Observatorii Bygning
var tilforn bygt rund, saa at man paa Taarnets flade og platte Omgang
kunde gaae rundt omkring, og stod da tillige forhen ogsaa en Skorsteen
paa Omgangen imod Sydvest, som forskaffede Varme til to af de under
Observatorium værende fire Værelser.
Men ved Hs. Kongl.
Maj:ts Kong Christian den Syvendes høypriselige store Gavmildhed blev
paa Kongelig Bekostning OBSERVATORIUM ASTRONOMICUM udi Aaret 1778
gandske af nye ombygt og forandret, saa ogsaa mange kostbare, nye
astronomiske Instrumenter anskaffede, saa at dette Danske Observatorium
Astronomicum er nu saa ypperlig indrættet under Hr. Justitz-Raad og
Professor Astronomiæ THOMAS BUGGES Direction og utrættelige Flid, at det
nu kand sættes i Sammenligning med de allerbeste astronomiske
Observatoria i Europa, saa og forskaffer den Danske Nation den største
Ære hos udenlandske Astronomer af fremmede Nationer. Ved dette nye
Observatorii Astronomici Andlæg, Bygning, commode Indrætning, saa og
ved de ypper-lige nye Instrumenters Anskaffelse, hvormed Observatorium
nu er forsynet, har Hr. Professor THOMAS BUGGE, en ligesaa grundig
Mathematicus som flittig Observator, indlagt sig et udødeligt Navn til
den sildigste Slægt blant Efterkommerne, hvorom enhver Kiænder og
astronomiskkyndig, som beseer dette Observatorium med alle sine
Indretninger og Instrumenter, som foreviises ham, allerbest kand
upartiisk dømme. Man vil derfor meddeele Læseren en autenthique
Efterretning om DETTE NYE OBSERVATORIUM ASTRONOMICUM, hvilken
Efterretning er tagen af Indledningen til Hr. Justitz-Raad Bugges nu
udgivne første Bind af sine astronomiske Observationer.
Bygningen bestaar af en
meget stor og rummelig, høy og otte-kantet :Sahl. Paa alle Sider af
Ottekanten ere høye og store Vinduer, saa at Himmelen i Øster, Sønder,
Vester og Nord frit kand oversees. Denne Sahl er saa høy, at en 10 Fods
Kikkert med Beqvemhed kand bruges og stilles til 60 Graders Høyde, uden
at Kikkerten udsættes for Vinden, hvilket ville giore Observationerne
mindre sikkre. Ved den østre og vestre Side ere tvende mindre
fiirkantede Udbygninger, som hænge sammen med ommældte større Sahl.
Alle disse tre Værelser ere heel igiennemskaarne i Meridianen, saa at
man i dem alle kand observere Stiernerne fra Syd-Punktet indtil Zenith
og derfra lige til den nordre Horizont. Disse Sprækker ere inde i
Observatorio dækkede med Skoder eller tynde Brætter i lige Høyde med
det gibsede Loft, hvilke ved anbragte Tridser og Snorer meget
beqvemmeligen kand drages frem og tilbage, og Aabning forskaffes paa
det Stæd i Meridianen, hvor Stiernen eller Planeten gaaer igiennem. Uden
paa Taget ligger over disse Sprækker adskillige Læmmer eller Luger,
gaaende paa Hængseler. Disse Læmmer kand ligeledes ved anbragte
mekaniske Indretninger med Læthed aabnes og lukkes, uden at man har
nødig at krybe op paa Taget eller Loftet. Disse Skoder eller Lemmer have
giort den gode Virkning, at det ikke regner ind paa Observatorium, og at
man er saa frie for Træk som mueligt. Taget er overalt belagt med
Kobber.
Forhen stod (som mældt
er) en Skorsteen paa Omgangen imod Sydvest. Den var allerede til Hinder
ved den forrige Indretning og Observatorii gamle og runde Bygning. Men
for den nye ottekantede Bygning var denne Skorsteen til en stor Vanziir
og hindrede for den største Deelen Udsigten af det ene Vindue i Sydvest,
hvor naturligen mange Observationer forefaldt. Den forskaffede desuden
ikkun Varme til tvende af de under Observatorium værende Værelser; men i
de øvrige tvende Værelser kunde ikke forskaffes Varme. For at hæve disse
Uleiligheder blev et nyt Skorsteens-Rør andlagt og trukket rundt omkring
den huule Pille eller Cylinder, som er i Midten af Taarnet. Og da alle
fire Værelser omgive denne Pille, saa kand man nu anbringe Kakkelovne i
dem alle. Skorsteens-Røret blev oven paa trukket under Observatorii
Gulv og stiger derefter op imellem den store Bygning og den østre
fiirkantede Udbygning, saa at man næsten ikke mærker, at der er nogen
Skorsteen.
Nu vil man mælde noget
om de nye Instrumenter, hvilke paa Kongelig Bekostning ere anskaffede.
