Den danske Vitruvius om kirkens indvielse, 1656

Den danske Vitruvius (1746-49), side 119

Indtastet af Kirsten Sandholt, 2006

 

Jeg begiver mig nu til den Hellige Trefoldigheds eller saa kaldede Trinitatis-Kirke, for uden det, som jeg i den første Tome om denne Kirkes første Oprindelse og Opbyggelse har anmærket, maa endnu tilføyes, at den første Steen til Bygningen blev lagt i Kong Christian den Fjerdes Tid Ao 1637 af Jørgen Scheffel. At Muurenes Opførelse varede indtil Aar 1651, da den sidste Steen blev lagt af en ved Bygningen værende Muurmester, navnlig Anders Freck.

Kirken kom allerførst i Stand og blev indviet udi Kong Friderich dend tredjes Tid, da Hans Maitt. paa Hellig Trefoldigheds Søndag 1656 i egen Høyeste person bivaanede denne høytidelige Act, geleidet af Hans Kongl. Høyhed Cron Printz Christian, Hertug Ernst Günther af Sønderborg og sine fornemste Raad. Regentz-Præsten M. Jens Justessen staaende for Altret sang tvende Collekter eller Forbønner; Dernæst iført den præstelige Alter-Habit læste i Chors-Døren isteden for den sædvanlige Søndags-Epistel det 8de Capitel af Første Kongernes Bog, som handler om Kong Salomons Tempel og dets høytidelige Indvielse; Dernæst forklarede D. Johannes Theodorici, Kongl. Hoff-Prædikant, af Prædikestoelen Søndagens Evangelium; imellem disse Acter loed sig Orgelverket og andre musicaliske Instrumenter høre, og da ermeldte Hoff-Prædikant havde forlat Prædike Stoelen, blev atter et musikalisk Stykke opført, hvorpaa Universitetets øverste Theologus, D. Thomas Bang trinede paa Prædikestoelen, og holdt i det latinske Sprog en Tale over Aarons Velsignelse; derefter blev Te Deum laudamus istemmet, og efter at heele Høytideligheden var forbi, gik Professorerne først ud af Kirken og opstillede sig uden for, for at imodtage og takke kongen, og for at hilse Kongens Høye Følgeskab; Derpaa loed Kongen alle Professorerne, Sexten i Tallet, ved den Kongl. Hoff-Marechal indbyde at spise ved Hans Kongl. Maitts. Eget taffel om Middagen, og opregner Resenius dem, som nøde denne u-formodentlige og usædvanlige Naade. De vare disse:

M. Petrus Spormannus, Rector; D. Thomas Bangius; D. Jacobus Canutius; D. Johannes Müllerus; D. Thomas Bartholinus: D. Christianus Ostenfeldius; M. Johannes Wandalinus; M. Johannes Zoëga, Decanus; M. Jacobus Finchius; M. Bartolus Bartholinus; M. Erasmus Envaldi Brochmanus; M. Severinus Petræus; M. Erasmus Pauli Windingius;  M. Wilhelmus Langius; M. Gregorius Hilarius; M. Christianus Steenbuchius;

Kirken var fra Begyndelsen, alleene tiltænkt og bygget til Universitetets Studenteris Nytte og Adgang, hvorfore og Professorerne Aar 1658 dend 6. Julii erhvervede Ius Patronatus dertil. Kirken blev og for Studiosis alleene, indtil Kong Christian den Femte, Høylovlig Ihukommelse, Anno 1683 anordnede den til en Sogne-Kirke. Fra Aar 1662 af blev denne kirke aarlig paa Tolv Høytids-dage, ved Kl. 12 slet, holdet Prædiken i det latinske Sprog; Hvilken Tienneste i Tiuge Aar blev forrettet af Doct. Jens Bircherod, som derfore nøed af Academiet aarlig 50 Rdr.; Men denne Skik er i vore Tider afskaffet.

 
 
 
 
 
 
 
 
  Klik til hovedsiden   ――――――>