorefter han blev kateket ved Trinitatis kirke. Fra studentertiden var Timm berørt af det grundtvigske miljø, og han engagerede sig bl.a. i Det danske Missionsselskab. I 1835 blev han sognepræst i St. Magleby på Amager, og han blev med tiden særdeles søgt og afholdt. Han levede ugift til sin død 4. november 1866. Timm skrev salmer, i alt blev det til 648. I salmerne spores der ikke nogen påvirkning fra Grundtvig, snarere er det Oehlenschlägers romantik, og rationalismens følte stemninger, der kendetegner hans salmedigtning. I den nuværende salmebog finder vi stadig tre af Timms salmer: ”Under dine vingers skygge”, ”Kender du den livsens kilde” og ”Bliv hos mig, kære Herre Krist!”.

 

1835 - 1847 Øllgaard, Wilhelm.

Wilhelm Øllgaard blev født den 22. september 1806 i København. Faderen var Rasmus Øllgaard, kontorchef i Rentekammeret; moderen hed Dorothea Kirstine Engelbrecht. Wilhelm Øllgaard blev student 1823, teologisk kandidat i 1835 og straks derefter kateket ved Trinitatis kirke. I december 1847 blev han sognepræst i Linaa i Århus Stift, men if. Wibergs Almindelige danske Præstehistorie ville konen ikke flytte med ham til Linaa ”da hun ikke holdt af, at ombytte Hovedstadslivet med Landlivet i en Præstegaard.” Wiberg skriver videre om ham: ”suspenderet på Grund af svære Beskyldninger og afskediget 19. januar 1854. Sagen vakte megen Forargelse i Menigheden og var nær ved, at undergrave al Dyd og Sædelighed. I Archivet findes en Udskrift af Dommen i Sagen mod ham, ved hvilken han frikendtes, da Factum ikke kunne bevises; skal være død 1860 eller 61 paa en Reise til Amerika.”

 
 

1848 - 1858  Nielsen, Jens.

Sognepræst fra 1858-1877, se der

 

 

1859 - 1867  Rohde, Nicolai Wilhelm.

Nicolai Wilhelm Rohde blev født den 19. maj 1824 i København. Forældrene var kanceliraad, bogholder i hof- og stadsrettens skiftekommission Peter Rohde og Johanne Holm. Rohde blev student i 1841. I 1848 blev han lærer ved Københavns almueskole, i 1851 teologisk kandidat, og i 1858 overlærer ved kommuneskolen Nørre Alle. I 1859 blev han tillige ordineret kateket ved Trinitatis kirke. I 1875 blev han provst i Hundborg –Hillerslev herred. I 1878 blev han ridder af Dannebrog. Ifølge Paul Nedergaards danske præste- og sognehistorie var Rohde som ung lærer i København meget elsket af børnene, og han var så glad for sin lærergerning, at han overvejede at vedblive at være lærer. Som ordets forkynder hørte han nærmest til det københavnske Indre Mission. Efter præstegerningen ved Trinitatis kom han som sagt til Thy, hvor han forblev resten af sin tid.. Her erhvervede han sig et godt navn for sin retsindighed og sin dygtighed. I 1858 var han blevet gift med gift med Agnes Elisabeth Erdmodt Brusch, der var født på Frederiksberg. Rohde døde den 30. november 1892.

 

 

