Ang. Andreas Nissen. Observator på Rundetårn.

Første gang jeg så. navnet var i det franske tidsskrift l’Astronomie ca 1913. Hvor han beskriver et nydeligt privatobservatorium i Holte, Secchi observatoriet med 110 mm parallaktisk Zeiskikkert (apokromat) i en træbygning med skydetag.

Senere fik jeg at vide af Luplau Jansaen, at han antagelig var cand. jur. med en rig tante, som havde skænket et større legat til Københavns Kommune. Han havde været ansat på et politikon­tor, men var blevet afskediget på grund af uregelmæssigheder

med politikassen. Da Luplau skulle have en afløser på tårnet, havde borgmester Kaper udtalt, at man måtte være velvillig overfor kommunens velyndere, idet tanten havde opsøgt ham for at nevøen kunne få pladsen. Selv betegnede Luplau Nissen som "idiot”, men det gjorde han så tit, når folk havde divergerende meninger. Forholdet var dog bestemt ikke hjerteligt mellem to,

Nissen var en hæderlig foreviser. Han foretog observationer af okkultationer ved månen og havde dertil et Strømgren-Olsen, Stjerne- Middeltidsur, som senere synes at være gået tabt. Den nøjagtige urtid. blev hentet på Universitetsobservatoriet på Østervold.

Som forfatter har Nissen skrevet et stort og vigtigt afsnit om Rundståns historie i bogen "Rundetårn 1637-1937" udgivet af Københavns Kommune. Heri fremdrages en mængde originalstof, som er tilvejebragt ar stud.mag. E. Sinding og stud.polyt. Erik Wolfhechel Jensen.

1 1944 korn en bog om Ole Rømer, der også er læseværdig, fra Bagges kgl. Hofbogtrykkeri. Den blev udgivet med legatmidler fra Kbh. Kommune.

Nissen har skrevet 2 populære småbøger:

Himmellodsen, Povl Branner, Kbh. 1926. Denne er en lille, praktisk håndbog i elementær kikkertbehandling.

Solen og Dens Børn, Povl Branner, Kbh. 1943.

Nissen indbød forfatteren til at tegne Mars ved kikkerten på Rundetårn i 1941. Et billede herfra findes i sidstnævnte bog.

Per Barner Darnell. 22  november 1995.