Oversigt over Trinitatis Kirkes indtægter og udgifter 1826-1828

2 sides indberetning til konsistoriet udfærdiget af den akademiske værge Hurtigkarl. Dateret 12/7 1829

For at kunne afgive den mig, som procurator templi Sancto Trinitatis, affordrede Erklæring over den borgerlige Værge, Hr. Urtekræmmer Holsti, vedlagte Skrivelse af 13de juni d.A., seer jeg mig mødsaget til først at forelægge Consistoriet en Udsigt over forenævnte kirkes øconomiske Tilstand, saaledes som denne efter mig for Aarene 1826, 1827 og 1828 aflagte Regnskaber befindes at være.

Kirkens saavel Indtægter som Udgifter kan henføres til 3 Classer, nemlig A, faste, som udgiøre en bestemt aarlig Sum, B. Uvisse, som vel finde Sted hvert Aar men hvor Summens Strørrelse variere og C. Gandske Extraordinaire, som undertiden i det enkelte Tilfælde indtræffer.

Af faste Indtægter har kirken kun 2, nemlig

¼ af Madame Bramsens Legat …100 rbd 13 sk. Sølv

Den Afgivt som svares af Sognepræsten, indtil den af Universitetet forskudte sum til Præste …… Reparation er bleven tilbagebetalt …..80 rbd.

I alt                                                            190 rbd 13 Sk.

Derimod har Kirken følgende faste Udgifter,

a.	Sognepræstens Mikkelsløn	50 -0-0
b.	Capellanens Løn og huusleie	156-3-6
c.	Samme Renten af Jacobsen og Møllerens Legat	39 rbd 1 mk
d.	Graver Bohns Huusleie	10-0-0
e.	Cantorets, Succantorets og Drenge  Penge	61-1-10
f.	Rectori scholæ løn	1-2-5
g.	Assureringen af Kirken	185-0-0
h.	do af Præsteboligen	35-5-1
i.	Afdrag paa gammel Gield til Brandcommissionen /: Nb. Disse Afdrag vil ophøre med Udgangen af 1834:/	150-0-0
k.	Til Trinitatis Kirkeskole Aarlig	17-0-6
l.	Procutori Templi Løn	17-0-0

                                                  534-0-2                               189-1-0

Kirkens aarlige uvisse Indtægter ere

At, som vedkommen fra Assistents Kirkegaarden for afhændelse af Gravsteder og Tilladelse til at Oprette Monumenter og paalægge Ligsteene, hvilket udgiorde i Aar 1821 rd 79 sk. Seddel og Tegn. Altsaa efter middel aarlig……..607-1-10

Afgivt af Bedemændene for deres Ligvogne 275 Rbd 9 sk. Altsaa efter Middeltal…………91-4-3

Do af Holmens Ligvogne 50 – 10 eller efter Middeltal……….16-4-3

[i alt]                      715-4-0

Derimod er de aarlige uvisse Udgifter

 Kirkens Andeel i Udgifterne til Assistens kirkegaardens Vedligeholdelse for 3 Aar 744 rdb 15 sk., altsaa aarlig-…………. 248-0-5

Do i Udgifter til Metropolitanskolens vedligeholdelse  310-27 i 3 Aar eller aarligen efter Middeltal…….103-2-14

Bidrag til S….(?) Vedligeholdelse 301-4-15 regn i 3 Aar eller aarlig…100-3-10

 Af extraordinære Indtægter har Kirken i disse 3 Aar favt 244-3-2 , hvoriblandt 154-3-2 efter sepatitionen i Grundtvigs Fallitboe, og af Udgifter 40 Rbd 5 mk 10 sk. Men det indsees let at herpaa kan slet ingen Capital bygges.

Det anførte viser allerede tilstrækkelig at Kirken, forsaavidt sammes Midler staae under min bestyrelse har en betydelig Underbalance, som siden til kun har været dækket ved at den borgerlige Værge i de sidste Aar har været i Stand til at indbetale en Deel af sin Cassebeholdning i Universitetets Qvæstur. Lægges endnu hertil a. at Kirken staae tilbage med det saa kaldede London Contigent, som nu affordres dem og der saavidt jeg ved endnu i nogle Aar vil blive at svare, hvorom jeg om kort Tid, naar jeg haver indsendt de fornødne Oplysninger, skal afgive den mig for nogen Tid siden afæskede Betænkning. b. at efter en forhen af mig agivne Betænkning Kirken vil blive den academiske Fond en ikke ubetydelig Sum, grundende sig paa Mellemregning, skyldig c. at de Bestemelse, som indeholdes i Resor. 11 Juli 1828/ Coll.t No 40/ om Gravsteder, Monumenter og Liigsteen paa Assitents Kirkegaarden, vil medføre formindskelse af Kirkens Indkomster og d. at til Assistents Kirkegaard højst nødvendige Udvidelse en strækning Jord maa tilkøbes, saa er det klart at der ikke fra de under min Bestyrelse staaende Indkomster, kan afgives noget til nye Udgifter Optrædelse, men at tværtimod, naar ikke Underbalance skal stige til en al for stor Høide, maa søges trufne foranstaltninger til Indkomsters forøgelse og Udgifternes formindskelse, hvorom nærmere bliver at raadslaae.

I henhold til Ovenanførte kan jeg, hvor vigtig jeg medogsaa anseer det af den borgerlige Værge givte Forslag om Kirkens Oppudsning og Reparation, dog ikke andet end yttre den formaning at den yderste Sparsomhed bør iagtages og at Udgifterne maa udredes af den Beholdning, som den Borgerlige Værge muligen har.

Forsaavidt Hr. Holst begiere sig meddeelt Underretning om de Pligter, der anligge ham som borgerlig Værge, formenes at det er rigtigst at det vedbliver saaledes som hidtil har været i Brug, saa at den borgerlige Værge har Tilsyn med Kirkens Bygninger og dens Inventarium og sørger for hvad der i økonomiske  henseende udfordres til at den udvortes Gudegyrkelse paa en anstændig maade kan holdes. Han besørger altsaa paa den sparsomste Maade de fornødene Reparationer paa Bygningerne, sørge for Inventariets Anskaffelse og Vedligeholdelse og dittes samt Kirkens Reenholdelse, lader anskaffe Viin og Brød til Communionen, saavelsom Alterlys, betaler de billige Regninger, som i disse henseende indkommer fra Haandværksfolk, Handlende og andre Vedkommende. Ligeledes betaler han de Lønninger, Pensioner og Huusleje, som er tilstaaet Kirkens Tienere for dem eller deres Efterladte, dog undtages herfra de Lønninger, som tilkommer Sognepræsten og den residerende Capellan. Til at bestride de foreskrevne Udgifter oppebærer den borgerlige Værge Stolestadepengene, samt af Klokkeren Jord- og Tavlepenge, ligesom han oppebærer som efter Plac. 28 Ap. 1826 skal erlægges til Frue Kirkes Bygningsfond af Liig, som begraves paa Kirkegaarden i Kiøbenhavn eller bisættes i Kirkernes Capeller. Hvad endelig de i Hr. Holstes Skrivelse giort forespørgsler angaaer, da kan de ansøge Tilladelse, uagtet samme vilde medføre Indtægter for Kirken, paa Grund af Can. Skr. 26 Mart. 1796 ikke tilstaaer.

Kiøbenhavn den 12te Juli 1829

Ærbødigst F.T. Hurtigkarl

Til Consistoriet

________________________________________________________________