|
12/7 1829:
Et Stødende Skue i
Gothersgaden.
I vide, høistærede
Matroner! at Særken er en for Øiet modstridende Gjenstand;
hvorfor da hænge dem offentligt frem paa Gaden til Alles
Skue? Skjuler dette Klædebon kjønt, ærede Madamer, og naar I
vaske det, saa tørrer det der, hvor ikke Alle kunne begloe
det; thi vee Den, Forargelsen kommer fra! Saaledes vilde
Moralisten kunne raabe, naar han 3 à 4 Gange ugentligt havde
Lielighed til at betragte den Række af Særker og Skjorter
m.M., der hænge langs ad Muren imellem Sprøitehuset og
Exerceerhuset i Gothersgaden, og som aldeles ikke afgive
noget kjønt prospect for Forbigaaende; ikke at tale om, at
Vinden undertiden fører den Fortouget Passerende en saadan
vaad, pjaltet Særk i Øinene; man veed heller ikke, hvorvidt
saadant Noget er overensstemmende med Potitielovene om
Gadeorden, men man vover her at ønske det afskaffet, som
noget Upassende i en af Hovedstadens største og smukkeste
Gader.
|
|
2/1 1830:
Nyanlagte Møddinger paa
Store Kjøbmagergades Fortouge.
Det er forunderligt, at
Folk, hvem det efter Politieanordningerne paaligger, at
holde Fortougene rene, og som man om Morgenen virkelig ogsaa
seer at bortfeie al Ureenlighed, endog den nyfaldne, fine,
hvide Snee, at disse Folk, siger jeg, kunne bilde sig ind,
at det paa nogen maade kan være tilladeligt, paa de samme
Fortouge at udbære og henlægge den ureenligste af al
Ureenlighed, den, hvoraf al anden laaner sit kraftigste
Navn –Gjødning af Kreaturer. Og dog seer man hyppigen paa
Store Kiøbmagergade og formodentlig ogsaa paa mange andre
Gader, at Rendesteensbrædterne ere valgte til Møddingsteder.
I landsbyer (hvor NB. En stor Mødding er den bedste Skat)
har Møddingen rigtig nok som oftest sin Plads ud mod Gaden;
men heri Staden, vil det dog neppe taales. Især ere de smaa
Møgbunker, som ligge tværsover Fortougene meget farlige for
Fodgængere, der ikke have saa megen Dandsemesterraskhed, at
de ved et par kunstige Bukkespring –som forresten ere
komiske nok ar see paa, naar ingen Skade skeer- kunne
gjenvinde den Balance, de havde tabt, ved at snuble over det
uformodede Anstød. Naar disse Bunker ere hvide af Snee,
kunne de i Tusmørket og ved Lygteskinnet ikke bemærkes, om
endog temmelig gode Øine see sig for. Og naar det falder i
Tø, kommer man paa slige Steder til at vade i en Møddingpøl.
Man kan vist nok haabe, at
vort aarvaagne Politie vil sørge for, at afskaffe denne
Uskik.
|
|
6/2 1830
Farlige Glidebaner paa
Store Kjøbmagergades Fortouge.
Hvor uforskammede de
kjøbenhavnske Gadedrenge ere, beviser det tilfulde, at de
adskillige Steder paa Store Kjøbmagergade, som dog er en af
Stadens Hovedgader, langs paa Fortougene, have oprettet
Glidebaner. Dette er i særdeleshed Tilfældet udenfor
Regentsen, hvor Fortouget bestaaer af flere Glidebaner. Men
ligesaa meget man maa forundre sig over denne Drengenes
Hardiesse, lige saameget maa man forundre sig over, at dette
Fortoug. Som næsten ei er at passere, og disse Glidebaner,
der allerede have existeret næsten i mere end tre Uger, ei
ere blevne ophugne.
Da dette Fortoug er meget
farligt om Dagen, ikke at tale om Aften, for Fodgængere, og
da der ingen Time gaaer, uden at jo nogen falder paa det,
saa anmoder man Vedkommende om, at det maa ophugges.
|
|
30/4 1831
Trinitatis Kirkegaard.
I en stor Stad opliver
Alt, som minder os om den fri Natur, og skjønt vi have saa
mangen Erindring herom i Kjøbenhavn, have vi dog Intet at
miste.
Trinitatis Kirkegaard
kunde afgive et behageligt Skue for Beboere af en Deel af
Kjøbmagergaden, Landemærket og Springgaden; men som
Kirkegaarden nu seer ud, mindes man kun med Bedrøvelse hvad
den har været som Gravlund, medens man beklager dens
nuværende Tilstand: Pladsen selv er besaaet med Stene og
Andet, som Gadedrengene kaste derind; nogle Gravsteder
vansires af faldefærdige Rækværker; træerne er kjendeligen
stævnede af uøvede Hænder; Rækværket ved Mellemgangen
trænger haardt til Eftersyn af Snedker og Maler.
