Observatoriets økonomi, 1815

Rigsarkivet, Københavns Universitet

Konsistoriets kopibog, 1815. Nr. 1390

Transskriberet 26/9 2005 af Jesper Vang Hansen

-----------------------------

Mathias Bugges henvendelse om observatoriets økonomi efter hans far, ledende observator Thomas Bugges, var død og før den nye leder Schumacher ankom til København.

Det i [ ] er mine forklarende tilføjelser (jvh).

RA, KU, Den centrale økonomiske forvaltning (17.02.08) findes observatoriets regnskabsbilag for årene 1809-14.

--------------------------------

Underdanigst Promemoria!

Da det astronomiske Observatoriums nuværende Bestyrer og Ephorus S.T. Hr. Professor Schumacher efter Forlydende første ventes at ankomme her til Staden imod indeværende Aars Slutning, giver jeg mig den frihed underdanigst at henvende mig til det høje Consistorium, betræffende de i nærværende Aar ved Observatoriet faldende Udgifter.-

Det vil være det høje Consistorium bekiendt, at Observatoriet ere ved det Kongl. Reskript af 26. Sept. 1766 tilstaaede frit Brænde og Lys, hvilket specielt for mig er gientaget med allerhøjeste Resolution af 11.te Septbr. 1811. I de 38 Aar min afdøde Fader har forestaaet Observatorium have Observatores erholdt dette Brænde transporteret, sauged, hugget og opbaaet, ligesaa Alumni paa Regentsen. I nogle Aar have hver af de 2de Observatores erholdt 2½ til 3 Favne Bøgebrænde, men i de senere Aar hver 2 Favne, som er det mindste, hvormed kan kommes ud [hvormed man kan klare sig] i disse for kulde og træk saa meget udsatte Værelser. Tillige har ogsaa i bemeldte Tid Observatoriets Portner paa lige maade erholdt 1 Favn Brænde, hvilket alt af Observatoriets Regnskabsbog tillige vil punktlig kunne erfares. Bemeldte Brænde til det astronomiske Taarn har været kiøbt af Portneren, som af min afdøde Fader dertil erholdt de fornødne Penge.

Det er nu den bedste Aarstid til Indkiøb af Brænde, da samme vil imod Slutningen af Sommeren blive dyrere. Saavidt vides koste Favnen nu 36 Rdl. Og kan mueligen til den Tid Indkiøb skee være stegen til 40 Rdl. Betaling til Favnsætteren, læsseren, Vognleje, Saugning, Hugning, Opbæring og Stabling vil beløbe til henimod 10 Rdl. Pr. Favn, hvilket for 2 Favne til hver af Observatorerne og 1 Favn til Portneren, ere 5 Favne, udgiør 250 Rbd.

Ved Observatorium forefalder tillige adskillige smaa løbende Udgifter, saasom anskaffelse af adskillige Smaating til brug ved Observationerne, Reparationer paa det af Observatorer brugende Inventarium, Reeb til Flagstangen og de udvendige Skudder [Skodder], samt Snore til de indvendige Skudder paa Observatorium. Skrivmaterialer, Protokoller til Observationerne og Beregninger, 2de Skorstenes Fejning, Lys, Indbinding af Bøger og Exsaminer, Reparation af Signalflaget, Sølvtraad til Muretqvadrantens Meridiancirkelens og Sectorens Lodder og som Filamenter i Kikkerterne, med flere saadanne smaa Udgivter. Hertil har min afd. Fader erholdt 100 Rdl forskudsvis udbetalt, og han har igien efter erfarende til Observatoren udbetalt det til formeldt Udgivter fornødne Forskud. Men efter min Sal. Faders død har jeg maattet giøre Udlæg til Disse Udgivters bestridelse, og har saaledes hertil 75 Rbd. til gode hos Observatorium.

Jeg tager mig den Frihed underdanigst at andrage, at mig af Observatoriums Indtægter maatte udbetales til Brændes Indkiøb 250 Rbl og til at erholde Observatoriets løbende Udgivter i tilbagestaaende ½ Aar 75 Rdl., samt de 75 Rdl som jeg hidtil har udlagt, i alt 400 Rdl. 11 Sk., da formedelst Udgivters bestridelse overstiger min Evne. Hvorfor saaledes af mig vilde blive at aflægge nærmere Regnskab, enten til det høje Consistorium, eller til S.T. Professor Schumacher. Og tør jeg underdanigst anføre, at den Gage, som jeg oppebærer ved Universitetet vilde være betryggelse for rigtig aflæggende Regnskab.

Hvad angaaer Observatoriets øvrige Udgivter for indeværende Aar, da vilde samme ikke deraf kunde bestrides, men maatte underdanigst henstilles til det høje Consistoriums nærmere gunstige Bestemmelse! Og tager jeg mig herfor den Frihed at anføre, at adskillige nødvendige Reparationer af snedkerarbejde, hvis Udsættelse let kunde foraarsage beskadigelse pa de astronomiske Instrumenter ved indtrængende Regn ikke kunne blive foretagne, fordi Snedker Bentzen, som arbeider for Observatoriett, vil have sin  Regning udbetalt naar Arbeidet er færdigt.

Kiøbenhavns Observatorium

Den 3. juli 1815

Underdanigst Matthias Bugge.

Første Observator ved Universitetets astronomiske Observatorium.

Til Consistorium

----------------------------------- 

1 favn er 3x3x1 alen =  2,23 m2

 
  Klik til hovedsiden   ――――――>