Professor Thunøs Meddelelse af
Betænkning angaaende om Adgang til Udsigten fra Platformen paa
det astronomiske Taarn kunde tilstædes Publicum visse Timer
ugentligt
At Adgang til Udsigten fra
Rundeaarn, som tilforn stod aaben for Publikum hver Dag fra
Morgen til Aften, igien kunde tilstædes saaledes at den blev
indskrænket til visse Timer ugentlig paa bestemte Dage, er
en Sag angaaaende hvilken Rector Universitatis an: præt: ved
Skrivelse af 30 April d.A. har behaget at fordre min
Betænkning. I denne Anledning giver jeg mig den Ære at
tilstille deres Magnificense denne min ærbødigste
Betænkning. Ved Kikkerternes i de sidste 20 Aar forøgede
fuldkommenhed instilles nu astronomiske Observationer om
Dagen, ikke alene ligesaa godt, men endog bedre end om
Natten. Da Adgang til Observatorium eller dets nærmeste
Omgivelser, som tilforn om dagen kunde tilstædes, vil derfor
nu blive til hindring for Observatorerne. At fastsætte visse
Timer ugentligt paa bestemte Dage, i hvilke der uden
hindring for Observationerne kunde være Adgang til
Observatorium, maa ansees for umuligt. Thi, saa vel
Astronomerne end flere Aar forud kunne beregne den Tid, paa
hvilken Phænomener indtræffer, som det er vigtigt at
observere, saa lidet kunne de, Maaneders, Uger eller blot
Dagen forud bestemme de Timer, paa hvilket det ikke skulde
være muligt eller nødvendigt at observere. Grunden hertil er
at Veirligets Ustadighed giør det uvist naar dette kan skee.
Den eneste Tid man formeene at saadan Adgang uden Skade for
Observationerne kunde tilstedes, er just den, paa hvilken
Ingen attraas Adgang, nemlig da naar det er stadigt slet
Veir.
Hvorvidt dette skulde lide
forandring medhensyn paa Universitetets Observatoriets
særegne Beskaffenhed, tillader jeg mig at bringe i
Overvejelse.
1. Naar det bemærkes at
Publikum i en række af Aar tilforn har havt en daglig Adgang
til dette Observatoriums Terrasse, paa hvilken adgang det
har hat nogen Pris, at andre videnskabelige Instituter har i
Staden regne sig det til hæder, naar xxxxx og efter Egen
stæben at opfylde Publikums Ønsker, og at Universitetets
Observator i nuet er fortrinlig er opfordret til at vise
Publikum al mulig Opmærksomhed, da dette ikke ubetydelig
contribuere til hriixx?, saa tillader jeg mig at svare
hvorvist tørxxx Publikum den Humanitet, at det ikke fordrer
at Observatoriets Øiemed skal forfeiles, for at det kan faae
et Ønske opfyldt, som egentlig endnu bedrxx Nicolai Taarn
Burde xxxx stilles og at der xxx endnu blive andre Maader
tilbage paa hvilke Observatoriet kan føies det Almene til
Nytte. Saaledes have Hr. Professor Schumacher og jeg,
hvorfor jeg indstillet til den Kongelige Direction for
Universitetet et Forslag om, at Universitetets Observatoriet
i Fremtiden anvislig som det Sted, hvor enhver aldeles frit
kunde erholde deres Cronometre stillede og paa længere Tid
prøvede. Da Tidsbestemmelse er Astronomiens vigtigste
practiske Anvendelse, vilde derved skee det Alxxx en
væsentlig vigtig Tieneste, der kunde siges at være
Universitetet værdig.
2. Den Paastand, at
Rundetaarn ved Vognkjørsel og flere andre Aarsager kan
sættes i en Bevægelse, som giør Observatoriet usikker, er
desværre alt for hond??, men jeg tvivler om, at deb kunne
anføres som Grund til at tilstæde hin ovennævnte Adgang, som
man ellers, om Observatoriet havde været bedre, skulde kunne
have været beføjet til at nægte xxxx, saa længe Rundetaarn
skal være et astronomisk Observatorium, at Universitetet
intet andet har, forekommer det mig høist betænkeligt at
forøge de uovervindelige hindringer for Observationer, ved
endog der kunde undgaaes. Men de Paastand fremkalder
naturlig det ofte tilforn yttrede Ønske, at Universitetet
snart maatte erholde et Locale, i hvilket dermed sikkerhed
kunde arbeides for den vigtige Videnskab, der forxxx har
bragt Universitetet ære. Med Ord kan jeg ikke beskrive, hvad
sørgerlig derxx Lader, der have opxxx sig til Astronomien,
fordi de følte Lyst og kaldt til denne Videnskab, og nu maa
arbeide paa et Observatorium hvor deres Observationer
formedelst Localet mulig saaledes kunne mislykkes at de
ikke fortiene nogensomhelst xxxxxx
3. At astronomiske
Instrumenter, der om Dagen kunne bruges endnu ikke findes
paa Rundetaarn, er en Omstændighed der efter min Formening
ikke giør nogen Forandring i de ovenanførte. Thi disse
Instrumenter ere i arbeide og ville formodentlig om kort Tid
ankomme. Ikke tør jeg anbefale at den omtalte Adgang til
Taarnet atter skulde tillades før det Mellemrum, indtil
disse Instrumenter erholdes, thi for Publicum vilde Taarnet,
der nu synes at være fast forglemt derved ikkun saare
fornyes med afhielpes, flere Oppassere maatte da nødvendig
ansættes, der snart derefter igien skulde afskediges, og de
Oppasenten uagtet blive de gamle Instruxer anses dog
sudsatte for at lide Skade, da de sten i et Locale, som ieg
udelukke er derhvxx beregnet, at Adgangen til
Observatoriets Taarnets aa gaaskude skulde atter blive
offentlig.
Dersom det Tilfælde sklde
finde Sted, at min ærbødigste Betænkning ei erholder Bifald,
og jeg endvidere maatte blive opfordret til at besvare det
Spørgsmaal hvilken Tid der after mn Formening, til mindste
hindring for Observatoriet, kunde fastsætte for en offentlig
Adgang til Taarnet, saa for ej at opholde, denne Sag
længere, er jeg saafri at nævne Tiderne fra 12½ til 3 Onsdag
og Løverdag som saadan Tid.
Kjøbenhavn den 21. juli
1824
Ærbødigst Thura
Til deres Magnificience Hr.
Professor og Doctor Bang