Naar dette og Mere, som
kjendeligen trænger til Hjælp, blev istandsat og
vedligeholdt bedre end hidtil, vilde Øiet fryde sig, og
Eiendomsbesidderne, især i Landemærket og Springgaden, kunde
da, naar de, fornemmeligen i Springgaden, tillige gave deres
Eiendomme et zirligere Ud- og Indvortes, saaledes som
enkelte Eiendomsbesiddere allerede have begyndt, regne paa
at faae dannede Familier i og passende Leie af deres
Eiendomme.
Man beder derfor høie
Vedkommende skjænke denne Sag Opmærksomhed, hvorved maaske
kunde komme i Overveielse, om ikke Gangen, der befærdes
meget, kunde skjænkes en række fliser og Gadedrengene, som
nu spærre den, bortjages. Den pæl, der staaer ved Indgangen
til Springgaden, synes at være overflødig, da det vist ikke
vil falde Nogen ind at kjøre ind i Gangen.
|
|
29/10 1831:
Advarsel til
Communicanterne i Trinitatis Kirke.
Søndagen den 23e dennes
communicerede jeg og min Hustrue i Trinitatis Kirke, og
efterlod i en Stol, i den Brede Gang, da vi gik op til
Alteret: et par sorte Skindhandsker, et rødtærnet
Lommetørklæde, en rødternet Sypose med forgyldt Laas og
Kjæde, hvori var 4 Mk. 5 sk., et rødtærnet Lommetørklæde og
en Elfenbeens Snuustobaksdaase, som alt var borte da vi kom
ned igjen, uden at derom kunde erholdes nogen Oplysning. Jeg
offentliggjør dette, for at Andre, i lignende Tilfælde,
kunde vide sig for Skade at tage vare.
|
|
7/10 1837:
Sammenliging imellem
Holmens og Trinitatis Kirkegaarde her i Staden, og ærbødigst
Spørgsmaal til høie Vedkommende i denne Anledning.
Som man har erfaret, har
den herlige og følgeværdige Skik fundet Sted hele Sommeren,
at Porten til Holmens Kirkegaard her i Staden har faaet
aaben om Eftermiddagen til fri Adgang for Alle og Enhver,
der ville bringe sine kjære Afdøde et eller andet Offer
eller fryde sig ved at gaae omkring paa dette Sted, der,
liig en skjøn Have, maa fremkalde sand Agtelse for den Mand,
der selv holder denne Kirkegaard i en saadan Stand, at den
søger sin Lige. Om man for denne Adgang skylder Kirkens
høitærede Værge, S. T. Hr. Etatsraad Viborg, sin første Tak,
eller dens ligesaa dristige som fordringsløse Overgraver,
Hr. Gerdtzen, vides ikke; -men hvo af disse Tvende (hvoraf
den Sidste under Adgangen personlig er nærværende, saa at
umulig nogensomhelst Misbrug eller Uorden der kan finde
Sted) der har Krav paa almeen Taknemmelighed –men især af
Sognets Beboere– for denne Indretning, bringes denne af En,
der her maa søge lidt Erstatning for hvad der blev Den
negtet paa Trinitatis Kirkegaard, til hvis Sogn man hører:
frit at kunne dvæle ved de Tuer, hvorunder De hvile, som man
har at takke for Alt: og til hvilke Den derimod maa nøies
med et skelende Blik at titte ind gjennem det Gitterværk, -
til hvis Forskjønnelse, i Forening med selve Kirkens, Den
dog i sin Tid bidrog sin Skjærv efter Opfordring, selv i et
Tidsrum hvor Dens egen Eiendoms Mangler lodes upaaagtede!-
Indsenderen spørger fremdeles: Om det er for at frede om det
en halv Alen høie Græs, Ukrud og Jord, som man maa vade i
paa Trinitatis Kirkegaard for at komme til de Grave man
søger hen til, -at denne viise Tillukken finder Sted? Dette
synes sandelig latterligt; thi Enhver kan overbevise sig om,
at intet Græsstraa findes udenfor Gravene paa Holmens
Kirkegaard, og at Alt netop der staaer og er holdt i
beundringsværdig Orden, - uagtet fra Adgang dertil
tilstædes.- Man vil maaske svare: at Enhver, der vil ind,
kan henvende sig til ”enten Graveren eller Graverkarlen,”
for da at blive indladt! – Men, behøver jeg sige: at Den,
der først skal løbe hjem til en af Kirkebetjentene, for at
tiltrygle eller tilkjøbe sig denne Gunst, vel ikke ret tidt
vil prøve de menneskelige Luners Magt; og ei altid har man
Evne til at gribe i Lommen for hver Gang man vil besøge de
Grave, der aarlig betales for, - men som indesluttes for de
dem Tilhørende under strænge Laas og Lukke, liig Skatte,
Ingen maa nærme sig, uden stor Uleilighed, den man ugjerne
mere end én Gang udsætter sig for. – Og hvorfor bør ei
Kirkegaarden daglig fra og til et vist Klokkeslæt være aaben
under Opsigt? Skulle Trinitatis Kirkes Gravere staae mere
tilbage i at ville fremme en sand og tilbørlig
Bekvemmelighed for deres Sognefolk, end de ved Holmens
Kirke, der ei engang fordre noget bestem for Graves
Oplægning, men lader det beroe paa Enhvers Evne og
Forgodtbefindende?