Den vestre af de fiirkantede Udbygninger indeholder et
MIDDAGS-INSTRUMENT, hvilket Engellænderne kalde TRANSIT-INSTRUMENT og de
Franske INSTRUMENT DES PASSAGES. Vores duelige Mathematicus Ole Rømer
har først opfundet det og givet det Navn af Rota Meridiana. I de seenere
Tider har man forbædret det og giort det simplere. Det nye
MIDDAGS-INSTRUMENT paa Observatorium har en Axel af fem Fod. Dens Tapper
bevæge sig i Pander, af hvilke den ene kand ved anbragte Skruer føres op
og ned, indtil Axelen er fuldkommen horizontal. Den anden Pande kand
føres til Siderne, indtil Instrumentet fuldkommen staaer i Meridianen.
Begge Panderne ere hæftede til tvende Marmor-Pilarer af sex Fods Høyde
over Gulvet, og de ere nedmurede i den faste Gehvælvt to Fod, saa at de
have al fornøden Stadighed. Kikkerten selv er akromatisk af sex Fods
Længde og forstørrer fiirsindstyve Gange. Til dette Instrument hører
endnu et fortræffeligt VATERPASS, hvis Luft-Boble er over tre Tommer,
for dermed at stille Axelen horizontal. Dette Instrument veyer ialt 26
Pund. Og der er anbragt tvende Løftestænger, hvormed man kand borttage
den største Deel af Tyngselen og følgelig formindre Frictionen i
Tappene. Paa een af de Marmor-Piller, som bærer Middags-Instrumentet,
hænger et ASTRONOMISK UHR med en Pendel, som er sammensat af fem Staal
og fire Messing-Stænger og ikke forandrer sig ved Forandring af Varme og
Kulde. Det er forfærdiget i Kiøbenhavn af den duelige Uhrmager Hr.
Jahnson. Pendelens Sammensætning er injusteret af Hr. Professor Bugge,
og dette Uhr gaaer fortræffeligt og følger nøye Stiernerne.
Udi den store
ottekantede Sahl findes en MURAL-QVADRANT af sex Danske Fods Radius. Den
hænger paa en Muur af Norsk Marmor. Den er paa det beste forbunden med
Linealer, Tverlinealer og Vinkel-Hager, saa at det heele, hvis Vægt er
omtrent to Skippund, har samme Stadighed og Stivhed, som om det var et
eneste støbt Stykke. Randen er inddeelt i 90° og 96°, og man kand paa
den anden Side af Zenith tage omtrent 1o°. Hver Grad er deelt i tolv
Parter eller til fem Minuter. Ved den noniske Inddeeling kand man med
megen Vished observere en Vinkel indtil fem Sekunder. Disse fire Deles
Rigtighed kand desuden bekræftes ved et udvendigt Mikrometer.
MURAL-QVADRANTENS KIKKERT er akromatisk af syv Fods Focus. Denne
Kikkerts Vægt er 28 Pund, og den ville ved sin store Tyngde fordærve og
hastigen udslide Center-Tappen. Man har derfor anbragt saadanne
Indretninger, at denne tunge Kikkert af sig selv staaer i Ligevægt, hvor
man sætter den, og at den Trykning paa Centeret al-deles er ophævet ved
een lige og een bøyet Løfte-Stang, hvilke begge i deres Mechanisme ere
meget simplere og i deres Virkning ere meget vissere end de
Indretninger, som sædvanligen findes ved de Engelske Qvadranter. Denne
Mural-Qvadrant har en Fordeel, som ikke findes ved nogen anden Qvadrant
paa noget andet Observatorium, nemlig at den er deelt paa Observatorium
selv og liige fra Deelings-Bordet ophængt paa sit Stæd. Det kand ikke
nægtes, at jo saa svære og sammensatte Instrumenter maa lide noget ved
lange Transporter.
I denne Sahl findes en
SECTOR af tolv Danske Fods Radius. Med denne kand man tage syv Grader
paa hver Side af Zenith til en Vished af to Sekunder. Buen selv sidder
fast paa en Axel af Mahoni-Træe, hvilken er' bevægelig om tvende Tapper,
een oven til og een neden til. Axelen kand injusteres til at blive
vertical ved anbragte Skruer. Kikkertens OBJECTIV-GLAS sidder oppe ved
Centrum, og OKULARET følger Buen. For at spare sig den besværlige
Stilling ved at see op til Zenith medtages Billedet i Kikkerten af et
Plan-Speil af slebet Staal, og man observerer ved at see ind fra Siden.
I denne Sahl er opstillet et fortræffeligt ENGELSK ASTRONOMISK UHR af
Mudge og Duttor, hvilket i flere Aar har meget nøje fulgt Stierne-Tiden.
I den østre fiirkantede
Udbygning findes et Fransk Uhr, forfærdiget af le Paute i Paris,
hvilket, uagtet det har været temmeligt dyrt, dog ikke kand naae det
Engelske eller Danske Uhr, ved en nøyagtig og stadig Gang. Sammestæds er
ogsaa opstillet en nye tre Fods Qvadrant, som er saaledes inddeelt i
90° og 96°, at man med den kand tage Høyder til en Vished af Io
Sekunder. I Stæden for det sædvanlige Lod er anbragt et meget levende
Vaterpas med Luft-Blære, hvilket ved Qvadrantens Omvending med Vished
og Læthed kand injusteres.
