Pulpiturer opførelse og degnens rolle i Trinitatis Kirke, 1686

Jørgen Eilersen, der er Trinitatis Kirkes akademiske værge,  skriver til konsistoriet vedrørende spørgsmål om pulpiturernes opførelse. Jørgen Eilersen er formodentlig for syg til selv at fremlægge sagen for konsistoriet. Forretningerne udføres af hans søn Eiler Jørgensen.

Jørgen Eilersens betænkning er tilføjet konsistoriets beslutning, som her er tilføjet som noter.

N. Sagnifice Academiæ Rectoris Nobilissimi  Dh. Professores Collegii Honoratissimi

Efter sidste paa Consistorio gifne Resulution om det Pulpitur i Trinitatis Kirche, haver ieg ved min søn Ladet alle Handverchsfolch som dertil bruges skulle, sammenkalde, oc af dennem fornummit deris vidre betenchning hvorledis det best, kunde Indrettis men som efter deris Forslag oc betenchning med Pulpiturets breede Hvelvingen udi sin syndre Gang snart icke skulle sees, hvorved Prospecten bortagis oc kunde derover mister en stor deel af sin anseelse, hvilket mig suinis Ingenlunde Forsvarligt[1], saa haver min Søn atter igien værit i Kirchen, for atter nemme alle deris betinchning hvorledis samme Pulpitur best kunde Indretis, hvor da efter bygmesterens, smiddens, snicherens, Muurmesternis og Tømmermandens meening, der indted andet kunde sees eller sluttes, end at hvis Kierchens oc Hvelvingens prospect skulle være fri, oc indted af dend formedelst pulpituret betechis, da ville i steden for at trende Pulpiturer opsettis, det ene over det andet, af hvilke det underste kand blive paa 2de bencher oc det øverste paa 3de bencher fra øster til vester med en fri gang bag til som udi Holmens oc i dend tydske Kierche, Indgangen dertil siunes mageligst at kunde giøres, udpaa kierckegaarden ind igiennem det Nederste Vindue, ved dend vestre Kierchedør, efter hos følgende Snedkers afrits som er en vittig mand oc i Arckitecturen temmelig vel erfarn oc dend samme som Snidcher Arbeidet til alter Taffelen for Bilthuggeren haver i frue, hvilken ieg oc derfor dette arbeid meest tør betroe, mens som disse tvende Pulpiturer snart vil koste dobbelt saa meget efter deris indgifne overslag som det første angifne skulle kunde have kostet, hat ieg icke tort resolvere, eller med dennem nogen accort giøre førind ieg dette Consistorium havir andraget, til endelig herom med Handverchsfolchene at tage.

 2.

Hvad deignen til Trinitatis Kierche som er 3die Lectio-hører her i Skolen andrager sees af hans til mig Indgifne Memorial, hvorom min uforgribelig Betenchning[2] skulle være, at eftersom de andre deigne til sognene her i byen som er hørere her i scholen, niude alle af deris Kirche som de vere deigne til et aarlig Salarium Nemlig 6 Courante daler at hannem ocsaa af Kirchen kunde aarlig til hver Paaske bevilgis 6 Curante daler, om Cantore som ellers skulle naar nogen fornemmer music der i Kierchen holdis med sine Adjuranter opvarte, erindres Ieg mig vel at hafve værit Salig Hr. Etatsaad Vindingii betenchende paa Consistorio at af det halfhundrede Rigsdaler som Cantor skolæ af vor Frue Kierche alleneste Nydet haver, skulle hannem ichun af dend samme givis 40 Rxd. Oc af Trinitatis Kierche 10 Rixdr. Om det ellers saaledis Consistorio som Patronis Templi behager herefter at skal holdis hand de 10 Rxd ocsaa aarligen niude kunde af Trinitatis Kierche oc hand derimod forplichtet være dend Concerterende Music hver fierde festis dag med Scholens adjuranter der i Trinitatis Kierche at opvarte. Stads Instrumenistens opvartning der i Kierchen tillige med Skolens Music var vel got at skee kunde, dersom Kierchens middel kunde tilstreche at hand derfor et arlig Salario af dend nyde kunde, Men som der io altid paa Academiet oc i Communitetet findis de Studiosi som vere Musuci Instrumentalis siunes mig de dertil uden Kierchens besveering kunde brugis, oc deignen til Kierchen med rette at tilkomme fri Præpositum Communitatis sig om saadanne personer at er kyndige oc dem saa tiit musiceris skal betiidelig fra Cantore at levere hver sit parti til at øve sig udi at mucicheren des bedre udi Kierchen kunde forrettis.

 3.

Og som der af Trinitatis Kierches Fattiges penge siden dend 11 December nest afvigte hos mig har staaed ledige 100 Rdr oc de nu af hans konglig Høihed bogtrøcher Joachim Schmetgen med Forsichring i hans bogtrøcheri efter hos følgende hans memorial begieris[3], saa bedes Tiensstalligst mig deris gode Resolution maatte forstendigis om hand med denne Forichring maa bevilgis eller ei[4] - ieg ved vel at paa Liige Forsichring i Bogtrøcheriet er bevilget Melchor Matsen bogtrocher en temmelig af universitets Capitaler, hvis ordre Jeg herom bekommer skal  spligstskyldigste eferkommis, som Ieg altid forblivid deris samtlige Tienst plichtigste.

J. Eilersen 

Khfn d. 19. Marts 1686