Ifølge Ovenstaaende haaber
man vist: at S. T. Hr. Grosserer Borgen, ”Værge for
Trinitatis Kirke;” vil være ligesaa redebon til at indføre
den heri paapegede gode Skik, som hiin høie veltænkende
Embedsmand, og Manges oprigtige Tak vil han høre derfor,
isærdeleshed Deres, hvis Kjærlighed til de Forevigede ei
ophører. Man betvivler iøvrigt, at Trinitatis Kirkegaard vil
blive besøgt af Andre end Saadanne, der have Interesse for
de der Begravne; thi derfor er dens elendige Tilstand en
sikker Borgen.
|
|
22/4 1837:
Varsko.
Paa hjørnet af
Vognmagergade og Slippen i Nr. 76 er en hvid Puddelhund, som
farer paa Folk, der ville gaae op eller ned af Trappen.
Endog ved Dagen er den saa glubsk, at man maa oppebie
Beboernes Hjelp, og værre maa det være i Mørke. Eieren
anmodes derfor om at holde den inde, eller forsyne den med
en Mundkurv.
|
|
21/12 1839:
Hvo boer i Slippen Nr.
155, 1ste Sal?
Paa ovennævnte Sted findes
i Vinduet opstillet 2 Dameportraiter, hvortil Originalerne
skulle boe indenfor. Er dette saa, da er det hos os den
første Udstilling af denne Art. Om disse Damer skulde være
Portraitmalerinder, og ville saaledes give en Prøve af deres
Kunstfærdighed, vides ikke; men man veed, at det paa flere
Steder i Udlandet skal være Skik, at Skjøger saaledes
udstille deres Portraits for at drage Kunder til sig. Da der
nu ved vort fortrinlige Politie er truffet den ikke noksom
paaskjønnede men meget rosværdige Foranstaltning, at disse
Væsener ikke længere tør offentligen udstille deres
halvnøgne Yndigheder i Vinduer og Døre, saa kunde man let
falde paa at troe, at de omtalte Fruentimmer være af dette
Slags og paa denne Maade vilde omgaae Loven. Dette vil man
dog haabe ei lader sig gjøre paa denne Maade, som vel snart
vilde blive almindelig. Især paa dette Sted vilde det være
en dobbelt Skandal, da der i samme Huus er en Skole, og lige
overfor flere offentlige Skoler, og deriblandt en Pigeskole,
hvor mange flittige Folks Børn, og deriblandt Indsenderens,
skulle dagligen hente deres Undervisning i Dyd og Gudsfrygt,
der skal være deres bedste Støtte gjennem hele Livet. Man
forventer altsaa, at en nøiagtig Undersøgelse vil finde
Sted, og at fornævnte Damer fjernes fra et Sted, hvor de
maae give en sørgelig Forargelse, hvis de drive den smudsige
Profession, som her antydet.
|
|
14/5 1842:
En styg Uskik i
Trinitatis Kirkegang.
Ved at passere ovennævnte
Gang har Anmælderen ofte i den sildigere Tid, seet at Karle
og Piger have afbanket Gulvtæpper, som vare hængte over
Rækværket i Gangen. Selv om Helligdage under Gudstjenesten
har saadan Uskik fundet Sted, hvilket var Tilfælde
Skjærtorsdag Formiddag under Høimessen. Da Gangen staaer
aaben til fri Passage, betrædes den af Mange, som saaledes
ikke alene udsættes for at faae deres Klæder tilstøvede, men
vel endog kunne faae et Rap i Hovedet af det Spanskrør, som
bruges ved Afbankningen. Man haaber, at Kirkens ærede Værge
vil søge at hemme dette Uvæsen, ved at paalægge
Graverkarlen, der dog jævnligen færdes paa Kirkegaarden, at
bortvise dem, som komme i den Hensigt at afbanke Gulvtæpper,
samt tillige at bortjage de mange drenge, som næsten
dagligen spille Klink eller foretage andre Unoder i Gangen
|
|
|
Klik til hovedsiden ――――――> |
 |
 |
|
|