Alle ovenmældte nye
astronomiske Instrumenter ere forfærdigede i Kiøbenhavn af den Danske
Instrument-Mager Hr. Johannes Ahl, som vist overgaaer alle de Tydske og
Franske Instrumentermagere og neppe viiger for nogen af de Engelske (Ramsden
maaskee undtagen) ved sin Fiinhed i at deele, hvilket er Hoved-Sagen i
de astronomiske Instrumenter. Disse Instrumenter have tilsammen kostet
tre Tusinde Rigsdaler, hvilket ikkun er to tredie Deele af
Indkiøbs-Priserne i Engelland, Fragten, Assurance og andre Omkostninger
uberegnede. Bygningen har omtrent kostet ligesaa meget. End videre ere
til Observatorium anskaffede følgende Instrumenter: 1) TVENDE
DOLLONDSKE eller ACROMATISKE KIKKERTER med dobbelt Objecter med den
fornødne Forandring af Okularer, Stativ og Objektiv-Mikrometere, hvilket
alt er forfærdiget af Dollond selv. 2) Et Fransk REFLEXIONS-TELESCOP med
Objektiv-Mikrometer af Passemant. 3) Et TRAAD-MIKROMETER til en otte
Fods Kikkert af Ahl. 4) Adskillige PARALLAKTISKE STATIVER til forskiællige
Kikkerter.5) En NAT-TELESCOP eller
KOMET-SØGER af Dollond. Man forbigaaer at opregne adskillige mindre og
ubetydeligere Instrumenter, saasom Barometre, Thermometre med videre. 6)
En HEEL ASTRONOMISK CIRKEL, forfærdiget af Hr. Johannes Ahl. Dens
Diameter holder fire Danske Fod, og den er rundt om deelt udi go og 96
Grader. Paa denne Cirkel er andbragt tvende Kikkerter, een horizontal,
forsynet med et got Vaterpas, hvorefter den horizontale Diameter
stilles, og een bevægelig Kikkert, som bestæmmer Høyde-Vinklerne til en
Præcision af otte Sekunder. Da enhver Vinkel og Høyde bekræftes ved
fire forskiællige og af hinanden uafhængige Inddeelinger, saa kanel der
næsten ingen Feil i Deelingen være at befrygte. Og om der end var nogen,
saa blev den nedsat til en fierde Deel af sin Størrelse ved at tage
Middeltallet imellem alle fire Cirkel-Buer. Dette Instrument anbefaler
sig ligeledes ved sin Nemhed og Sikkerhed i Veri[fi]kationen, og det
giør samme Nytte som en fire Fods Qvadrant.
Paa dette nye
Observatorii Bygning blev begyndt udi Sommeren Aar 1778, og var baade
Bygningen og alle de nye Instrumenter færdige, ja endog opstillede, og
i alle deres fine Deele fuldkommen vel injusterede til Udgangen af Aaret
1780. Over Døren til Indgangen, hvor forommældte Qvadrant paa
Observatorii nye opførte Bygning staaer, læses denne latinske
Inscription indhuggen udi en blaae Marmor-Tavle med forgyldte
Bogstaver: Munificentia Regis Christiani VII Suffultus Comes OTTO DE
THOTT curavit, ut Novum hoc Observatorium Optimis Instrumentis Regia
Liberalitate Instructum Sacrari possit Uraniæ d. XI Octobr. MDCCLXXX.
Denne Marmor-Tavle er forfærdiget af Professor Wiedewelt. Dette
Observatorium Astronomicum haver en aarlig Indtægt af 422 Rdr., som
tages af de Penge, der indkomme af Almanakkernes Forpagtning. Disse
beløbe sig aarlig til 1022 Rdr., og over samme haver Hs. Maj : t Kong
Christian VII saaledes disponeret, at en Deel deraf skulle anvendes til
Lønninger, da Professor Astronomiæ, som skriver Almanakkerne, faaer
aarlig 200 Rdr.; Universitætets Bibliothecarius er tillagt aarlig 200
Rdr., og Bibliothekets Famulus faaer aarlig 200 Rdr., paa det at deres
Vilkaar, som forhen vare meget slette, derved kunde forbædres m. v. Men
422 Rdr. skal gandske anvendes til Observatorii Vedligeholdelse,
Instrumenternes Anskaffelse m. v. Hertil kommer en Capital af 1500 Rdr.,
som Etats-Raad BARTHOLINS Enke haver skiænket til Observatorium, og
denne Capitals Renter 56 Rdr. i Mk. 8 Sk. anvendes ogsaa til samme Brug.
Prokantzler Dr. H. F. JANSONS Beskrivelse over Universitætets Midler og
Indkomster, Khvn. 1787 pag. 35, 37.
