1807
16 Augusti, Da et
Bombardement befrygtes af den for Kjøbenhavn liggende
Engelske Krigsflaade, og af den Staden belejrende Engelske
Arme, ere de af Observatoriets Instrumenter, som kunne
flyttes, nedtagne og henflyttede til Værelserne under
Hvælvingen. Endnu staae paa Observatoriet Muralqvadranten,
Transitinstrumentet og det Engelske Uhr. Af denne Aarsag og
formedelst mange andre nødvendige Beskjæftigelser blive de
astronomiske Observazjoner i nogen Tid indstillede.
26 Augusti,
Transitinstrumentet og det Engelske Uhr ere nu ogsaa,
nedflyttede.
Da Observatoriet ikkuns
ved overordentligt Held er undsluppet den overhængende Fare,
hvormed Bombardementet af den Staden belejrende fjendtlige
Engelske Landmagt og den derved foraarsagede Ildebrand
truede det, vil saa meget heraf, som angaaer Observatoriet,
kunne fortjene her at anføres. Bombardementet begyndte d. 2.
September Kl. 7 om Aftenen, og varede indtil d. 5. Septbr,
om Middagen. Uagtet Fienden meget sigtede efter det
astronorniske Taarn og Observatoriet, og vist har kastet
over 400 Bomber derefter, er dog ikke en eneste hel Bombe
falden derpaa. Derimod have Bomberne paa 5 Steder tørnet paa
Taarnets Mur, og udslaget nogle Stene, og i et af Portnerens
Værelser imod Nord, under den anden Hvælving, slaaet en
Revne i Gevælvten over Vinduet, som dog ikke er betydelig.
Paa det Øverste af Taarnet ere 3 Stykker 150pundige Bomber
faldne, uden at have gjort anden Skade, end slaaet et Hul
paa Gevælvtens Kobbertag. Observatoriet selv er aldeles
ubeskadiget. Endskjønt Observatoriet vel havde undgaaet
Bomberne, stod det derimod i større Fare ved den af disse
foraarsagede Ildebrand, som, stedse nærmede sig mere. Natten
imellem d. 5. og 6. Septbr. brændte Skidenstræde, lille
Kjøbmagergade og endel af Landemærket. Vinden bar, om
Aftenen d. 5. Septbr. lige paa det astronomiske Taarn og
store Ildfunker regnede ned over det, hvorved Trægulvet paa
det Øverste af Taarnet fattede Ild, som dog strax blev
slukket. Det blæste temmelig stærkt, og Røgen af de
brændende Bygninger, som slog ind i Taarnet, var næsten
qvælende; Taarnet selv var pakket fuldt af Flyttegods, og
ingen redning var at vente, naar dette, enten af Funker
eller ved Ild fra det tilgrændsende Kirkeloft og Bibliothek,
kom i Brand. Lykkeligvis drejede Vinden sig ud paa Natten
til Sydvest, og formindskede Faren, uagtet Heden af de
ligeover for det astronomiske Taarn brændende Bygninger var
saa stærk, at Oliefarven, hvormed Vinduerne ere overstrøgne,
skjød Bobler, og Træværket, endskjønt det idelig blev kjølet
med Vand, var nær ved at fange Ild. Om Morgenen d. 6. Septbr.
var al Fare forbi, og Ilden standset omtrent i Midten af
Landemærket. Ingen af de paa Observatoriet værende
Instrumenter ere ved denne Lejlighed bortkomne eller
beskadigede. Dog brændte tilligemed Hr. justitsraad Bugge's
Gaard et Observatoiiet tilhørende 2 Fods Gregoriansk
Teleskop af Passement (Franskmanden Passernent), de
Manheimske meteorologiske Instrumenter (Det Pfalz‑Bayerske
(eller Marmheiniske) meteorologiske Selskab, hvoraf Bugge
var Medlem, uddelte meteorologiske Instrumenter til sine
Medlemmer), alle Observatoriets meteorologiske
Observazjoner indtil 1798, Kobberpladen til de
meteorologiske Schemata og de astronomiske Observazjoner fra
17-- til 17-- samt Bode's astromiches Jahrbuch fra 1777 til
1797, Hells Ephermerides astronomicæ 1777‑1797 og Nautical
Almanac 1777 til 1797.
30 September,
Instrumenterne og Uhrene ere nu igjen opsatte paa
Observatoriet, undtagen den Bordaske Sirkel og
Transitinstrumentet, hvilke for det første ikke kunne blive
opsatte, da de formedelst Bombardementet ere hensatte i den
nederste Hvælving under Taarnet, hvis Dør er tilmuret og
bliver ikke aabnet, førend i Begyndelsen af November, fordi
paa samme Sted adskillige Manuskripter og, andre Sager,
Universitetsbibliotheket tilhørende, ere bevarede, som ikke
kunne bortflyttes forinden den overnævnte Tid.