1868 - 1874 Lund, Niels Jørgen Jensen

Niels Jørgen Jensen Lund blev født den 19. marts 1840 i København. Forældrene var justitsraad, kantor ved Helligåndskirke Niels Lund og Margrethe Marie Emilie Jensen. Fra sit hjem havde han arvet et fint musikalsk øre, og han blev allerede som ukonfirmeret dreng ansat som organist ved den katolske Ansgarkirke i Bredgade i København. I 1858 blev han student, og i 1865 teologisk kandidat. Han var lærer ved flere skoler i København og manuduktør i teologi og matematik. Som lærer i matematik havde han bl.a. Georg Brandes, der omtaler ham meget rosende i sine erindringer. I januar 1868 blev han ordineret kateket ved Trinitatis kirke, og i 1874 sognepræst i Povlsker på Bornholm. Samme år som han blev kateket ved Trinitatis, blev han gift med Clara Emilie Vilhelmine Kolthoff, hvis far var sognepræst ved Helligåndskirken. Fra 1885-1900 var han sognepræst i Fruering, og derefter sognepræst i Kirke Saaby til 1908. Lund beskrives i Paul Nedergaards danske præste- og sognehistorie som en særpræget personlighed, der var meget anset i præstekredse på grund af sin begavelse og sin teologiske viden. Han skrev adskillige anmeldelser og afhandlinger i Kalkars teologiske tidsskrift og i dagspressen, ligesom han udgav enkelte prædikener og lejlighedstaler. I 1873 oversatte han Pave Clemens XIV´s breve fra 1773, og i 77 Luthardts apostoliske foredrag. Mens han var i Trinitatis udgav han en lille andagtsbog for fastetiden ”Smertens vaaben” Lund døde i juni 1920, og efter hans død udkom ”Mine minder".

 

1875 – 1879 Levinsen, Theodorus Levin

Theodorus Levin Levinsen blev født den 27. oktober 1851 i København. Faderen, Carsten Levinsen, var residerende kapellan ved Trinitatis kirke fra 1858 til 1873. Levinsen blev student fra Metropolitanskolen i 1869, og kandidat i 1875. Den 15. okt. 1875 blev han ordineret kateket ved Trinitatis kirke, 24. april 1879 blev han udnævnt til sognepræst i Frederikshavn, 24. oktober 1887 blev han provst i Horns Herred, og fra 31. juli 1889 provst ved Sct. Matthæus kirke på Vesterbro. Sognet var kæmpestort (55.000 indbyggere), så det var i massebåbenes, bunkebryllupernes og fællesbegravelsernes tid Levinsen var præst der. Der var god kirkegang hos ham i Matthæus kirke, og hans prædikener betegnes som friske og gennemarbejdede. Levinsen var en varm ven af ”Kirkeligt Centrum”, og navnet stammer, så vidt vides, fra ham. Som person blev han husket for sit rolige og myndige væsen og sin store retfærdighedssans. I 1894 blev han ridder af Dannebrog. Han tog sin afsked fra Matthæus kirke den 6. november 1921 og døde den 16. juli året efter.

 

1879 - 1879  Kemp, Henrik Nicolai

Henrik Nicolai Kemp blev født den 29. maj. 1851 i Jelling hvor faderen var præst og seminarieforstander. Han blev den 10. oktober 1879 udnævnt til ordineret kateket ved Trinitatis kirke, men han tiltrådte ikke stillingen, idet han i november i stedet blev hjælpepræst i Ørting. Han skal derfor ikke beskrives nærmere her.

1880 - 1882  Wahl, Alfred Theodor Valdemar Alfred Theodor Valdemar Wahl blev født i Ulbjerg den 28. august 1853. Faderen var sognepræst i Laastrup-S.  Mens Wahl gik i Viborg katedralskole var der krig mellem Prøjsen og Frankrig, og han fik lyst til at blive soldat. I 1874 blev han sekondløjtnant. I 1875 blev han student efter privatstudier. 1880 blev han kandidat, og den 26. april 1880 blev han ordineret kateket ved Trinitatis kirke. Godt to år senere blev han kaldskapellan i Værslev-J, i 1886 blev han sognepræst i Lem-Ø, og fra 1903 til sin død den 19.december 1928 var han sognepræst i Arninge, Lolland-Falster Stift. Jørgen Falk Rønne omtaler ham som sin kære ven, der var præst sammen med ham i Vestjylland. ”Naar han kom vandrende, lignede han nærmest en røver med en kæp i hver haand.  Da han til en bispevisitats havde indbudt mange til middag, overtalte min kone ham til at optræde som en pæn mand i kjole og hvidt. Han holdt ord og mødte i sin gamle studenterkjole, men rigtig nok uden paa sit gamle, frønnede vadmelssæt og uden flip eller krave. Hvor morede han sig over damernes forargelse.” Wahl var gift to gange; første gang med Marie Thomsen Hagerup og anden gang med Marie Kristine Cecilie Pedersen.

 

 

1882-1884 Engelsen, Otto Valdemar

Otto Valdemar Engelsen blev født den 10. februar 1853 i Helsingør. Faderen var toldkontrollør, senere sekretær ved statstelegrafen i København, Andreas Christian Engelsen. Moderen hed Petrea Amalie Schultz. Engelsen fik lærereksamen i 1874, blev privat student 1876, og kandidat i 1882. Februar 1883 blev han ordineret kateket ved Trinitatis kirke. I 1884 blev han inspektør ved Gratistskolen i København, og året efter sognepræst i Henne-L. 1893 blev han sognepræst i Hammelev-E, og fra 1905-1923 var han sognepræst i Errindlev-Olstrup. Engelsen var gift med Olga Marie Ulstrup. Han tilhørte ikke nogen bestemt kirkelig retning, men tog dog en smule afstand fra Indre mission. Han var højkirkelig og politisk konservativ, og så var han en mand der uforfærdet kunne sige sin mening. Karakteristisk for ham er en udtalelse om det ringe kirkebesøg i Olstrup, hvorfra hans forgænger undertiden måtte køre hjem med uforrettet sag: ”Om der så kun sad en kat på taget af kirken, holder jeg gudstjeneste!” Engelsen værnede om embedets værdighed, ikke for egen skyld, men for kirkens skyld. Han var meget interesseret i historie og beskæftigede sig i Errindlev-Olstrup med sogne historie og med sine forgængeres historie. Han døde 12. oktober 1931.

 

 

1886 - 1890 Linnemann, Carl Ingvard.

Carl Ingvard Linnemann blev født den 14. april 1860 i Vejle. Faderen var svensk-norsk vicekonsul Ernst Linnemann, moderen Anna Marie Pløtz. Linnemann blev student fra Horsens 1880, kandidat 19. januar 1886. I maj samme år blev han ordineret kateket ved Trinitatis kirke. 1890 blev han Res. Kapellan ved Helligkors kirke, København, og i 1896 blev han præst ved Slotskirken. Linnemann havde forskellige tillidsposter: formand for kuratelet f. de forenede kirkeskoler, meddirektør ved den kongelige Belønningsskole, formand i det lille understøttelsesselskab, og bestyrelsesmedlem i foreningen til værn for enlig still. kvinder. Han skrev enkelte boganmeldelser og har udgivet et par prædikener. I 1890 blev han gift med en proprietærdatter, Helga Marie Fritz. Linnemann døde 17. juni 1932.

 

 

1890-1892 Gjerding, Hans Carl Adam Julius

Hans Carl Adam Julius Gierding blev født 18. maj 1861 i København. Faderen var løjtnant, bogholder, R.af Dbg., Ove Jacob Fritz G. Moderen hed Caroline Marie Theodora Bech. Gierding blev student i 1880 i Viborg og kandidat i 1890. Samme år blev han religionslærer ved en pigeskole i København og kateket ved Trinitatis kirke. I november 1892 blev han sognepræst i Aggersø og i januar 1807 sognepræst i Allesø og Næsbyhoved-Broby på Fyn. Gierding var gift med Gerda Mygdal. Han beskrives som en dygtig og afholdt præst med et gæstfrit hjem. Han var uden særlig retningspræg. Gjerding døde 13. juni 1922

 

 

1893 - 1898 Mikkelsen, Johan.

Johan Mikkelsen blev født den 26. februar 1858 i Halling. Han var søn af gårdejer Mikkel M. og Ane Nielsdatter. Han fik seminarieeksamen i 1883, i 1886 blev han student. Herefter underviste han på nogle københavnske pigeskoler og på kommuneskoler som timelærer. I 1892 blev han kandidat og i februar 1893 blev han kateket ved Trinitatis kirke samtidig med at han fra 94-98 var kommunelærer. Den 21. juni 1898 blev han sognepræst i Øse-N., 7.juni 1906 blev han sognepræst i Maaslet. Mikkelsen blev gift i 1894 med Thilly Elise Laura Anna Brasch. Vielsen fandt sted i Trinitatis Kirke. Mikkelsen var grundtvigianer og udpræget optimistisk i sin livsindstilling. Sine bedste præsteår havde han i Øse, mens han i sit senere embede i Maarslet skulle have passet embedet pligtopfyldende uden dog at gå så meget op i sognegerningen som tidligere. Johan Mikkelsen døde 10. december 1932.

 

 

 

 

1904-1905  Ludwigs, Christian

Christian Ludwigs blev født den 11. november 1877 i Skanderborg. Faderen var hotelvært Anders Georg Hans Ludwigs. Moderen hed Georgine Helene f. Ihler. Familien flyttede til Køge og Ludwigs blev student fra Roskilde. Han blev cand. teol. i 1902, hvorefter han blev hjælpepræst i Københavns Valgmenighed. Fra 1904-05 var han kateket ved Trinitatis kirke, og derefter blev han residerende kapellan v. Blaagaards Kirke. Ludwigs engagerede sig i den grønlandske kirkesag, hvor han blev sekretær og senere formand. Han besøgte Grønland to gange. I 1911 blev han residerende kapellan ved Vor Frelsers Kirke på Christianshavn, og i 1915 blev han biskop over Aalborgs Stift. Ludwigs var grundtvigsk sindet med sans for det økumeniske. Ud over den grønlandske kirkesag var han meget optaget af salmer og salmehistorie. I den nye salmebog findes endnu et par salmer, som han har bearbejdet. Ludwigs redigerede i en periode Dansk Kirketidende. Han skrev andagtsbøger, digte og kirkehistoriske artikler.

Ludwigs blev i 1907 gift med Guldborg Jensen. Hun døde i 1918 kort efter deres eneste barns fødsel. Ludwigs adopterede ud over dette barn, to grønlandske drenge. Selv døde han 19. august 1930, mens han stadig var i embede. De sidste år var han mærket af sygdom.

 


 

 

1905 - 1909  Grell, Frederik Magnus Herman.

 

 

1909 - 1910 Vimtrup, Halfred Jensen.

 

 

1910 - 1911 Larsen, Ole.

 

1911 - 1915 Grønvold, Harald Frederik.

 

 

1916-1918 Bruun, Gudmund

 

 

1918-1921Christensen, Anders,

se sognepræst

Herefter er kateketstillingen nedlagt

 
   
   

 

 

 

1940-1982    Skydsgaard, K. E.

Docent ved Det teologiske Fakultet, Dr.theol.

1982-2000 Grane, Leif

Leif Henning Grane blev født den 11. januar 1928 i Lyngby. Forældrene var Ing Jens Ludvig Grane og Emma Karoline Regine Christensen. Leif Grane blev student 1946, kandidat i 1952, og doktor theol. i 1962. I 1960 var han blevet universitetsadjunkt, og i 1964 blev han så professor i kirke- og dogmehistorie.

Grane var en personlighed, der gennem forelæsninger og en stor skriftlig produktion kom til at præge de teologiske kandidater han underviste, og især hans optagethed af reformationstiden og hans Lutherforskning var højt værdsat og internationalt anerkendt.

I Trinitatis sogn kom Leif Grane til at få en særlig betydning, idet han fra 1979-1998 boede i sognet som regensprovst. Det var derfor også kun naturligt, at han efterfulgte professor Skydsgaard, da denne fratrådte som prædikant i Trinitatis kirke i 1982. Leif Grane var en god prædikant, og folk kom fra hele byen for at høre ham prædike. Efter hans død blev en række af de prædikener, han holdt i Trinitatis, udgivet i bogen ”I ånd og sandhed”. Leif Grane var gift med Vreni Grani, lærer på Bordings friskole.

Grane døde i marts 2000 og blev begravet fra Trinitatis Kirke d. 28. marts 2000

 

Leif Grane

2003-         Nielsen, Bent Flemming

Bent Flemming Nielsen er født 19.04.49 i Kappel på Vestlolland. Cand.theol. Århus Universitet 1979, dr.theol. på afhandling om Karl Barth 1988. Sognepræst ved Fredens kirke, Odense, 1987 - 1996, leder af Institut for Teologi,  Grønlands Universitet Ilisimatusarfik 1997-98, lektor ved Københavns Universitet 1999 -. Arbejdsområderne systematisk teologi og praktisk teologi, især prædikenens teologi og praksis samt ritualteori og liturgik. Ulønnet hjælpepræst ved Trinitatis Kirke 2003 -.